Så blev jeg alligevel sådan en - i hvert fald for nu

For et halvt år siden sad jeg med en kaffe latte på sødmælk og et stykke fantastisk kage på den der franske cafe for enden af søerne. Altså i Østerbro-enden. Vi havde lige været henne til åbent hus og kigge på den lejlighed, som vi nu bor i. Og nu sad vi her. Helt høje, spændte og vildt nervøse for, om de andre, der også var til åbent hus, så sammen perle som vi gjorde. Så vi sad der og kiggede udover søerne 2oo meter fra vores kommende lejlighed (håbede vi). Og kiggede på de helt uendeligt mange løbere, der styrtede rundt og rundt i et vanvidsløb omkring. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg sikkert ville blive sådan en der løb. En der løb rundt om søerne, hvis bare Gud eller en eller anden øvre magt ville sørge for, at jeg fik (drømme-)lejligheden, og at vores gamle blev solgt til den rette pris – og at sol, måne og stjerner faktisk bare stod helt rigtigt for at alle disse ting kunne ske.

 

Det gjorde det. De stod rigtigt og lejligheden blev vores til vores udelte begejstring og undren. Dog første efter at diverse forhindringer var ryddet af vejen (inklusiv en anden familie, der skrev under før os – men hvor sælger, uvist af hvilken årsag, men TAK, hellere ville vente på, at vi kunne købe den).

Men jeg blev ikke rigtig sådan en, der løb rundt om søerne. Eller en der faktisk løb. Overhovedet.

Men det blev jeg så her i morges klokken 6. Mit væggeur ringede 5.55 og 2 minutter over 6 krydsede jeg Østerbrogade og begav mig ud til mit første løb rundt om søerne. Altså – jeg tog én sø. Men jeg gjorde det. Jeg stod op og jeg er pave-stolt. Og fuldt af undren over præcis hvor mange mennesker, man møder før 6.30 i løbetøj rundt om søerne. Jeg var slet ikke alene. Hvilket på en eller anden måde faktisk hjalp på motivationen – hvorimod jeg kun synes det er lidt træls med alle de løbere senere på dagen. Der giver de ikke motivation, men i stedet irritation. Men der klokken 6 i morges var det som om, at man blev en del af et fællesskab, hvor man enten løber eller lufter hund. Og jeg gør det igen. Og igen.