Den startede fredag med at jeg sendte Margrethe til stor halloween-fest i klubben. Og så skulle jeg med Cana og to andre veninder i 'Vild med dans'-studiet. Det var den skønneste aften, selvom den var virkelig lang. Faktisk en time længere end normalt, da det jo var knæk-cancer-versionen. Det indebar at der, udover den almindelige dansedyst, og var en konkurrence blandt nogle overlevere og deres professionelle dansepartnere. Selvfølgelig for at samle endnu flere penge ind. Det var en ret rørende aften, trods al ramasjang og glitter. De mange mange meget personlige historier kan noget. Og så var det selvfølgelig også fedt, at Thomas gik videre og fik en uge mere i cirkus-dans. Skide skide hyggelig og skøn aften.
Lørdag endte med at blive arbejdsdag og jeg er stadig stolt over hvad vi nåede. Vi flyttede rundt i hele underetagen, så alle fik nye værelser. Det indebar at to store garderobeskabe, et par reoler og to senge skulle skilles ad og samles igen. Og alt skylle flyttes, ordnes og indrettes. Og vi nåede det. Inden sengetid, så alle kunne gå i seng i et helt nyt værelse. Det er blevet så vildt godt. Og der er, undervejs, blevet dobbelt så meget plads både på pigernes værelser samt i soveværelset.
Søndag.... vi har bagt kager, lavet lasagne, leget med LEGO og spillet spil. Nemlig har været så elskværdige at komme med 6 liter mælk og alt muligt andet. Og nu er det eftermiddag. Jeg ser britisk kageprogram (my guilty pleasure), Steffen arbejder, pigerne hører musik og katten sover. Sådan som det skal være på en perfekt søndag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar