Det er søndag og det har været weekend. Nu har jeg jo egentlig fri hele tiden, omend jeg selvfølgelig drikker kaffe og søger jobs. Men weekender er ligesom 'tilladte' at holde fri i. Så det har jeg gjort.
Jeg er stadig ved at vænne mig til det der fritid - det er sjovt når man arbejder, så fylder 'fri' ret meget mentalt og ikke så meget i virkeligheden. Nu er det på sin vis omvendt. Selvom jeg stadig har det grundlæggende sådan at jeg gerne vil have meget fri. Så er det som om, at det er forbudt at nyde det. Nu. Så jeg nyder det ikke egentlig så meget, som jeg nok ellers ville.
Men i fredags gjorde jeg alligevel noget friheds-agtigt. Efter jeg havde gået og sludret med veninden det meste af dagen satte vi en film på. Altså en Netflix film og så så vi den. Der midt på dagen - inden ungerne kom hjem fra skole. Det har jeg aldrig gjort. Ikke engang da jeg arbejdede og havde fri. Det føltes helt vildt forbudt og som om jeg spildte værdifuld tid. Og samtidig tænker jeg, at det præcis var, som det skulle være. Det er jo at have fri. Og se film midt på dagen, fordi man kan, er vel også frihed. Men det føltes (føles) sgu sådan lidt underligt. Filmen var god, fredag aften ligeså. Selvom jeg er arbejdsløs og derfor ikke skal på arbejde, er fredag aften stadig fuldstændig fantastisk. Jeg elsker fredag aften. Og fredag aftens underholdning, bland selv slik og vin.
Lørdag aften gjorde det nu også ret godt. Begge piger var ude og sove hos veninder, og det var arrangeret i sidste øjeblik, så pludselig stod vi med en lørdag aften uden planer. Vi overvejede stort set alle muligheder fra biograf, teater, drinks og restaurantbesøg. Men det var hjemme, der vandt. Vi er aldrig alene hjemme hos os selv. Så vi købte en stak sushi, lidt slik og Othello lagkage. Og så film. I sofaen. Bare os.
I morgen er det hverdag. Også for mig. Det føles stadig underligt.
Jeg er stadig ved at vænne mig til det der fritid - det er sjovt når man arbejder, så fylder 'fri' ret meget mentalt og ikke så meget i virkeligheden. Nu er det på sin vis omvendt. Selvom jeg stadig har det grundlæggende sådan at jeg gerne vil have meget fri. Så er det som om, at det er forbudt at nyde det. Nu. Så jeg nyder det ikke egentlig så meget, som jeg nok ellers ville.
Men i fredags gjorde jeg alligevel noget friheds-agtigt. Efter jeg havde gået og sludret med veninden det meste af dagen satte vi en film på. Altså en Netflix film og så så vi den. Der midt på dagen - inden ungerne kom hjem fra skole. Det har jeg aldrig gjort. Ikke engang da jeg arbejdede og havde fri. Det føltes helt vildt forbudt og som om jeg spildte værdifuld tid. Og samtidig tænker jeg, at det præcis var, som det skulle være. Det er jo at have fri. Og se film midt på dagen, fordi man kan, er vel også frihed. Men det føltes (føles) sgu sådan lidt underligt. Filmen var god, fredag aften ligeså. Selvom jeg er arbejdsløs og derfor ikke skal på arbejde, er fredag aften stadig fuldstændig fantastisk. Jeg elsker fredag aften. Og fredag aftens underholdning, bland selv slik og vin.
Lørdag aften gjorde det nu også ret godt. Begge piger var ude og sove hos veninder, og det var arrangeret i sidste øjeblik, så pludselig stod vi med en lørdag aften uden planer. Vi overvejede stort set alle muligheder fra biograf, teater, drinks og restaurantbesøg. Men det var hjemme, der vandt. Vi er aldrig alene hjemme hos os selv. Så vi købte en stak sushi, lidt slik og Othello lagkage. Og så film. I sofaen. Bare os.
I morgen er det hverdag. Også for mig. Det føles stadig underligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar