Opstart af bogklub - med 'Det år vi gik til begravelser'

Jeg har inviteret en flok kvinder til opstart af bogklub i aften (apropos min bog-interesse). Faktisk er enkelte af dem ikke nogle, jeg som sådan ser så meget, men de er mere søde bekendte, som jeg har mødt i forskellige sammenhænge. Fælles for os alle er dog glæden ved en god bog. Og at vi gerne vil inspireres endnu mere når vi læser. Desuden skal vi jo selvfølgelig også lige nå at løse verdenssituationen og spise en masse kage. Det er den slags bogklub. For det er nemlig ikke en meget nørdet klub med rynker på næsen over krimier, og kun lovprisning tilovers for Strindberg og Blicher (ikke at de er udelukket J). Det handler om at nyde at læse og fordybe sig i historier.

Jeg glæder mig. Vi har alle læst Henriette Rostrups ’Det år vi gik til begravelser’, som jeg slugte på få dage, da jeg fik den i hånden for snart et halvt år siden. Det er en fantastisk fortælling om Julie, der oprindeligt kommer fra en let dysfunktionel familie i Kokkedal, men tager skæbnen i egen hånd og flytter til New York – nu med navnet Jewel Temper. Her bliver hun ghostwriter for en litterær agent Mia (som er sin helt egen personlighed i bogen). Jewel får også en datter og flytter ind i egen lejlighed med transvestitten Mr. V, som underbo. Et menneske der også, som agenten Mia, giver hendes liv et twist.  Bogen er fyldt med dyb livsglæde og håb – og jeg har stort set proppet det ned i halsen på alle jeg kender. Den er virkelig en perle.