torsdag den 6. oktober 2016

Betagelse af mennesker

Nogle fordele skal der være ved det her driverliv (host host… har nok lidt svært ved at se fordelene lige nu, men de må jo være der. Og en af dem er altså tid om dagen).

I går morges mødte jeg tidligt op I indre by, nærmere bestemt hos Gyldendal, som havde sat forfatterne (og teaterinstruktør, med rette) Katrine Wiedemann og Julia Lahme til en kort snak om deres nyeste bøger.

Julias bog har jeg jo for længst læst – og det siger vist noget om min distræthed (samt min uvanthed med sådanne arrangementer) at jeg glemte at medtage den. Der var nemlig mulighed for at få signeret sin bog efterfølgende.

Anyhow – ligesom det også gør sig gældende for eksempelvis musikere, er jeg vanvittig fascineret af den evne til at skabe et univers i universet - hvad enten det er med toner eller ord. Begge dele er musik for sjælen. Jeg er på helt same tid betaget og misundelig – og ganske uforbeholden nysgerrig. Hvem er de mennesker, der kan det? Hvordan fungerer de som mennesker, og hvor finder de inspirationen? Og ikke mindst modet fra? Og troen?

Onsdag morgen fik jeg udover kaffe og en croissant en lille flig af mennesket bag (eller rettere menneskene, de var jo to). Det var virkelig et fint lille arrangement. Det er ikke sidste gang, jeg krydrer r… onsdag morgen i indre by.





4 kommentarer:

  1. Ej, hvor spændende:) Julia Lahme er fantastisk. Jeg er blevet undervist af hende med MS Bloggen (hvor jeg deltidsjobber) to år i streg og hold da op hun er dygtig. Eller jeg lærte så meget og nød virkelig hendes undervisning:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja hun er sej! Og jeg er ganske ofte ganske enig med hende. Ikke altid men ofte. Måske jeg skulle tage et skrivekursus hos hende. Det kunne jeg godt bruge

      Slet
  2. Julia er virkelig inspirerende og jeg er vild med hendes skarpe tilgang til mange ting. Kh Birgitte

    SvarSlet