Aldershjemmet skal ud og vifte med ørerne

Jeg vågnede i dag og var helt vildt træt – og i går vågnede jeg faktisk slet ikke (til tiden). Ikke før Caroline satte et stort smækkys på min kind og spurgte om vi ’da aldrig skulle op for far havde slukket vækkeuret for længe siden’… Så kom vi op – men noget groggy. En følelse der ikke gik væk overhovedet faktisk – så det var heldigt at jeg havde planlagt en hjemmearbejdsdag. Så behøvede jeg ligesom ikke at bruge (den manglende) energi på at blive præsentabel.

Men så i dag – jeg er stadig træt som et alderdomshjem. På den trætte måde. Og dagen er ellers lang. Og indeholder gode sager. Nu skal jeg først have et 5 timers langt møde/workshop overstået på arbejde. Og det er ikke lige det jeg er mest opsat på. Men efter det skal jeg se teater i SFO’en hvor begge unger har øvet og øvet hele ugen. Og så når det bliver aftenstund skal jeg ud med 4 fantastiske veninder og spise god mad og drikke drinks. Så jeg håber træthedens tåger forlader mig henaf dagen. Men mon ikke jeg i hvert fald kan hente lidt energi-reserver fra til både teater og bytur. Så må jeg jo sætte et pokerfjæs op til workshoppen, men ellers gå i dvale som en anden bjørn i vinterhi. Bare jeg kan holde øjnene vidt åbne og nikke på de rette tidspunkter går det nok.