Åh for pokker – så styrtede weekenden lige forbi mig. Og hvilken en. Jeg
startede den sådan lidt på bagkanten i og med at jeg var på konference både
torsdag og fredag i Odense – og fredag skulle jeg som vænt (LINK) køre virkelig
hurtigt (kun lidt over hastighedsgrænsen og med sikkerhed meget ansvarligt)
hjem for at overdrage lejligheden til AirBnB-lejere, og samtidig sikre at min
familie ikke skulle stå på fortovet med alle vores pakkenelliker og vente. Vi
fik huset overdraget og kørt i sommerhus, hvor vi landede lige i tide til
Disneysjov. Og mad. Og slik. Og et kæmpe stort glas rødvin (til de voksne,
forstås, et til hver). Så var weekenden i gang – og det var simpelthen så tiltrængt.
Vi fik både kørt hele vejen til København til M’s nye svømmeundervisning,
som hun, heldigvis, var helt oppe og køre over. Og så var vi både i IKEA,
Søstrene Grene, og på diverse cafeer inden vi ankom til vores bedste venner i
huset i Humlebæk. Der blev vi så. Lige indtil søndag middag, hvor vi kørte
tilbage til sommerhuset. Det er simpelthen de sødeste mennesker, dem i
Humlebæk. Og jeg elsker at hænge ud med dem. Det er familie på den gode måde.
Som både vi og ungerne kender så godt, at det bare er roligt, stille og fandens
skønt. Og så fik jeg hoppet ret meget på trampolin. Og konstateret at jeg godt
kan, men at knibeøvelser er en god ting.
Søndag brugte vi på at sætte legehuset i stand. Egentlig er det et helt
gæstehus, men nu er det så pigernes lille hus. Det er blevet så fint og
hyggeligt. Jeg håber, at de næste sommer kan bruge det meget mere – nu vi i år
først har fået taget os sammen nu.
I morges stod vi op meget tidligt for at køre mod skole og arbejde. Og det
var med vemod. Der er ikke rigtig planlagt sommerhus flere gange denne sommer,
som jo sådan set teknisk set også blev til efterår i torsdags. Og dagens
tidlige køretur markerede ligesom slutningen på sommeren. På den lethed og ubekymrethed,
der altid er når vi er i sommerhuset. Vi kommer muligvis igen i efterårsferien,
men det er bare noget andet end sommeren. Selvom det, i weekenden, ikke var høj
sol, så er det stadig varmt nok til at dørene bare står åbne og ude og
inde-rummet flyder umærkeligt sammen. Den lethed forsvinder med årstiden. Og
kommer først igen på den anden side af en lang vinter.
Efteråret kommer - med alle sine smukke farver |
Hvor Caroline skriver på det nyrenoverede hus :-)
De har ellers lovet godt vejr i den kommende weekend ;-) så måske får I chancen bare én gang til?
SvarSletKæresten og jeg talte om i går at pakke havemøblerne permanent ned i kælderen, for nu var det vist slut med sommer... på den anden side, så håber jeg på at sidde ude bare lidt mere, evt. med tæppe. Kh. Birgitte
Ja - vi skal bare noget næste weekend, således at jeg faktisk ikke tror vi rigtigt når derop. Men nu må vi se. Måske kan der rykkes lidt rundt på planerne :-)...
SletKender alt for godt den vemod der følger med at drage hjem fra sommerhus. Jeg er er lige ved at knibe en tåre hver gang (med undtagelse af når det regner, så vil jeg godt tilbage til byen....).
SvarSlet