tirsdag den 2. maj 2017

Det er meget længe siden - men nu er det maj!

Det er filen fløjtme længe siden jeg har været herinde – og sådan må det nok bare være. Det er jo ikke fordi der ikke sker noget. Vi har både haft fødselsdag i familien og fået hvalpe i familien (dog ikke hjemme hos os, men hos min mor). Vi har (endelig) nydt solen og fået en mindre forbrænding på næsen. Og vi har (i hvert fald de voksne) binge-watched Billions. Og det sidste vil jeg anbefale alle at gøre (også det første - minus næseforbrændingen, dog). Hvis man har adgang til HBO. Det er en ret fantastisk serie, der har nogle twists og turns som er fede og jævnt overraskende. Og når man kommer sig over at den muslimske soldat Brody (fra Homeland) er blevet en slibrig finansmand, så er det skide godt.

Og nu er det pludselig uden varsel blevet maj. Jeg synes, på ægte bedstemor-vis, at tiden simpelthen flyver så hurtigt afsted, at jeg bliver hel koldsvedt ved tanken om det. Der er noget rigtigt i, som Benny Andersen siger, at ens datter går ud for at hinke, og lidt efter kommer ind og spørger om man vil passe den lille. Det er vi dog (heldigvis) ikke nået til endnu, men jeg en fornemmelse af, at jeg pludselig en dag vågner op og så er livet gået (eller rettere) løbet uden at jeg fik tid til at mærke det.

Nå, men det kan godt være livet går med stormskridt – sommeren har derimod koket ladet vente på sig. Og det har føltes som om vinteren varede for evigt – hvilket paradoks. Nu har sommeren så endelig valgt at vise sig – om end en lidt kølig type. Men dog en solrig og smuk en, som tegner godt. Og det er jeg glad for. Specielt på Margrethes vegne. Hun skal på lejrskole denne uge, og det er bare sjovere at holde picnic i Jægerspris slotspark og riste skumfiduser over bål, hvis vejret ikke er alt for vådt. Kulde kan man klæde sig efter – regn er bare surt og vådt. Jeg selv havde en halv fridag i går, hvor det var 1. maj. Jeg valgte at bruge den på det eneste rigtige, når solen bryder frem. Til de fjerne toner af taler, musik og bu-råb fra fælledparken sad jeg i læ i en solplet i gården og drak iskaffe (årets første) og læste i min bog. Ungerne styrtede rundt omkring på løbehjul og rulleskøjter og, trods støjen fra fælledparken, kunne vi simpelthen høre sommeren kalde. Og sommerlandet.


Et 1. maj sæt. Bedre en lunken og doven fadøl.