Jeg har haft
virkelig mange adresser siden jeg blev født. Faktisk har jeg haft knap 20
adresser i mine 38 leveår. Set på den måde er det jo faktisk sådan, at jeg er
flyttet hvert andet år hele livet…
Det er jeg ikke – for eksempel har jeg boet samme sted i 10 år (én gang).
Stik den J.
Nå, men tænkte det kunne være sjovt at lige lave
et tilbageblik på min flytten rundt – over et par gange ellers bliver det
simpelthen uendeligt…
Jeg startede
som sagt livet 14. juni 1978 på Fredericia sygehus (den er ikke talt med som
adresse), hvor jeg også kun var et par dage. Jeg boede så på Kongensgade i
Fredericia i knap et år, hvorefter min far, min mor og jeg flyttede til Fyn –
nærmere bestemt et lille stråtækt hus i en skov lidt udenfor Odense. Jeg kan
ikke huske noget fra den tid, eftersom vi kun boede der præcis et år til
november 1980 – hvor jeg lige er fyldt 2 år, hvilket giver mig 2 adresser
indenfor mit første par leveår. Jeg ved stedet var fyldt med edderkopper og vi
ikke kunne bruge stikkontakten til ganglyset – da der boede en stor en af
slagsen ovenpå den – og min mor og far er ikke rigtig gode til den slags dyr,
derfor… måtte man gå i mørke gennem huset når man kom hjem. Måske er det der jeg
har fået min skræk for edderkopper…
Efter skoven
flyttede vi til MIDT i Odense – faktisk gågaden (det hedder det derovre – det
er kun her man har et strøg). Dronningensgade – der er noget med de der
kongelige adresser. Mens jeg sad og skrev det her kom jeg i tanke om, at det
kan være grunden til at min ældste datter blev døbt Margrethe…???
Nå, men Dronningensgade
kan jeg huske – lidt fra. Det var nemlig herfra min mor og far blev skilt
(teknisk set var de aldrig gift, men hvad hedder det ellers?). Med til den
historie hører sig, at jeg blev født at et sæt 68’forældre. Altså – vidde gevandter,
hjemmebagt, hjemmesyltet, hjemmesyet tøj (det med tøjet blev dog ved længere
end resten – selv undertøjet var hjemmesyet, men det var nok også et økonomisk
spørgsmål dengang).
Min mor blev
dog… skal man sige ældre (hun var 22 da hun fik mig) – og pludselig var den der
totale hippie-evighedsstudent tilværelse ikke helt det hun drømte om. Så efter
et års skænderi (se det kan jeg nemlig trist nok huske) flyttede min mor og jeg
til Oluf Bagersgade i Hunderup kvarteret i Odense i januar 1983 hvor jeg var 4.
Vi boede i en lille lejlighed med vores egen baghave. Det var himlen. Jeg har
kun gode minder derfra. Jeg havde vinbjergsnegle i baghaven – som dog formåede
at stikke af hver nat (det er vist noget med at de kan grave????). Dejlig gade
med legekammerater rundt omkring, og en rigtig god skole, da det kom dertil.
Det sjove
ved den lille lejlighed er, at jeg altid har troet den var stor – fordi jeg kan
huske hvor langt der var fra stuen til badeværelset… MEN for et par år siden
genså jeg den – den er 45 km2!!!! Barnets perspektiv er i sandhed et andet!!!
Mange ferier
blev holdt hos mine bedsteforældre der havde aktivt landbrug med grise og køer
(dengang da jeg var barn kunne man nemlig leve af den slags små blandede
landbrug).
Det var
fedt!
Min far så
jeg kun til jul og nytår, men det var jo mit liv – og det var fint for mig. At
han senere er blevet en stor del af mine børns liv tilskrives blandt andet at
han er blevet bedre til børn, ikke mindre evighedsstudent dig – men også at han
har fundet Randi (bedstemor Randi hedder hun hjemme ved os), som er mine tøsers
reservebedstemor og en fantastisk en af slagsen.
Vi nåede at
flytte i forhuset på Oluf Bagersgade i en større (og det var den 80km2)
lejlighed i 1987 (samme adresse bare ikke B) – inden min mor fik den
(kloge/dumme) ide, at jeg ikke skulle vokse op i byen.
Så vi
flyttede til Ringe (der hvor der var Midtfyns festival) i februar 1988 – og
blev der til jeg flyttede hjemmefra.
Her havde
jeg mine teenageår.
Min første
brandert, min første kæreste, diskotek klub 54 (eller 5 – 4 som vi kaldte
det…). Jeg havde hest, vi fik bil og i det hele taget tog levestandarden et
stykke opad. Som barn har jeg dog slet ikke set det sådan – jeg havde jo hvad
jeg skulle bruge (jfr. Lille lejlighed), men jeg har gennem min opvækst helt
klart været præget af at være datter af enlig mor uden særlig store midler. Det
har sat sig – og præger bestemt stadig mig i dag – bare på andre måder. Men at
tage ansvar for alt muligt i hjemmet fik jeg vist lært dengang.
Som sagt
blev der syet hjemmegjort tøj etc. – og vi havde grød-dag (for så til gengæld
at kunne have fiskedag). Vi rejste på ferie hvert år, men intet luksuriøst og
der var i den grad sparet op til det. Dog husket jeg tilbage til det som
fantastiske ferier.
Jeg var også
på Midtfynsfestival hvert år – indtil 1998 hvor jeg flyttede fra Ringe – og der
var det begyndt at gå dårligere for festivalen. Men jeg var med (dog som 11 årig
flaskesamler) i 1989 det eneste år, hvor Midtfyns Festival var større end
Roskilde med 63.000 betalende gæster. Tracy Chapman var et af hovednavnene det
år. Det var fedt at vokse op med sådan en festival, og den har i den grad givet
mig særlige oplevelser. Lidt tosset var det dog at flytte til Ringe for at
komme væk fra storbyens farer J - jeg er ikke sikker på Ringe var så
fredelig en provinsby dengang.
Min anden
store passion i min opvækst var som sagt min (halve) hest – og vi var faktisk
et helt habilt hold, og jeg dyrkede springstævner på et ok højt plan. Indtil
jeg blev for gammel til ponyer (det er man ved udgangen af kalenderåret det år
man fylder 16). Jeg kom aldrig rigtig tilbage på sammen plan på hest – for jeg
var blevet 16!!!! Og var begyndt at gå til Espe fest – i forsamlingshuset i
Espe. Jeg husker med tydelig min ulykkelige forelskelse i Morten! Men jeg husker
også at ligge i et telt på Midtfyns med ham – så der må ligge en del
fortrængninger i den historie – for jeg kan simpelthen ikke komme fra Espes ulykkelige
kærlighed til et telt på Midtfyns???
Og så kom gymnasiet!!!
Det er uden tvivl nogle af de bedste år, og mest ubekymrede, i mit liv de 3 år
jeg gik på Midtfyns gymnasium. Vi var en lidt underligt sammensat klasse, men
hold op vi havde de fedeste år sammen – derude på landet. Jeg husker (og jeg er
sikker på min mor husker – om muligt endnu bedre) en forfest vi holdt hjemme
hos mig (kan I huske det – forfester… fedt koncept!). Jeg boede som nabo (der
var en mark med en sti mellem mig og gymnasiet – jeps – det var i en lille
provins by – 5000 indbyggere – og der var marker helt inde i byområdet – det er
så bebygget i dag har jeg senere set). Nå, men forfest… ja – det var en god
fest – men jeg fik en ret utilfreds mor dagen efter. Hun var nemlig kommet hjem
(hun var ikke hjemme) kl. 23 til en åben hoveddør (som i på viid gab), en åben terrassedør
(den slags hvor hele vægen skydes til side) og et åbent køleskab!!! Derudover 4
cigaretbrændemærker i vores (i parentes bemærket) nye gulvtæppe.. Men festen var
god.
Mit argument
i den efterfølgende diskussion var, at vi da aldrig havde låst dørene – og det
var jo rigtigt – jeg havde aldrig låst. Sådan var det nemlig i Ringe i 90’erne…
ingen nødvendighed at låse sin dør, så jeg havde ikke en nøgle i min opvækst.
Det er da en form for tryghed der vil noget J…
OG SÅ FLYTTEDE JEG HJEMMEFRA...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar