onsdag den 5. oktober 2016

Timeout og kaffedelirium

Aldrig nogen sinde har jeg drukket så meget kaffe, som jeg har gjort siden forrige uge. Faktisk siden Steffens fødselsdag, som var den dag, jeg fik vedvarende fri.

Jeg er helt kastet bagover af alle de dejlige mennesker, der bare åbner deres arme, kaffe-kalender og ikke mindst netværk for mig. Folk jeg knap kender, folk fra min (skumle ;-)) fortid og folk jeg vist mest af Facebook-ven med - og sådanne venner strækker sig jo ret bredt.

Jeg er inviteret alle mulige steder hen til snak, afklaring og bare sådan god kaffe, og jeg har, med held, inviteret mig selv lige så mange gange. Og jeg veksler mellem kæmpe optimisme, for hold nu op, hvor er der mange søde mennesker. Og total pessimisme - fordi sådan er jeg vist bare sat sammen, og hvor mange har egentlig fået et job af deres netværk, alligevel, når det kommer til stykket. Og specielt et job, der drejer lidt fra den slagne vej, man allerede vandrede på. Måske er det flere end man tror (håbet er lysegrønt).

Men for pokker. Trods min indre pessimist, er jeg stadigvæk taknemmelig. Og alligevel tror jeg, at jeg lige skal trække vejret og drikke te lidt. Det er ret stressende at være i en tilstand af chok, benægtelse og afklaring af hvad jeg gerne vil, og samtidig rende rundt og tage mig bedst muligt ud hver dag. Det er udmattende - og jeg sover stadig ikke skide godt, da jeg forstyrres i min babysøvn af bekymringstanker og sorte huller. Specielt i nat var skrækkelig. Søvnen sluttede klokken 3.50 sharp – og så var tankemylderet ellers umuligt at slippe for. Og hvis det bare have været skønne opbyggelige tanke. Men det er det jo bare aldrig rigtig i de tidlige morgentimer. Det var bekymring med skræk på. Tror yoga ville være godt. Lige nu.


Om lidt har skolerne ferie. Og dermed er pigerne hjemme fra skole, og vi tager i efterårsferie-sommerhus. Jeg skal på græs, kan jeg mærke. Og så håber jeg, at jeg også kan finde ud af at holde 'fri' fra mit nye job som professionel selv-sælgende netværker. Bare en uge...


10 kommentarer:

  1. Jeg har fået jobs via netværk to gange... just saying ;-) håber du snart får helt ro på og is i maven. Så vil du begynde at kunne se nogle gode muligheder. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Birgitte - hvor er du sød. TAK for den kommentar. Det er dejligt, at det rent faktisk sker jo. TAK...

      Slet
  2. Håber du får en dejlig efterårsferie og jeg tror på der er noget derude til dig. Glasset er ALTID halv fuldt:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Mette. Godt der er nogle, der tror på det :-).

      Slet
  3. Som selvstændig får jeg nærmest udelukkende opgaver via mit netværk. Så det virker, det skidt! Mere kaffe til folket i morgen! (Måske de laver den decaf? ;-))

    SvarSlet
  4. Jeg har også fået job via mit netværk en gang, så det er helt sikket et godt sted at starte: at mingle rund bland dem! Man ved aldrig, måske kender de nogen, der kender nogen, og hvis ikke, så bruger du i hvert fald din frihed på en rigtig hyggelig måde! En uge i sommerhus vil helt sikker gøre dig godt, mon ikke det kan falde lidt ro på det tankemylder. Tankemylder er i øvrigt noget af det værste der findes... :-(

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Kan se det er lykkedes for flere, så jeg krydset fingre... Og husk hvis nu I kender nogle jeg skal drikke kaffe med... Så er jeg snart klar igen 😏

      Slet
  5. Jeg fik mit nuværende job gennem netværk og kender flere andre, der også har. Men kan udmærket forstå dit tankemylder - det er (også) en af mine spidskompetencer��

    Er i øvrig ærgerlig over at jeg ikke fik lov til at sige pænt farvel til dig, så hvis du kan finde tid i din kaffe-kalender, så er jeg frisk.
    Kh Irene

    SvarSlet
    Svar
    1. Irene- FEDT at høre fra dig. Jeg vil SÅ gerne ses. Jeg fik jo heller ikke sagt ordenligt farvel men er på halen af taknemmelighed over alle de mennesker der har sagt, jeg vil blive savnet. Skriv på min mobil 24626441...

      Slet