Lidt om hvor jeg helst vil være

Weekender med familien er uden tvivl de bedste man kan få. Og det er faktisk lidt sjovt at tænke på, hvordan ens prioriteter kan ændre sig over tid.
Da jeg var barn havde jeg det på samme måde – selvom jeg altid gerne ville have en legekammerat med. Sådan er det nok at være enebarn, så er der aldrig sådan en indbygget legemakker i familien.


Da jeg så blev (tosset) teenager og ung kvinde var tid sammen med familien nærmest en fiasko. Eller det er nok ikke helt rigtigt, men der skulle helst ikke være for meget familie-tid, da det jo tog tid og fokus på det livet handlede om som ung. Det hele handlede om veninder, fester og ballade. Weekender, som den just overståede, var i hvert fald ikke en af dem, der længdes efter. Weekender skulle fejres - helst sammen med en flok venner, billige drinks, sol, strand, vand og så et diskotek. Alternativt et sommerhus – hvor der sådan cirka foregik det samme.


Nu har jeg så selv fået børn. Og mand. Og kat. Og det bedste jeg ved er weekender med strand, sol, sommerhus og (knap så billige) drinks. På den stille og nydende vis - og på en måde er det jo det samme. Forskellen er nok hvilket selskab, der sådan er det allerbedste. Nydelsen af langsom tid med mine børn, Steffen og en god bog er fuldstændig fantastisk. Og ikke noget jeg vil bytte ud for noget. Er det gået op for mig - her mens jeg tilsynesladende nærmer mig de halvfems :-). Det er stadig vanvittig hyggeligt at se venner også. Og tage ud og drikke drinks. Men - det bedste er nu at kravle tilbage til kernen (aka familien) og nyde livet helt stille med de mennesker, der befinder sig allertættest på hjertet.