søndag den 2. oktober 2016

Tror vi på Gud, mor?

Jeg må anbefale en bog som jeg har læst (ja jeg læser mange og mange bør anbefales). Men den her bog er så vild og fyldt med perspektiv. Et af den slags perspektiver man slet ikke vidste der var brug for. Men der er virkelig brug for denne bog.

Når man er gravid frygter man ofte alt muligt. Oftest fuldstændig ubetydelige ting, men fælles for dem er, at det altid er rimelig håndgribelige ting. For de virkelige udfordringer er uden for forestillelsesevnen. Og sjældne også. Her i denne bog møder vi en familie midt i det, vi ikke kan forestille os. Og som vi ikke engang har lyst til at forestille os som en reel risiko. Det er ikke altid det er naboen livet rammer. Og så kan man reagere på så mange måder. Denne familie er bare forbilledlige. Midt i det hele.

Det vilde er, at den sluttede for et års tid siden lige her i nærheden. Altså handlingen. For den er jo virkelighed. Altså det er Pernilles virkelighed. Hendes families virkelighed og deres venners virkelighed. Og det er på en gang rørende og uvirkeligt at tænke på at det også er nu. Altså det jo helt sikkert ikke blevet bedre, hvis man ser på børnenes fysiske formåen. Den er nok blevet meget mindre og sværere. Men kærligheden er garanteret blevet endnu større og lettere. Trods alt. Det er i den grad hvad man kan lære af denne bog. At kærligheden vokser og vokser. Og trodser alt andet. Trods alt!


Læs den her bog. Det har den fortjent.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar