Timeout og kaffedelirium

Aldrig nogen sinde har jeg drukket så meget kaffe, som jeg har gjort siden forrige uge. Faktisk siden Steffens fødselsdag, som var den dag, jeg fik vedvarende fri.

Jeg er helt kastet bagover af alle de dejlige mennesker, der bare åbner deres arme, kaffe-kalender og ikke mindst netværk for mig. Folk jeg knap kender, folk fra min (skumle ;-)) fortid og folk jeg vist mest af Facebook-ven med - og sådanne venner strækker sig jo ret bredt.

Jeg er inviteret alle mulige steder hen til snak, afklaring og bare sådan god kaffe, og jeg har, med held, inviteret mig selv lige så mange gange. Og jeg veksler mellem kæmpe optimisme, for hold nu op, hvor er der mange søde mennesker. Og total pessimisme - fordi sådan er jeg vist bare sat sammen, og hvor mange har egentlig fået et job af deres netværk, alligevel, når det kommer til stykket. Og specielt et job, der drejer lidt fra den slagne vej, man allerede vandrede på. Måske er det flere end man tror (håbet er lysegrønt).

Men for pokker. Trods min indre pessimist, er jeg stadigvæk taknemmelig. Og alligevel tror jeg, at jeg lige skal trække vejret og drikke te lidt. Det er ret stressende at være i en tilstand af chok, benægtelse og afklaring af hvad jeg gerne vil, og samtidig rende rundt og tage mig bedst muligt ud hver dag. Det er udmattende - og jeg sover stadig ikke skide godt, da jeg forstyrres i min babysøvn af bekymringstanker og sorte huller. Specielt i nat var skrækkelig. Søvnen sluttede klokken 3.50 sharp – og så var tankemylderet ellers umuligt at slippe for. Og hvis det bare have været skønne opbyggelige tanke. Men det er det jo bare aldrig rigtig i de tidlige morgentimer. Det var bekymring med skræk på. Tror yoga ville være godt. Lige nu.

Om lidt har skolerne ferie. Og dermed er pigerne hjemme fra skole, og vi tager i efterårsferie-sommerhus. Jeg skal på græs, kan jeg mærke. Og så håber jeg, at jeg også kan finde ud af at holde 'fri' fra mit nye job som professionel selv-sælgende netværker. Bare en uge...