fredag den 1. januar 2016

Jul, nytår og ønsker

Så er der nytårskoncert ved wienerfilharmonikaen og key lime pie i køleskabet. Godt med chips i skabet og cola på køl. Vi fik nyt tv igår - som har det vildeste billede, så man kan se violinisternes bumser. Ungerne leger med LEGO og her er ferie!

Vi har haft en skøn juleferie. Og vi har virkelig ikke lavet en disse. Jo, altså vi holdt jul hjemme hos os selv. Så - lidt er der sket, men dagene efter så vi faktisk kun hinanden. Så meget at Steffen og jeg lige nåede igennem den obligatoriske krise, fra damebladene. Men den varede kort, luften blev renset og alt er godt. Måske det er vigtigt ind imellem at have så god tid, at man kan blive i et skænderi indtil det selv løses. Og ikke løses under tvang fordi... fordi hverdagen ligesom ikke har plads til det.

Vi er alle blevet dejligt begavet, alt LEGO er samlet og fylder hele den ene stue. Jeg elsker jul. Men egenligt elsker jeg mere selve julemåneden. Den 24 er altid sådan lidt stressende og fyldt med forventninger og hektisk glæde. Men dagene efter i nattøj er fantastiske. Jeg nåede endda i Brugsen. I nattøj. Opdagede det faktisk først i køen, men tror ikke andre opdagede noget.



Nytåret blev afholdt ved gode gode venner. Faktisk den bedste af slagsen. Hvor livet i 2015 har slået noget gevaldige huller i luften. Og som den 29 igen valgte at give familien et dyk mere. Men nytårsfest blev der. Uden tanke på alt det dårlige. Det tager vi fat på at løse i morgen. 2016 må og skal blive deres år. Det er fortjent.





2016 bliver også vores år. Jeg ved det. Og selvom jeg aldrig har nytårsforsætter, har jeg ønsker. Ønsker om at fokusere mere på det gode. På venskaberne. På tiden også den langsomme. På at få åndehuller i hverdagen, så den hektisk udløste tristhed får trænge kår. Der skal være fokus på Steffen og jeg. Det tror jeg på vil give en stærkere familie. Og efter årevis med mindre børn lysner det nu i horisonten. Jeg kan se tosomheden blomstre derude. Der er ønsker om flere ferier. Og godt vejr i Danmark så sommeen i sommerhus bliver god. Men mest af alt er 2016 være året hvor vi fokusere på det gode. Der er så meget af det. Man skal bare vælge at se mere på det...

En gammel indianer fortalte sine børnebørn: "I ethvert menneskes liv er der en frygtelig kamp. En kamp mellem to ulve. Den ene: frygt, vrede, misundelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed, nag og bedrag. Den anden: Glæde, KÆRLIGHED, ydmyghed, tillid, gavmildhed, sandhed og medfølelse." Et af børnene spurgte: "Bedstefar, hvilken ulv vinder?" Den gamle så ham i øjnene og svarede: "Den, du fodrer"

Godt nytår 🍾🍾🍾

Bonus: året er endda startet med, at jeg har vundet her Bogliv... Yyyaaaayyyy og tak. Glæder mig så meget til at læse den. 


4 kommentarer:

  1. Kære Cille!
    Jeg er også helt klart mere til december FØR jul end selve juleaften. Min favorit er den 23., når alt er klart... Hurra for shoppetur i natbukser, har endnu ikke selv prøvet det, men det er udelukkende rent held!
    Jeg krydser også fingre for en skøn dansk sommer som kan nydes i sommerhus! Og så er jeg med på den med tosomhed og fokus på mindre tempo i hverdagen!....
    Kærligst, mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej og velkommen til. Målet må være at hverdagen får et islæt af langsomhed. Og der bliver tid til at nyde det små. Og glo ud af vinduet uden formål.

      Slet
  2. Godt nytår :) her har vi også nydt ferie og afslapning. Og ikke så meget andet. Og så er jeg lige blevet færdig med den bog du har vundet. Den er god. Glæd dig. Kh Birgitte

    SvarSlet
  3. Tak. Og det er jeg glad for. Glæder mig til at komme igang. Den ser spændende ud. Lige nu er jeg ved 'Morder-Anders og hans venner'...

    SvarSlet