Om at blive kørt over

Der er bare nogle dage hvor det hele er lettere end andre. I går var ikke en af de dage, hvor jeg synes alt var fjing-fjong. Det er ikke noget nyt – der er bare tider, hvor det er lettere at håndtere end andre gange. Jeg er helt grundlæggende glad for mit arbejde. Det er et arbejde – det er ikke der jeg lægger min lykke (jfr. detteindlæg). Men jeg forventer heller ikke at være tilbage i skolegården. I går havde jeg så min årssamtale, som jeg tiltagende faktisk havde frygtet. Fordi jeg længe har følt, at jeg under-performede. Og at mit arbejde ikke var godt nok, at jeg ikke kunne noget – en tiltagende meget lidt rar spiral at være i. Så jeg frygtede den samtale – også selvom jeg kender min chef. Jeg havde bare helt og aldeles mistet mit udsyn.

Men samtalen blev en noget anden end jeg regnede med. Faktisk havde min chef allerede sat en masse i gang fordi hun godt kunne se, at der var sket det, at teamets samarbejde haltede og at der var en ret voldsom klike-dannelse (tænk at man skal skrive det – om en arbejdsplads). Der er desværre to meget stærke, i arbejdssammenhæng, personer, der i den grad (og det her er mine ord) forgifter stemningen. Og det har jeg virkelig, med min historik, det svært ved. Jeg bliver så ked af det – i stedet for at enten være ligeglad eller tage kampen op. Nu er det bare sådan, at jeg ikke har brug for at en arbejdsplads også er en kamp plads. Og jeg trives allerbedst hvor vi alle har det hyggeligt sammen , selvom vi løser opgaver. Jeg er slet ikke high performer – i den definition, der nu er. Faktisk får jeg det decideret dårligt ved tanken. Der er så mange ting i livet jeg gerne vil have plads både mentalt og tidsmæssigt til – at det der slet ikke rimer på mit liv.

Det jeg så føler mig ramt af her, er at jeg faktisk ikke synes at det er at være uambitiøs. Doven. Ugidelig. Ikke god nok. Som er det, der klart kommunikeres fra den stærke klike. Jeg har en masse ambitioner for mit liv. Arbejdslivet er en del af dette – men da bestemt ikke afgørende. Hvis vi nu bare kunne blive enige om, at vi var lige gode mennesker af den årsag, så ville det nok være letter.

Jeg håber de nye tiltag kommer til at skabe en reel forandring. Så jeg kan nyde den del af mit liv også, som foregår mestendels foran en skærm på Kongens Nytorv.