Jeg drømte om min mormor i nat. En meget livagtig drøm,
der mindede mig om, at jeg nok stadig savner hende ret meget. Ikke sådan hver
dag – men ind imellem. For eksempel nu her i april, hvor hun havde fødselsdag
den 20. april, så kan jeg altid lige mærke det. Nu er det dog to april’er, hvor
vi ikke har holdt hendes fødselsdag. Men det gør tilsyneladende ikke savnet
mindre.
Det var en god drøm, som jeg slet ikke havde lyst til at
forlade da vækkeuret (aka Steffens Iphone) spillede sin godmorgen-melodi. Min
mormor (og morfar) fyldte rigtig meget i min barndom. Min mor var alene med
mig, min far nærmest ikke eksisterende, i hvert fald ikke af noget nytte i et
barneliv. Så jeg har været rigtig meget hos min mormor og morfar i hele min
barndom. Først da de boede på den kæmpe slægtsgård og senere, i deres hus, som
de byggede på en grund lige ved siden af gården, da den (desværre) blev solgt.
Stort set alle mine ferier, alle de gange jeg var syg i mere end en dag
tilbragte jeg hos dem. Og det var simpelthen det tryggeste sted på jorden.
Pressen, som kørte i radioen klokken 12.00 i køkkenet. De forudsigelige
måltider, der kom på klokkeslæt, den kæmpe enorme køkkenhave hvor de dyrkede
kartofler til hele familien – og altid konkurrerede med naboen om at få de
første nye kartofler. Lagkager og hvide boller er også en stor del af mindet.
Og min mormor som altid havde gang i et eller andet – enten i køkkenet, på
gården, noget kreativt eller kryds-og-tværsen. Der var altid tid.
Jeg husker også julemaden. INGEN kan (kunne) lave and og
brun sovs som min mormor. Og i mange år spiste jeg ikke medister, hvis ikke min
mormor selv havde lavet den. Hun lavede nemlig alt fra bunden – og medister var
ren kød. Ikke helt det man får, når man køber den i et supermarked eller endog
fra en god slagter. Faktisk er mange af mine minder om min mormor tilknyttet
mad og store smagsoplevelser. Det var gode tider. Og måske derfor jeg var let
choppy som barn J.
Senere, da jeg blev lidt ældre husker jeg min mormors
ugentlige besøg hos min mor og jeg. Hun kom hver
torsdag og gjorde rent. Og jeg fik lov at gå direkte hjem fra skole. Og så var
der sørget for crossiant med hønsesalat.
Det var en god drøm. Og jeg er heldig for at have haft min
mormor. Jeg tror hun sidder på en sky et sted og kigger ned på os – og jeg
håber hun er glad for og stolt af hvad hun ser.
 |
| Fra den sidste fødselsdag hun nåede at opleve - 80 år. |
 |
| Første billede af min mormor |
 |
| Og hermed et sidste billede af min morfar godt 10 år før min mormor også døde |
Åh jeg drømmer også om min morfar fra tid til anden. Savnet er virkelig stort. Min mormor og morfar var helt som du beskriver dine; dem jeg holdt ferie og sygedage hos, haven med alle grøntsagerne og frugt, måltiderne og min mormors gode kogekunst, radioavisen. Jeg håber sådan at mine egne unger vil få sådanne minder med mine forældre (selv om det er andre ting, de laver sammen). Kram herfra
SvarSletDet er også en af mine store håb for mine børn - at de får tilsvarende minder med mormor. Men det tror jeg de gør i et eller andet omfang - de bor også på en gård med kæmpe frugt og køkkenhave, gemmesteder, egen æglesaft produktion, egen skov og i det hele taget det vildeste landliv. Og naboens hestestutteri.
SletHun ligner et livstykke, din mormor. Sikke et smil! Tillykke med alt det dejlige, I har haft sammen.
SvarSletJeg har boet langt fra alle mine bedsteforældre som barn og har derfor kun ferieminder derfra - og husker ikke at have været alene uden forældre eller søskende sammen med nogen af dem. Alligevel knytter der sig gode minder til dem, men det er ikke sådan at jeg rigtigt savner dem - og det kan jeg godt savne.
Lige nu kommer min mor hver torsdag og hjælper lidt til med det praktiske herhjemme, og hun putter ungerne mens min mand og jeg går en tur sammen. Jeg håber, ønsker og tror, at mine børn får en langt nærere relation til i hvert fald nogle af deres bedsteforældre, end jeg havde til mine.
Hej Thilde - tak for kommentaren. Og det lyder virkelig som om, der er grobund for nogle gode minder - og tætte relationer mellem dine børn og din mor. Det er bare skønt. For det er guld hver. Hele livet.
Slet