Lidt tanker om de tidlige skole-erindringer

Da jeg afleverede Margrethe her til morgen (onsdag er jo den tidlige dag for hende, så Caroline var ikke med og jeg havde derfor tid til at gå med op i 3. klasse) slog det mig pludselig, at jeg stort set ingen erindringer har fra mine første skoleklasser. Jeg har nogle billeder i hovedet fra børnehaveklassen på Munkebjergskolen i Odense – for eksempel hvordan klasseværelset så ud. Og hvor man skulle gå hen, når man var mælkeduks og skulle hente kassen med skolemælk. Man skulle nemlig igennem kælderen, som var (husker jeg – men det er set med et lille barns øjne) var enormt stor og højloftet.

Men derfra ved jeg, at jeg ingen erindringer har før engang i slutningen af 3. klasse. Og jeg ved ikke hvorfor. Men jeg ved, at jeg flyttede skole i februar i 3. klasse, da vi flyttede til Ringe og jeg startede på det, der (dengang) hed Guldhøjskolen. Og herfra har jeg virkelig mange minder. Jeg kan huske hver en krog på den skole. Jeg kan huske gemmestederne udenfor og jeg kan huske idrætssalen. Og jeg kan huske gangene med klasseværelserne. Jeg kan huske boden hvor man kunne købe pølsehorn og små brikker med cacao. Og så kan jeg huske at Mikkel (fra min klasse) en dag lukkede et vindue i klasseværelset – og så pulveriserede vinduet ud over ham. Så dårligt vedligeholdt var skolen (også) dengang. Kort efter slog de to skoler sammen i Ringe, og min klasse flyttede til det nye Nordagerskolen i helt andre lokaler ikke langt derfra. Den gamle Guldhøjskole var en helt ufattelig smuk bygning  -  hvorimod Nordagerskolen var (er) en af de der helt ufattelig grimme halvfjerdserbarakker. Det er mig en gåde, hvordan man kan tro på, at det fremmer indlæringen at befinde sig i så uinspirerende og grimme omgivelser. Der er og var noget mere 'swung' over de gamle majestætiske bygninger. Noget der indgød respekt og åndelighed.

Guldhøjskolen - fan'me en flot bygning

Men det fik mig sådan til at tænke i dag, da jeg gik gennem Krebs skoles helt ufattelig charmerende og meget distinkte interiør. Hvad kommer mine børn til at huske fra de små klasser. Steffen husker nemlig alt muligt fra hans skoletid, også de helt små klasser. Men det kan måske skyldes at han var i samme skole under hele forløbet – og det dermed er lettere at beholde de hjernestrukturer, der gemmer de erindringer. Bare en tanke her på en tidlig onsdag morgen.

Smuk gammel skole, det er det.

Margrethes klasseværelse - som det stadig ser ud. Fyldt med kunst og traditioner.