mandag den 16. februar 2015

Fastelavn er mit navn...

Og så gik en frysende kold weekend. Men ikke en dårlig en af slagsen. Efter afslutningen på vores Dining week, hvor vi sidste aften var på Vespa (som skal have 6 ud af 6 stjerner), og fik det møreste kød og den bedste rødvin, brugte vi fredag aften sammen hjemme. Ja, vi kunne have gået ud, men nej. Vi tog hjem – delte en pakke flødeboller og et par drinks til x-faktor og James Bond. En helt igennem skøn og tæt aften. Lørdag hentede vi pigerne hos min mormor og hendes mand. De bor på en gård langt pokker i vold – og pigerne elsker at være der. Som C sagde, så ’er mormor godt nok heldig, at hun har så meget plads’. Og ja, det er meget plads i 2 beboede længer og 2 længer med værksteder, høns, skrammel og – rum. Og mange tønder land alene i haven og deres private skov som genbo. Det er et børneparadis meget lig det jeg selv havde ved min mormor og morfar, som også boede på en gård. Der er noget helt specielt når man som barn kan gå på opdagelse i sådan en stor verden – og blive helt væk i legen, uden at forlade grunden eller være bange for biler eller andet. Nå, men vi fik hentet en del af vores ting på loftet (endnu en fordel – der er loft på alle 4 længer). Alle vores gamle arvesmykker, en del billeder og pigernes dåbssmykker har været deroppe, efter vi flyttede fra kæmpe huset i Sønderborg tilbage til den lille Københavner-lejlighed. Og desuden fotoalbums fra både min og S’s barndom. Dem har vi så brugt en del af den resterende weekend på at kigge i. Det er så sjovt med de gamle billeder. Helt klart noget jeg skal huske at få gjort noget ved til pigerne, hvor alt jo ligger digitalt (og eftersom vores dobbelte eksterne backup er brændt sammen, er der reel mulighed for, at vi ingen billeder har fra M var 1 år – og til sidste år!).

Lørdag aften kørte vi så tilbage til Østerbro – og bevidst kørte vi en anden vej en vi normalt gør, så vi undgik den jernring, som politiet havde lagt omkring vores kvarter. Det er så bizart at tænke på, at den legeplads vi bruger allermest er den, som gerningsmanden løb igennem – og skabte skræk og rædsel. Vi husker at holde lidt ekstra om hinanden i den næste tid. Og så kan man med fordel læse med her, hvor Linda igen forholder sig begavet til de begivenheder, der præger tiden og tankerne.

Søndag var det fastelavn i kirken, som er vores nabo. Det forløb hyggeligt – dog var det en lidt lang gudstjeneste med nadver, der kørte først. Når man fylder kirken med børn er det lige at tage munden for fuld. Tænker jeg. Men vores tøser klarede det så fint og sad helt stille uden at sige et kvæk hele den time, det varede. Det kan man ikke just sige om alle børnene – og noget af dem var altså lige store nok til det show de fik fyret af under prædiken. Men sådan er man jo så forskellig som forældre – i forhold til hvilke krav man stiller sine børn. Kirkeskatten kan vi dog konstatere går til kæmpe fastelavnsboller til små børn J – og det er jo bare hyggeligt. Efter den noget kolde fornøjelse med at banke tønder ned af en snor, gik vi hjem og så MGP – pigerne kunne ikke holde sig vågne lørdag aften, så de var blevet lovet popcorn og smoothie til søndagsvisning af showet.


I dag er der så fastelavn både på Krebs skole og i Bøgely børnehave. Så vi har sendt hhv. en pirat og en kanin af sted i kulden. Nu måtte det godt snart blive forår. Synes jeg har fået nok af frosne fingre og tæer for denne gang.

torsdag den 12. februar 2015

Copenhagen Dining

I denne uge er det vinterferie - i hvert fald for mine unger :-). Jeg holdt dog mandag fri sammen med dem og S, hvor vi var på Rosenborg og se kronjuveler og slot. De elsker alt der glimter og er slots-agtigt. Så det var den perfekte tur - efterfulgt at indkøb af skibukser til M. Det er alt for sent - og hun har længe manglet dem, men hun klager sig aldrig. Og hendes sløve forældre har simpelthen ikke fået dem købt. Nu er det gjort. Da vi kom hjem var der mini-biograf hjemme inden turen gik til Stick n' sushi på Copenhagen Dining. Vi har produceret 2 sushi-lovers og det er jo ofte en lidt dyr fornøjelse med (god) sushi for 4 personer - men så var muligheden. Og det er simpelthen så hyggeligt. Vi fik det lækreste mad og pigerne opførte sig som de fødte restaurant-gæster. Det gør de nu altid - faktisk har jeg aldrig oplevet andet, men alligevel er man vel altid sådan lidt nervøs. Men det gik bare over al forventning - og jeg vil påstå at jydebordet ved siden af os, havde endnu sværere ved at finde den rette på-en-restaurant-er-der-andre-mennesker-og.derfor-tager-jeg-hensyn-ånd frem. Stolt mor her.



Tirsdag var jeg nødt til at komme tilbage til arbejde, da jeg skulle afholde undervisning for en gruppe lærere i Roskilde kommune (et af mine skide sjove projekter). Og S tog med pigerne på zoologisk museum, som altid er et hit. Og nu har de tilsyneladende fået en ny dino. Sidst på dagen drog de afsted på tur til mormor, hvor de bliver indtil lørdag, hvor vi tager en dag i Ruds-Vedby.

I går var vi så alene hjemme - også efter arbejde. Det er på en gang en fantastisk begivendhed og samtidig virkelig underlig og stille. Hvad pokker fik man al sin tid til at gå med inden børn? Nå, men vi tog på Copenhagen Dining igen - denne gang Manzel. Som var en helt igennem skøn oplevelse. Det lækreste libanesiske mad, den skønneste vinmenu jeg længe har fået, samt den lækreste præ-dinner drink overhovedet - og en hel aften hvor S og jeg virkelig fik talt om fremtidsdrømme. Huset i Søndeborg, lejligheden i Kbh - hvad vil vi bagefter. Hvornår kan/skal vi sælge og komme videre. Hvordan går det på arbejde. Hvad laver vores venner. Politik, film og ferie. Det var skønt skønt skønt. Det er ikke sidste gang vi kommer der - næste gang bliver i en weekend, hvor der er DJ efter maden.

Idag arbejder jeg hjemme - her er stille - og jeg skal ikke hente børn. Jeg ved de hygger sig maksimalt hos mormor, så jeg vil nyde roen, som går over i aftenen uden de urolige og let krævende eftermiddage, der kendetegner en almindelig hverdag.


mandag den 9. februar 2015

Bogormen læser: Jens Henrik Jensen's De Mørke Mænd

Noget af det bedste jeg ved er at læse. Jeg læser meget - selvfølgelig mere i nogle perioder end i andre. Jeg har altid en stående reservationsliste på biblioteket, som i høj grad gør det ud for min inspirations- og huskeliste. Når jeg ser en bog, jeg gerne vil læse, ryger den straks på listen. Så listen er typisk lang, da der jo er grænser for hvor meget jeg når at læse. I snit er det nok lige under en bog om ugen, men frekvensen svinger. I ferier læser jeg virkelig meget. Og nogle perioder får jeg også læst hver dag, mens jeg i andre perioder slet ikke læser. Nogle gange bliver jeg mæt af bøger, og er måske i gang med en serie på Netflix. Men efter en tid får jeg altid lyst og behov for fordybelsen igen.

Nu har jeg lige hentet 4 bøger - og den første blev jeg færdig med efter 1,5 døgn. Den var god. Det er efterfølgeren til hans første i serien om Niels Oxen, tidligere jægersoldat. Første bog (De hængte hunde) var intet mindre end fænomenal. Jeg er slet ikke til krigs-litteratur, men at hovedpersonen Oxen er tidligere soldat fylder som baggrundsfortælling, men slet ikke i indeværende historie.

Jeg var i den grad underholdt hele vejen igennem. Personskildringen er fantastisk selvom den foregår mellem linjerne. Og jeg var hele tiden (stadig?) i tvivl om hvem det egentlig er Oxen og hans et-benede PET-makker er oppe imod. Det er historisk indblik uden at det bliver tungt og langhåret. Overraskelser og fortællekunst. Man er hele tiden lidt i tvivl om hvad der egentlig er virkeligt - og hvad der er et udslag af Oxens mulige PTSD. Men man elsker hans karakter. Og får lyst til at møde ham i virkeligheden.



Jeg glæder mig til næste bog kommer - om Oxen og Franck. For ja - der kommer i hvert fald én mere. Hvor jeg håber sløjferne bindes og de store afsløringer ruller.