Årets første sne og det er fredag - yyaaayyyy

Naturen har brugt natten på at lægge et fint lag hvidt pulver udover hele landet. Og det er jo direkte fantastisk. Jeg elsker sne, har altid elsket sne (trods det at jeg hader ski – gider det ikke, men giv mig en kælk og et smukt snelandskab). Men her efter jeg har fået børn, er den kærlighed kun vokset. At se deres fuldstændige begejstring og glæde i morges da de kiggede ud og konstaterede, at gården var fyldt af sne… Det er livsbekræftelse lige direkte i årene. Her ses så bort fra den halve times surmulen og skumlen over, at det ikke var lørdag. Jeg forstår det jo så godt. Jeg var også meget tæt på at konstatere, at en af ungerne da bare måtte være syg – således at vi kunne tage en (lovlig) fridag. Og bygge en snemand, kælke og ikke mindst drikke varm kakao bagefter.

Men de ville gerne i skole – og de ville have kælken med. OG ikke mindst insisterede de på, at vi gik til skole, mens den ene trak den anden i kælken – og ikke siddende i Nihola’en, som jeg foreslog. Så således blev det. Og det er magisk. Der kommer en magisk stemning over byen, når den er fyldt med (ny-)sne. Altså inden den er kørt helt brun og sjasket, men stadig ligger der helt spænstig og hvid. Det er som om alle lyde dæmpes en anelse i diskanten og selvom det er svært at komme frem, cykler vælter, biler glider og alt går gennemgående langsomt, så er det magisk. Så nu er de i skole og jeg forudser, at de skal kælke i alle frikvarterene og i også SFO’en. Har i hvert fald fået forbud mod at hente tidligt (as if). Krebs skole har den skønneste kælkebakke lige ovre i Østre Anlæg - den er skide sjov. Og så må vi bare drikke kakaoen i eftermiddag, når vi har kæmpet os hjem og alligevel skal lave lektier. De, altså lektierne, bliver helt bestemt også kun hyggeligere i selskab med kakao og flødeskum.  Vi skal nemlig have gæster i aften – og løbende hele weekenden. Det bliver hyggeligt, men det betyder samtidig, at vi hellere må få klaret lektierne inden.