Krebsegilde efterfulgt af hverdag

Så er hverdagen for alvor startet igen. BEGGE piger er nu i skole. De har fået skemaer – og det passer sådan nogenlunde til hverdagen. Lige om lidt går også gymnastik og ikke mindst svømning i gang. M har fået et ekstra svømmehold, så nu skal hun afsted 2 gange ugentligt. Og lige nu ser det sgu lyst ud. Hver dag ligner på mange måder hinanden og alligevel er der lommer af spontanitet. Lige nu tager vi dagene stille og roligt – uden de helt store planer. Det eneste der skal ske er enkelte legeaftaler, leg i gården og mig, der skal i teateret her på torsdag med hende her. Stille og roligt. Og dejligt.

Og så er det fedt at C er begyndt at få lektier for - og jaja, jeg skal nok nå at blive træt af det. Men nu er det altså FEDT. Vi skal hver dag læse minimum 15 minutter og hvor det var en sur pligt med (og for) M så elsker lille C at læse. Og hun læser allerede selv større bøger, som for eksempel i går hvor hun gik i gang med ’Villads fra Valby holder jul’. Hun er for vild. Til gengæld er hun slet ikke så vildt med matematik som hendes søster. Tænk at to børn, der kommer ud af samme gen-mængde, samme opvækst og alting alligevel er så forskellige. Ikke kun i skolen men på alle parametre i personligheden.

Og så var der det famøse Krebsegilde - vi har nogle virkelig gode venner. Ja, også helt generelt. Men de her er skønne og den ene er svensk. Og hvad er så mere naturligt end at starte en tradition med krebsegilde. Det var den skønneste eftermiddag, aften og nat. Der var telelejr i sommerhuset, ture til vandet, krebs i rå mængder, snaps i endnu større mængder (som overraskende nok både smagte fornøjeligt og blev drukket op!), og der var godt selskab. Det var virkelig så dejligt og livsbekræftende - og skønt at have god tid til at tale med kloge og givende mennesker. Og derefter bare gå de 50 skridt hen til teltet. Og så er der noget over at stå op - stå ud af sit telt og spise morgenmad midt i væltede snapsflasker og oppyntning, der er blæst ned. Kaffen smager ekstra godt.