mandag den 22. august 2016

Svampeøst, brombør og alle mulige andre slags høst


Jeg har brugt weekenden på det nære – og det er jo lige præcis det, som sådan nogle bekymringstanker har godt af. At mærke familien og nærheden omkring sig – og få lidt perspektiv på, at de mennesker jo er der for vores familie, også hvis det hele brænder sammen og bliver meget meget svært.

Lørdag tog vi til Sverige, hvor min far og hans kone har en meget primitiv ødegård (som jo nærmere er et øde-hus) lige ved Knäret. Trods min ret voldsomme forkølelse, og vist også lidt feber, fik vi gået de sædvanlige ture i skoven og endte med at plukke 8 kg. Karl Johan svampe. Det er simpelthen så hyggeligt – og en af de ting min far, som i den grad ikke er børnemenneske, kan være sammen med pigerne om. De ELSKER at lede efter svampe med morfar – og det er også hyggeligt. Bagefter stod den på god brændeovn, kaffe, kage og god mad inden turen gik med færgen tilbage til Danmark.





 
Høst


Søndag brugte jeg og Margrethe hos min mor. Den resterende lille familie havde andre planer, som de havde haft længe. Hendes mand holdt fødselsdag – og alle hans børn (altså nu voksne) var der også. Det var en skide hyggelig dag. Vi fik den lækreste frokost med tarteletter, bøffer med bløde løg, fiskefileter og alt muligt andet. Og vi fik plyndret køkkenhaven – der er jo en hel hektar køkkenhave dernede, så der er alskens lækkerier at tage med hjem. Jeg elsker det.
Brombær - her er hvad 6 minutters plukning gav.

3 kommentarer:

  1. Der er simpelthen ikke noget lækrere end at høste alskens gode sager her i sensommeren. Vi var også i Sverige i weekenden, men jeg er relativt svampe-imbecil og kan kun kende rørhatte og kantareller, så dem holdt vi os til. Har en kæmpebøtte kantareller stående i køleskabet, som jeg har lovet min svigermor (det er trods alt hendes hus, vi låner :-)), men jeg er SÅ fristet til at spise dem selv! Tænker også, at jeg vil jage lidt rundt efter brombær på Østerbro snart - den skål, du har plukket der, nærmest kalder på at blive omdannet til en tærte ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis. Jeg ksn ikke kende nogle svampe men min far er (rent faktisk) svampe-ekspert. Så er det skægt også for ungerne, for alle de sære svampe vi også finder får så et navn både på dansk og latin.
      Brombær-tærte. JA det var tanken. I sommerhuset i weekenden. I er meget velkomne. Knus

      Slet
  2. Bøffer med bløde løg og nyplukkede brombær - så bliver det ikke bedre.

    - A

    SvarSlet