onsdag den 21. maj 2014

Hvad er lykke - egentlig?

Blandet andet at køre på cykel klokken 7.15 en helt almindelig onsdag morgen gennem kastellet - og pludselig høre, virkelig høre og føle, fuglenes intense sang og fløjten. Det giver lykke helt ind i maven. Specielt når det næste man gør er at mødes med verdens bedste Jette til morgenkaffe på kafferiet inden arbejde! 

mandag den 19. maj 2014

En af den slags weekender

En af den slags weekender
Sådan en har jeg haft – og så var den endda forlænget. Den var en skøn blanding af helt fantastisk og helt forfærdelig. Den startede fredag med en ekstra fridag, og ekstra fridage kan vi godt lide. Meningen var, at vi skulle i zoologisk have. Det kom vi også. Dog kun ungerne og jeg, da S og jeg… var mindre muntre på hinanden. Det er så træls at det hænger ved. Nå, men M cyklede hele vejen selv og jeg var vildt stolt af hende. Ungerne hyggede maks i zoo og solen skinnede som om den fik penge for det. Henad dagen kom S så ud og vi kunne sådan nogenlunde få en hyggelig dag ud af det. Vel hjemme stod den på leg, dvd og aftensmad. Jeg er simpelthen så gennemgribende træt om aftenen for tiden, så jeg føler mig som en halvfemsårig efter to maratonløb (apropos weekendens spærring af indre by… grrr… hvorfor løber de ikke ude på landet. Der er mig bekendt også veje – og der hvor jeg voksede op var der jo ikke engang en bil i timen på de veje). Nå, men lørdag skulle jeg af sted til Ladies Cirkle årsfest i Odense – med tøserne. Og ungerne skulle være hjemme med S – og ind og løbe børnemaraton med M (se det dur – der spærres ikke hele byen). Hun fik en medalje og C tabte sin første tand. Hun er jo også fyldt 5! Alt det skete mens jeg ikke var hjemme (hulk). Men af sted kom jeg – bare ikke efter en god afsked. S og jeg skændtes så det føg – om end uden råd og skrig, men nogle gange er de indædte, sammenbidte dog stille skænderier værre. So much worse. M var dybt ulykkelig – med rette. Der var helt sikkert en skilsmisse under opsejling. Den er ikke afværget, men lige nu holder vi vejret. Tilbage til min tur – jeg var så ked af det og ophidset da jeg købte billet (retur vel og mærke) på Nordhavnen til Odense. Det kostede lige over 500 kr. Så ville den kloge, afslappede og tjekkede have taget den med fra automaten. Men jeg var hverken klog, afslappet eller tjekket. SÅ da jeg  mødtes med de andre på hovedbanen (5 minutter inden vores tog til Odense havde afgang)… måtte jeg endnu engang rippe mit Dankort for … lige over 500 kr. Så hvis DSB fortsætter underskuddet er det uden min hjælp. For hold nu op en dyr tur til Odense.
Vel fremme i Odense havde jeg fået veninde pleje nok til at være ovenpå og klar til et døgn i totalt hygge, fest og tætheden tegn. Og fest blev der. Der var shots (det er længe siden), champagne, drinks og King of Rock (http://www.fast-entertainment.dk/side6610.html?kid=34) og dans hele natten i Dok5000 – Odense er maks. forandret siden jeg boede der. Nå, men det var så festligt at jeg fik smadret en telefon – og hvis ikke det kendetegner en god fest må du kalde mig Mads. Min telefon delte håndtaske med en flaske Maroccan Argan Oil (DON’T ASK!) – og da den valgte at tømme sig, ja så valgte min telefon at sluge hele indholdet. Den virker sjovt nok endnu. Skærmen er sært boblet – og man kan masse fine bobler rundt inde bag touchskærmen. Mikrofonen som bruges når man skal høre hvad folk siger – virker dog ikke. Men med headset kan den sagtens bruges. Den kan også stadig spille musik, bruge internet – så godt som alting. Eneste problem er, at den stadig lækker lidt olie i ny og næ. Men… så får jeg da de blødeste hænder fremover, så intet er så skidt så det ikke er godt for noget. Men det ser lidt syret ud med den skærm. Men festen var fantastisk og morgenmaden dagen efter på hotellet episk. Den rigtige brunsviger kan man altså kun få på Fyn. Togturen hjem var lidt lang – men nydes skulle den. For den havde været dyr. S og ungerne var til fødselsdag da jeg kom hjem, så jeg nåede lige at få en times fred inden den vildeste regn afgjorde, at de gerne ville hentes frem for at gå hjem fra fødselsdag. Som sagt så gjort – og så gik resten af dagen på æggeskaller. Hvordan det ender ved jeg ikke. Men jeg vil det sgu. Ved bare ikke om det er for sent.

tirsdag den 6. maj 2014

Come back

Nå, hvordan er det så, at man kommer tilbage efter sådan en pause. Tror måske bare, at man kommer igang.

Hvordan går det så? Jo, tak fordi du spurgte. Det går så fint. Jeg har det dejligt. Og hygger mig med arbejde - og alt det andet.

Jeg går og pusler med min fødselsdag. Jeg har inviteret 15s stykker af mine aller tætteste veninder. Jeg havde længe tænkt, at jeg ville holde 'noget'. Et eller andet - nu jeg for en gangs skyld har fødselsdag på en lørdag. Og jeg har ikke holdt noget siden min 30 års fødselsdag, som jo var en kæmpe havefest i Sønderborg. Så jeg ville holde noget. Og jo mere jeg tænkte, jo mere kunne jeg mærke, at det var vigtigt for mig med nærhed. Jeg havde, med andre ord, bare lyst til at se dem jeg allerhelst ville se. Ingen pligt invitation, ingen andre end mine hommies. Nye som gamle. Jeg var for nyligt inviteret til en lille intim fødselsdagsmiddag, hvor AS havde inviteret - dem hun lige havde lyst til at dele god vin og dejlig samtale med. Jeg blev inspireret, så jeg tænker at kombinere god mad, BOBLER og gode gode veninder. Så jeg har inviteret de bedste. De bedste i mit liv. Som har fulgt både op og nedture - i kortere eller længere tid. Der er Anja og Dorethe fra mit gymnasium - som jeg har delt et halvt liv med. Og som jeg stadig elsker at dele mit liv med. Der er de 4 skønne skønne kvinder fra ladies cirkle som indenfor de sidste år er blevet 'mine'. Mine fortrolige, mine fest-aber og mine skønneste horisontudvidende mennesker. Og som holdt min hånd og min forstand under mit forløb på en rystende arbejdsplads. Og som troede på mig - og mine evner... Så er der de to jeg er fan af. Som i næsegrus-fan af. Begge tilfældige bekendte oprindeligt. Tror måske Sheila kom gennem Ms mødregruppe for (gisp) 7 år siden. Hun er det smukkeste væsen. Indvendigt men dælme også udvendigt. Fie - er Fie. Hun spreder en varme, glæde og lykke omkring sig, som jeg ikke har mødt siden. Og som jeg næres ved. Og hun er lige flyttet hjem fra aussie-land. Fantastisk. Så er der Jette - som er Cs bedste venindes mor. Og som jeg bare klikkede med for nogle år tilbage. Og som bare er en af de dejligste kvinder jeg kender. Så er der Juliette - hun står mit hjerte så nært så nært - og vi har fulgtes ad de sidste 7 år fra Sønderborg og tilbage til København. Hendes familie er min familie. Hendes op og nedture er også mine. Så er der Susan. Som jeg har mødt for nyligt. Men som er så hjertevarm - at mit hjerte bliver varmt. Og jeg håber på, at det kan forblive varmt mange år frem. Og slutteligt er der Mette. Skønne fantastiske (og nu gravide) Mette som jeg delte et speciale med. Og som altid vil stå mig nær - og som jeg altid vil dele en af de hårdeste men også mest fantastiske perioder i mit liv med. 

De skal takkes. Og fejres - og da jeg elsker dem og da jeg elsker gode bobler er konceptet blevet sådan. Faktisk havde jeg fået Francis hos Le Sommelier til at diske op, men efter granskning af, hvad jeg allerhelst ville have ud af det hele - ja, så var det bare hjemme der trak. Ingen bagkant - vi skal ikke gå når restauranten lukker. Så selvom jeg ville have elsket at give mine kvinder en god middag hos Francis - ja... så skal vi nu være hjemme. Nu skal jeg bare finde rundt i den Københavnske catering jungle... ????

Hvad er der ellers i mine tanker? Ikke så meget. Jeg forsøger at finde et sted M kan gå til gymnastik næste sæson - det ønsker hun, så det må hun hellere. Og så glæder jeg mig til hendes svendeprøve på Krebs (hvor hun får sin længe ventede Ipad... kan næsten ikke vente med at give hende den!). Og så skal vi snart i sommerhus med Cs veninde og familie. 

Men lige nu...lige nu er der Grand Prix volume 1 på tv. Så tror hellere jeg må følge lidt med - ellers kan jeg jo ikke med rette efterfølgende brokke mig over sangene ;-).

Life is good.

PS - prøv lige at se dette smukke barn. Der dog er blevet et helt år ældre siden billedet, men nu fik jeg endelig de billeder, der blev taget til Vores Børns børnepanel. 


PPS - Island har min stemme!