Kaffe, hvide sneakers og uld

I dag bliver en god dag. For det første starter weekenden jo senere idag. Også for sådanne nogle som mig med meget fritid. Weekender er bare dejlige, fordi det ligesom er legalt at holde fri og så er familien hjemme. Så er de jeg elsker allerhøjest hjemme og der er tid til bare at være. Sammen.

Det bliver også en god fredag fordi jeg holder fri. Næsten. Først skal jeg lige til et kaffemøde med en af mine (for mig nu tidligere) samarbejdspartnere, som med det samme de hørte, at jeg var stoppet inviterede til kaffe og snak. Ej men det er virkelig venligt og betænksomt, også selvom det jo nok ikke skaber et pludselig job, så må jeg jo have gjort noget rigtigt siden de gider bruge tid og kaffe-bønner på mig.

Men så holder jeg fri. Med min skønneste veninde - det tætteste jeg kommer på en søster. Hun er sygeplejerske, og de har jo fri på de særeste tidspunkter. Og nu kommer hun så herind til staden fra forstaden, og passer lidt på mig. Og så skal vi gå en kæmpe lang tur. Vi skal jo også gå Hærvejsmarchen sammen til sommer, så vi kan jo ligeså godt komme igang. Jeg har i hvert fald iført mig de hvide kondisko, uldkjolen (for hold nu op kulden er da vendt tilbage) og skridttælleren.

Her lige et billede fra igår. Hvor jeg tog på cafe med Steffen og Margrethe mens Caroline legede hos en veninde. Lige hvad jeg havde brug for - tvungen blik for de fordele situationen giver.