lørdag den 22. oktober 2016

Noget om biograf, afslapning og maniske tendenser

Og hvad har du så lavet idag? Nå såmænd. INGENTING. Jo, jeg stod op og spiste god morgenmad. Vi var en ekstra om morgenbordet idet at Steffens bror, der bor i New York, var hjemme. Og havde lånt en seng således at han kunne passe pigerne mens jeg medbragte min mand i biffen.
Vi så Høj af kærlighed. Og kender man os - og vores vertikale karakteristika, ja, så var det en godt valgt film.

Den var god. Filmen. Faktisk en rigtig fin perle. Og så er det altså morsomt, at wikipedia som første oplysning om Jean Dujardin lige for tiden understreger, at manden er 182 cm høj. Og altså ikke 136. Men tag endelig ind og se den. Også selvom man ikke lider af vertikale udfordringer.

Resten af dagen er gået med... at kede mig. Og have ondt i maven over, at jeg ikke udnyttede tiden til at sende mit CV til de mange jeg har lovet. Og at jeg ikke rettede i det. Fintunede og lavede det (mere) fint. Og at jeg ikke skrev ansøgninger, nu jeg har flere liggende, jeg kunne skrive. Man har i sandhed aldrig rigtig fri (for sig selv) som studerende. Og det samme gælder arbejdsløse. 

Så ungerne, som ellers bare hyggede med leg, blev sat til at spille Ramasjang-spillet med mig. Og så lavede jeg 50 pandekager. Og så blev det aften. Nu er pulsen faldet. Jeg laver stadigvæk ingenting, men nu er det aften. Og derfor "tilladt"... Synes fanme det er svært at give sig selv fri. 

Af mangel på fotodokumentation fra den helt begivenhedsfattige dag, er her lidt fra Tivoli-turen i torsdag.



1 kommentar:

  1. Jeg kan godt forstå dine tanker, men du er nok nødt til at give dig selv fri i weekenden. Så må de der ansøgninger vente til arbejdsdagen begynder for dig (mandag) og alle os andre. Kh. Birgitte

    SvarSlet