Så gik der en hel weekend med stilhed herinde – og det er altså fordi livet
udenfor styrtede afsted. Det var dejligt og vældig hektisk på samme tid. Eller
egentlig lavede jeg ikke noget vanvittig banebrydende eller travlt. Timerne
fløj bare afsted og pludselig var det søndag aften.
Nå, men altså jeg havde den bedste arbejdsdag fredag. Jeg arbejdede hjemme
og fortrak hele arbejdsdagen til en park. Det var, efter sigende, den sidste
rigtige sommerdag, så det blev udnyttet fuldt ud. Og man skulle virkelig
arbejde udenfor ganske meget oftere. Jeg elsker det – tænker nogle gange om jeg
skulle finde mig en profession, hvor arbejdet rent faktisk foregår udenfor. Kan
bare ikke komme på hvad. Nå, men Krebs Skole havde også fødselsdag, så det
kunne jeg også lige deltage i – og få set de traditionelle guldæble springe og
ballonerne stige til vejr over Østerbro. Ganske skøn dag.
Lad guldæblerne springe og hurra-råbene lyde |
Udearbejde |
Lørdag stod jeg tidligt op, da jeg havde en date med en rigtig kær veninde.
Vi skulle i biografen og se den nyeste Woody Allen film (Cafe Society – den er
god. Se den!!). Filmen starter klokken 9.30 så vi besluttede at gå sammen fra Østerbro
– det var en super hyggelig tur. Travlhed har gjort, at vi længe ikke har set
hinanden og sådan en morgengåtur er helt fantastisk til at få talt sammen.
Virkelig talt. Og så gik vi sammen hjem igen efter filmen. Det var så fint. Da
jeg kom hjem var hele familien taget til svømning med Margrethe – så jeg havde
lige et par timer alene inden resten af dagen gik med familie, film, roligt
tempo og fladen ud. Det trængte børnene, specielt Margrethe, virkelig til.
Søndag løb min allerbedste veninde lige over 21 km. Det er simpelthen så
vildt og hun er sej. Og tilsyneladende så hurtig at jeg ikke kunne fange hende
på ruten, selvom jeg forsøgte flere gange. Men så kom hun i mål og vi gik på
cafe – og drak varm kakao med flødeskum. Det er vel passende, når (nogle) har
løbet så langt. I dag kan jeg så småt mærke en forkølelse bag panden – det var
skide koldt søndag eftermiddag. Og jeg havde faktisk klædt mig som om, at det minimum
ville blive halvsommer – sådan som vejrudsigten havde lovet mig.
Mens vi venter |
Omgivet af de bedste - og den sejeste |
I morgen har Steffen fødselsdag, så dagen i dag skal gå med de sidste
hemmeligheder. Håber han kommer sent hjem J.
Håber du når alle overraskelserne ;-)
SvarSletMin ældste søn løb også ½ maraton, for første gang - og det var en stor oplevelse for ham.
Kh. Birgitte
Tillykke for pokker, med din søn. Var du inde og heppe? Godt gået i hvert fald.
Slet@Cille - nej, jeg havde noget træning, som jeg havde meldt mig til for lang tid siden. Han var derinde med min kæreste og sin far ;-)
SletTillykke med manden i morgen! Her løb Mand - ikke overraskende - også halvmarathon. Man skal bare vifte med en ballon foran næsen på ham, så løber han som en sindssyg! Han fik også en ganske fin tid, hvilket kom som lidt af en overraskelse eftersom han havde en firedages maveinfluenza på bagen... Spændende...
SvarSletBirgitte, hvor gammel er det din ældste er? Mine to ældste er fyr og flamme, men jeg siger de først må om laaaaang tid..
@Skøreliv - han blev 15 år i juni. Man skal vist være fyldt 15 for at deltage i ½ maraton. Han kom ind på 1 t.,38 min. Han har løbet trail-løb (på 5 km) nogle gange. Der er som regel 'børnehold' og det er gode løb at starte ud med. Kh. Birgitte
Slet