tirsdag den 30. august 2016

Min kærlighed til biblioteket

Jeg læste fornyligt denne artikel, som jeg faldt over på en nyhedsapp: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/vi-stroemmer-til-bibliotekerne


Og det er jo det jeg hele tiden siger (hvad sagde jeg, kommer til sin ret). Der er bare noget ved biblioteker, og jeg har været så ked af den diskurs de sidste mange år omkring bibliotekers manglende berettigelse i et moderne menneskes liv.


I min optik er biblioteker SÅ berettigede. For det første viser det sig jo, at folk stadig bruger dem og endda i højere og højere grad. Også trods alle de uendelig mange tilbud, der ellers er at beskæftige sig med. Faktisk bruges bibliotekerne i allerhøjeste grad. Og det er også sådan, at med den 'gratis' (jajaja - jeg ved godt det er skattefinansieret og på den måde er ingenting jo gratis) tilgang til bøger, så bliver der altså læst flere bøger. Og for mig er biblioteker en uendelig reserve af gode historier og spændende viden. Begge dele elementer, der gør verden et bedre sted. Intet mindre simpelthen.


Andre bruger biblioterne som kulturinstitutioner, hvor der er foredrag, oplysning og sjove arrangementer på programmet. Det er muligt at komme tæt på yndlingsforfatteren og høre om de tanker, de gør sig i forbindelse med frembringelsen af værket. Og den kontakt med læserne i bred skare synes jeg er uundværlig. Mange børnefamilier bruger det som en form for legeplads - og giver dermed en glæde ved bøger og læsning videre til deres børn. Præcis som jeg gjorde, og faktisk gør stadigvæk med mine børn. Specielt Caroline er besat af en gal læsehest, hvilket er fantatisk at se - og her er det endnu mere fantastisk at kunne slippe hende løs blandt mystiske fabler og dragende historier på biblioteket. Tænk hvis vi ikke havde den mulighed. Og med mit eget forbrug af bøger, som i perioder er i hvert fald en bog om ugen, er bibliotekerne og deres tilbud også skønt.


Vi skal huske at værdsætte noget så unikt dansk, som vi har i det offentlige biblioteksvæsen. Noget der altid ses på med forbløffelse og misundelse af mine udenlandske venner.



4 kommentarer:

  1. Jeg ELSKER biblioteket. Har endda skrevet indlæg til lokalavisen om det ;-) http://www.birgitte-b.dk/2014/12/biblioteksfan.html
    Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ved jeg. Mit højeste ønske er at arbejde på bibliotek - hvordan jeg kommer til det er dog lidt en udfordring.

      Slet
  2. Åh jeg elsker også biblioteker! Vi har både et lokalt skolebibliotek i vores lille by, og i de to nærmeste byer er der større biblioteker med hver sine tilbud og attraktioner for ungerne. Især i vinterhalvåret er en bibliotekstur en god lørdags-aktivitet, hvor vi pakker madpakker og tager afsted nogle timer om formiddagen og bruger eftermiddagen på at læse, kigge tegneserie og billedbøger eller se om de spil og film vi har lånt virker (af erfaring ved vi, at de ofte er alt for ridsede til at du).

    Min ældste er kun lige begyndt at læse, så hidtil har biblioteksbesøg mest handlet om leg, tegneserier og billedbøger, men jeg tænker at det er ved at vende nu.
    Jeg ville også vildt gerne arbejde på et bibliotek - helst et børnebibliotek, men jeg er ikke sikker på at jeg har den rette uddannelse til det. Som barn ville jeg være korrekturlæser på en Anders And-blads fabrik, for så troede jeg at mit arbejde ville være at læse Anders And hele dagen. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha - ja, det kunne ellers være skønt at bruge dagen på at læse Anders And. Jeg læser ret mange jumbobøger i sommerhuset, hvor der er en kæmpe samling.

      Vi gjorde det samme med madpakker und alles, da ungerne var mindre. Nu bruger vi det mere som 'bibliotek' - og så vil jeg gerne have mere overskud til at deltage mere i forfatteraftner, læseklubber og andet - snart.

      Slet