tirsdag den 22. december 2015

Jeg er en meget heldig kartoffel

Der går ikke mange dage, hvor jeg ikke rammes af en usigelig pludselig lykke og tilfredshed når jeg nulrer rundt i lejligheden. Jeg er simpelthen så heldig. Og jeg er ind imellem alt for dårlig til at sætte pris på det. Og det giver sig udslag i brok over de mest ligegyldige ting. Men det er jo for skørt. Når jeg hver dag mindes om mit held. Lige gyldig hvor jeg kigger hjem er her maks hygge. Det ligner ikke et Bo Bedre katalog. Men det ligner et hjem. Mit hjem. Vores hjem. Og jeg er så glad og taknemmelig for at have mulighed for at give mine børn lige netop dette barndomshjem.

Mit eget barndomshjem, som desværre ikke er mere - hverken mit eget eller mit andet hjem hos mine bedsteforældre eksistere mere i den form det var. Men når jeg har brug for ro kan jeg stadig fremkalde denne bare ved at tænke på min barndoms hjem. Og nu er det mig, der giver mine børn et HJEM. Her er virkelig hjemlighed.

Lige nu som jeg skriver det ligger der et barn og sover med katten i den ene sofa, på gulvet ligger et andet (sovende) barn og ind imellem ligger Steffen og jeg og nyder. Nyder roen efter en eftermiddag fyldt med gode dejlige julegæster i form af ungernes bedste venner og deres forældre - der drak egg nog og hyggede i alle afkroge af lejligheden.

Jeg skal ganske enkelt i den grad til at stoppe med små-brok og løfte hovedet og se mig omkring. Der er nok at være taknemmelig for.

Børnefri weekend med både and, film og fest

Fredag kan man sige at julen rigtige blev skudt igang, hvis den da ikke allerede havde indtaget scenen. Unger drog på weekend hos mormor, mens Steffen og jeg brugte aftenen først i magasin (der jo er det ultimative jule-mareridt), og herefter brugte små 3 timer i Holmens kirke med Händels Messias. Smukt. Og en anelse langstrukket da de valgte at holde 35 minutters pause i midten. Noget der i den grad forstyrrede oplevelsen. Men smukt og vanvittigt imponerende var det. Også selvom de fleste publikummer var passeret et halv-hundrede år. Og på den vis fik jeg bekræftet, at der jo ganske som forventet bor en gammel excentrisk dame inden i mig. Med hang til portvin, blommer i Madeira og klassisk musik.

Smukke Holmens kirke lagde den mest julede ramme om aftenens smukke koncert.

Lørdag var børnefri. Altså hele dagen. Jeg skulle ikke nå noget som helst andet end at lægge ny neglelak til aftenens fest. Og købe en and. To ting jeg lige kunne klare. Resten af dagen gik med - ingen-fucking-ting. Hurra 😀. Jeg fik set uendeligt meget ligegyldigt tv og læst en halv bog. Det var fantastisk. Ungerne facetimede et par gange (fagre nye verden), og ellers så jeg kun kassedamen i Meny (som jeg SÅ meget hellere ville skrive med u...).

På vej til årets 40-års fest

En samling af de bedste piger... to af dem mine aller bedste veninder :-)

Så er der fest

Senere på natten - glimmer og glamour har forladt os til fordel for PARTYYYY

Aftenen gik med en af årets største fester. En 40-års på Skovridderen. Og her er det jo en fordel med indre gamle og excentriske damer, da klientellet der jo langt overvejende består af anden-gangs-skilsmisseramte-desperationer. Men festen var et brag. Der var et uendeligt antal indlæg. Faktisk var alle på podiet 😳. Og der var salsa danserinde, fjer, bobler og dans til de lyse timer - eller, nu er det jo aldrig lyst for tiden. Så ud på de små timer. Det var skønt og jeg er simpelthen en heldig kartoffel i skysovs at have sådan en flok veninder. Der sådan fylder 40 og så lige brager en fest af, der let kunne kandidere til årets partyyy. 

tirsdag den 15. december 2015

Juletræ, Lucia og hyggelige julearrangementer


Så gik der tid med det… lalala…

Så gik der lidt tid – og for tiden er min tid dejlig, lys og blinkende, som en hyggelig julekæde. Jeg tilbragte weekenden, der just er passeret, med at være aldeles helliget familien og ungerne. Fredag var Caroline og jeg alene hjemme, da både Steffen og Margrethe var ude at føjte. Det var brand-hyggeligt. Og jeg, der troede vi skulle spise den obligatoriske risengrød (noget Caroline normalt insisterer på, når Margrethe ikke er hjemme), blev irettesat, da der i stedet blev bestilt pommes frites fra pizza-manden. Og her var jeg bestemt nem at overtale, så vi spiste pommes, kebab og kage til dessert. Da Caroline var gået ud på sofaen (desværre inden Absalons hemmelighed) dukkede min skønne veninde op. Og så stod den på mere kage, slik, te og snak. Og ja, så en af de gamle James Bond film. Det er efterhånden blevet en tradition.
Lucia optog i Krebs skoles SFO

Luciapige, der efter eget udsagn kigger ned for ikke at se genert ud...
 
Lørdag gik med – ingenting, rigtigt. Vi var bare hjemme - og lavede klatkager, julepynt og fik gæster. Det var nemt, afslappende og lige hvad vi alle trængte til.

Søndag gik turen til det vestsjællandske, hvor min mor jo har slået sig ned på en stor (dog nedlagt) gård. Og da hun og hendes mand har været så venlige og forudseende at plante en skov, er det nu derfra vi hvert år hjembringer juletræet. Det er altid så brand-hyggeligt at traske ud og finde juletræet 'i egen skov', skændes om hvilket, der er bedst, fælde det, der vandt (eller tabte, hvis man ser det fra træets perspektiv), og senere spænde det fast til taget og køre hjem. En kørsel, der foregår i lidt langsommere tempo end vanligt. I år nåede vi hjem, således at vi kunne nå at pynte det inden pigerne gik i seng. Så nu står det skønneste julede juletræ og skinner og blinker i stuen. Og spreder total stemning. Så nu måtte ferien egentlig godt snart gå i gang J.
Juletræet på vej hjem

Juletræet - nu pyntet
 
Der er dog lige en række hyggeligt arbejdsdage med en masse hyggelige frokost-aftaler og julemiddag på Madklubben med afdelingen, der skal overstås inden. Juletid er bare det bedste!

tirsdag den 8. december 2015

Krokodilleskind er bedst som taske

Jeg elsker den her årstid - december. Ikke januar for efter lyskædernecer taget ned er det bare træls. Men lyskæder kan i den grad noget. Ens hud får et bedre skær og glød. Der kommer stjerner i børneøjne. Jeg elsker det.

Der er dog noget jeg ikke elsker - og eet er kuldens indvirken på min hud - specielt mine kinder og mine hænder bliver tørre som krokodiller. Og sådan noget krokodilleskind er bare ikke pænt nogen steder og slet ikke i ansigtet. Derfor ville jeg med glæde teste Ampullabs olie til ansigtet. Jeg valgte RESQ10, da jeg tidligere har haft rigtig gode erfaringer med Q10. En ampul varede i 3 dage - og der var rigeligt. Jeg synes dog det var for længe om at trænge ind i mit ansigt, så jeg tror ikke Estee Lauders advanced Night repair bliver skiftet ud. Jeg knus elsker den, trods den heftige pris.
Men hvad jeg derimod opdagede jeg virkelig kunne bruge ampullerne til var den der hud lige over brysterne. Som bare altid får for meget sol om sommeren. Her var olien fantastisk og jeg har set nok eksempler på 'damer' fra højfjelds-æraen, til at konstatere, at der skal man huske at forebygge rynker. Og ja, solcreme gør meget - men når nu det er kommet til mindre glat hud viste den her olie sig faktisk ret fin. Så hermed anbefaling givet videre til det.

Jeg har fået ampullerne tilsendt gratis men ord og holdninger er mine.

Herunder kan man læse mere om ampullen:

Oliebaseret ampul med Q10.
Denne ampul er højdoseret og en ren luksusampul til en perfekt hud og giver dig en målrettet anti-aging behandling. Når vi bliver ældre, mister huden fugt og elasticitet, derfor er det vigtigt at hjælpe hudens celler med en reel genopbygning.
Q10 tilfører huden den mængde energi, der er nødvendig for cellernes regenerering, beskyttelse og reparation. Q10 neutraliserer også de frie radikaler.
Når huden mister sin elasticitet, kan den komme til at se træt ud og derfor et Q10 et vigtigt produkt, der sætter cellerne igang med at producere den nødvendige mængde energi igen. Ampullen aktiverer stresset og træt hud og stimulerer cellefornyelsen. Derfor er denne anti-aging og fugtgivende olie ideel til moden, tør og stresset hud.
Den kan være et godt supplement til din aftenrutine. Efter afrens kan du bruge derma roller, som giver huden motion. Brug derma roller i ansigt og på hals (ikke omkring øjnene, hvor huden er ekstra tynd), i lod- og vandrette strøg. Hudens porer åbnes nu og cellernes aktivitet øges. Den super olierige anti-aging ampul kan bidrage til at forstørre cellevolumen synligt. Den polstrende virkning fremmer en synlig udglatning af fine rynker.

mandag den 30. november 2015

Julekalender, flaskepost, keramik og weekend - og ikke så meget om stormvejr


Det er december i morgen. Og jeg glæder mig som et lille barn – faktisk lige så meget som mine tøser derhjemme. Jeg har kalendre klar og næste alle gaverne fra nissen. Vi har desuden i år bestilt flaskepost fra nissen – jeg håber de gider lege med på det, selvom det nok liiiige er et år for sent. Sidste år dæmrede sandheden (desværre) for Margrethe idet hun brugte lidt tid på at spekulere over hvordan det kunne være at nissen brugte samme indpakningspapir, som vi havde liggende. I år har jeg gemt det papir nisse-gaverne kommer i – men jeg må nok indse at de magiske dage er talte. Jeg håber vi kan tage et år mere med tro på det med Caroline. Det sjove er nu, at Margrethe tabte en tand i lørdags. Og tilsyneladende er der slet ikke tvivl i hendes sind om at tandfeen er virkelig. Det er så hyggeligt.
Men nu er det tid. Til kalenderlys, pakker, u-landskalender, tv-julekalender – vi skal se to i år. Vi må selvfølgelig se den gode gamle nissebande rede jule. Og så er Absalons jul faktisk en af de bedre julekalendre, der længe er produceret. Og så er det sjovt, da jeg jo faktisk arbejder som nabo til Magasin og jeg har altid synes at jule i Magasin er helt magisk.
 
Weekenden har ellers budt på maksimal tøsehygge med Margrethe og jeg. Hun fik et keramik kursus i fødselsdagsgave – som strækker sig over 2 weekender (denne var den første), hvor mor og barn skulle bruge hele lørdagen og hele søndagen på at ’lege med ler’. Vi har stor produceret skole, fade, urtepotter, kopper etc. Og vi har i den grad hygget os sammen. Det var virkelig fedt og vi har fået uendeligt meget ud af det. Det kan så meget anbefales – vi gik her. Det varede fra 10-14 hver dag så vi havde også tid til at spise æbleskiver og hygge med den resterende del af familien, som jo blev hjemme og brugte begge dage på at opbygge en stor del af pigerne lego friends.

 
Stormen – skal vi tale om den. Hos os var det ren hygge – det ruskede og larmede voldsomt, men inde i varmen var det faktisk hyggeligt at lytte ud. Vores gadebelysning gik dog midt i det hele og jeg skal hilse og sige at Østerbro kan blive sort som natten. Det var som at være på min mors firlængede gård uden for lands lov og ret. Men det var det vildeste der skete. Så det var der ikke meget halløj i.

fredag den 27. november 2015

At leve i nuet

At leve i nuet er livets teknik
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.
 
Og det forrige nu og det kommende nu
bliver aldrig i livet presente,
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.
 
For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste bliver aldrig det rette.
Næ, sørg for, at det nu, du lever i, 
én gang for altid er dette.

fredag den 20. november 2015

19. november 2015 hvor Margrethe blev 9 år


Vi havde den skønneste dag i går. En fødselsdag hvor hovedpersonen nød dagen igennem – og hvor jeg holdt en skøn fridag og havde en masse dejlig tid med de dejlige unger.

Dagen startede som altid med sang, stort morgenbord, gaver, facetime med familien i USA og en happy happy lille (nu lidt større) pige. Jeg eeeeeeelsker de morgener. Og jeg håber at pigerne husker disse fra deres barndoms-fødselsdage - også når de er voksne og flyttet hjemmefra.

Efter skole gik dagen videre i dejlige jule-udsmykkede Tivoli. HVor vi var stort set de eneste gæster - og vi derfor både prøvde den gamle rutsjebane, karrusellen på billedet og veteranbillerne HELT alene. Det var sjovt. Og smukt!
Skønne piger i skønne Tivoli siger godnat efter vi har spist så meget sushi og thaimad i det Japanske Tårn, at vi stort set kunne trille hjem.
 
En af dagens bedste gaver - en 1000-prik malebog. Hver side er en af de gamle 'find-prikkerne-og-få-et-billede-frem'-opgaver. Men her er 1000 prikker på hver side og det samlede billede er et flot, kompliceret og detaljeret billede. Det er helt vildt skægt.
 Nu fortsætter fødselsdagen idag og resten af weekenden med klasse-slumber-party med overnatning af 10 tøser, familie-fødselsdagen og årets første julearrangement på Steffens arbejde.


onsdag den 18. november 2015

Om en helt speciel 9-års fødselar og et tilbageblik


I dag er det 9 år siden jeg das på Baresso på trianglen og ventede. Og hyggede samtidig, bevares. Men mestendels bare ventede. Jeg havde næsten gået rundt i 9 måneder med en voksende spire i maven og var efterhånden virkelig spændt på at møde hende. Jeg sad på Baresso med min gode veninde. Hun var om muligt endnu mere gravid og ventende end jeg var. Jeg havde stadig et par dage til min termin, mens Pernille for længst havde passeret hendes samt hele 14 dage mere (det var dengang, men fik ’lov’ at gå længe over). Jeg husker, at jeg faktisk havde det ret godt. Der var ingen tegn i sol, måne eller stjerner – eller på min krop, for den sags skyld, på at jeg skulle blive mor til en dagen efter, som var søndag. Pernille var utålmodig, og meddelte mig godmodigt, dog med en snert af desperat alvor, at jeg kunne lige våge på at føde inden mandag, hvor hun skulle igangsættes.
Jeg måtte sms’e hende fra Riget med stor glæde og ditto undskyldning dagen efter klokken 12. Fordi når Margrethe vil noget, ja, så går det stærkt og uden slinger. Sådan er det stadig. Og nu bliver hun 9 år. I morgen.

Jeg glæder mig så meget – måske faktisk ligeså meget som hende. Jeg glæder mig til hendes ansigt ved fødselsdagsmorgenbordet, mens der pakkes gaver op og drikkes kakao. Jeg glæder mig til at holde fri og hente lige efter skole. Jeg glæder mig til at tage i Tivoli (med mindre det – stadig – regner konstant, i så fald ser vi en film). Og jeg glæder mig til at spise sushi i Tivoli, som er livretten, også for Margrethe, om aftenen. Jeg skal dog også en tur til sundhedsplejersken med Caroline – og bøjletandlægen med fødselaren (ja, uheldigt, men det kan ikke flyttes…. Har prøvet).
Fødselsdage er noget helt specielt – men ens børns fødselsdage er bare endnu mere specielle. Så i aften vil jeg, udover at dække morgenbordet, finde flag, lys og gaver frem, sætte mig med et stille eftertænksomt glas vin og kigge på de sidste 9 år – som er stormet af sted uden at se sig ret meget tilbage.

 

tirsdag den 10. november 2015

Om mobning, skam og angst


Jeg læste et indlæg her hos sneglcille, som berørte mig dybt. Og jeg er fuld af beundring over det stærke stærke menneske hun er. Et mennske, der helt sikkert er følsomt og skrøbeligt. Men samtidig er vanvittig stærkt.
Jeg har selv været der. I mindre grad, tror jeg. Vi har aldrig haft politiet involveret, men jeg har følt mig så forkert gennem store dele af min barndom.

Jeg har været igennem et ikke helt problemfrit skoleskifte (grundet flytning fra en by til en anden) – og det igangsatte et folkeskoleforløb, jeg ikke ville ønske for nogen. Jeg mødte en skole, som synes det ’bare’ var børn. Som slet ikke forholdt sig til den skade mobning giver – og som dybest set mente, at det var det mobbede barn, der bare skulle tage sig sammen.
Og jeg synes stadig det er skamfuldt. Jeg føler skam, flovhed og selv-lede, når jeg bare tænker på det. Hvilket også er derfor jeg er så blæst bagud af beundring for Cille – fordi hun tager tyren ved hornene og taler om det. Åbner op til den inderste og, i hvert fald hos mig, frygteligt skamfulde del af personligheden. Jeg har tænkt meget over hvorfor det er så skamfuldt. Og kommet frem til det ledeste svar, der i den grad siger noget om hvor skadeligt mobning og psykisk terror er. Det er skamfuldt fordi jeg stadig tror på det – inderst inde. Min hjerne ved godt. At mobberne ikke havde ret. At det var en børneverden, der tog overhånd. En frygt hos nogle børn, der gav sig udslag i en helt forkert destruktiv opførsel overfor andre børn, og blandt de skræmte medløbere – som gik udover mig. Og andre gennem tiden. Men alligevel er det mig, der er den skamfulde. Og (måske) ikke mobberen. Det er mig, der helt inde i kernen af min person stadig tænker, at siden jeg blev ramt, er det nok fordi det er sandt. Det er sandt, at jeg ikke dur. Det er sandt, at ingen kan lide mig. Det er alt sammen sandt – og derfor havde jeg fortjent mobningen.

Det er jo helt tosset og jeg ved godt, at det ikke er sådan det er. I den virkelige verden. I min voksne fornuftige reflekterede verden. Men sådan er det i min indre verden. I min barnehjerne og mit hjerte. Stadigværk. Her 25-30 år efter.

Mobning er skadeligt. Og det kræver en styrke af dimensioner at rejse sig efterfølgende. Det kræver en voksen modenhed og fornuft at vide, at det selvfølgelig ikke var fordi man (jeg) var forkert og uden værdi. Men så længe jeg er flov (i nutid), så længe jeg er skamfuld over at tale om, at jeg har været mobbet i dele af min barndom – eller måske bare holdt udenfor – ja, så længe det er sådan. Så har det stadig sat spor. Helt ind i min 37-årige kerne.

Og nu har jeg (to) børn i skole. Jeg kan i den grad følge Cilles angst for 1) at overføre egen angst til sine børn, men også 2) at samme oplevelse skal skæmme deres livsbane. Jeg tager stort set alting for nært i relation til mine egne ungers venskaber, skolegang og oplevelser – jeg prøver at bide mig i tungen og skrige i en pude (ind imellem) – det går godt for dem. Begge to. Men hvor er det stadig svært!

mandag den 9. november 2015

Lidt om bare tæer


Jeg var på et hyggeligt cafe-besøg med en dejlig veninde den anden dag. Det regnede ret meget, så jeg var pakket helt ind i regntøj fra top til tå og kom dryppende ind for at modtage en skoldhed kaffe. Og da jeg affører mig mit regntøj – og skifter fra de sko jeg cykler i til stiletterne – udbryder hun (forfærdet – troede jeg); ’Du har jo ikke strømper på'. Og nej, som jeg tidligere har skrevet hader jeg strømper. Jeg synes altid, at de klemmer om fodleddet og benet, og i det hele taget hele foden. De er stive og trælse og altid for tykke. Også når de er tynde. Jeg har et par fra Burberry som jeg elsker – de er glatte, tynde og fine. Men også latterligt dyre – og det gider jeg da ikke bruge på sokker. Men heldigvis var min veninde ikke forfærdet. Hun var glad – fordi hun for første gang havde fundet en lidelsesfælde, der heller ikke går med sokker, eller strømper, om man vil. Og ja, jeg kan godt se at det kan opfattes ulækkert med bare tæer i sko, støvler og deslige. Men jeg kan simpelthen ikke klare de klemmende, kradsende tingester på mine fødder (som jo ellers uden bøvl klarer stiletter, der både klemmer og laver vabler).
Men så sendte sokkeposten.dk mig endnu et sæt prøvestrømper fra iZ Socks – denne gang ikke af den slags jeg lige kan klare, der bare sidder om fødderne og kaldes sokletter. Men sådan nogle, der gik lidt op. Med andre ord - rigtige strømper. Skræk! Men de var lige så skønne som mine Burberry. Uden fis – så jeg er så glad. For endelig at have fundet nogle strømper, som jeg rent faktisk kan bruge. Der ikke koster alt for meget i sokke-omkostnings-niveau. Hermed anbefaling givet videre – også selvom man ikke har helt samme sokke-skræk, som jeg (og min veninde, åbenbart) lider af.

mandag den 2. november 2015

Halloween-tømmermænd og julestart


Der går gerne en uge mellem min aktivitet herinde – og det må så være det, der er tid og overskud til. Det er bare det, at jeg har så frygteligt travlt med at leve ude i den virkelige verden. Og det går godt med det. Jeg var til frisør i weekenden – det vil sige fredag, hos Gun Britts helt fantastiske assistent Simone. Hun ved bare præcis hvad der er godt i mit hår – og jeg er så glad for det. Men typisk når man har været til frisør og håret bare spiller, så skal man slet ikke noget, hvor det er et krav. Ungerne var til Halloween først i SFO’en fredag eftermiddag. Og der blev de hentet af en klassekammerats mor, som har børn i både Margrethe og Carolines klasse – det er så smart. De tog så hjem til marmorkirken, hvor de bor som nabo. Og her var der ’Gys eller guf’-rundttur med en masse andre børn fra skolen – og klokken 20.30 dukkede vi forældre op til forældre-vin og (u)hygge i kælderen. Det var så brand-hyggeligt at vi kom alt for sent hjem. Og eftersom ungerne jo var ude fik Steffen og jeg lige tid til at se hinanden dybt i øjnene på District Tonkin i Dr. Tværgade – som er en helt fantastisk vietnamesisk restaurant, der laver byen absolut bedste beef-salad.
Lørdag var Steffen ude til et arrangement med sit gamle studie (ja, selvom det er forbløffende mange år siden) – så jeg var alene hjemme med tøserne. Dagen gik med hygge og sofa-soveri for Margrethe og jeg. Caroline var på date med en af hendes gamle bedste-veninder, der heldigvis, nu de ikke går i skole sammen, bor lige om hjørnet. Jeg gik desuden i gang med en ny bog. Og den er virkelig anbefalelsesværdig. ’Ser du månen, Daniel’ – go get it! Aftenen gik for begge ungers vedkommende med Halloween-arrangementer. Den ene var ved veninden i kartoffelrækkerne og den anden sov ved veninden i komponistkvarteret. Begge steder er voldsomt engageret i Halloween – og søndagen brugte vi på status af slik-orgiet. En hel spand til hver. Voldsomt, men de var glade. Og trætte.

Så vi tyv-startede så småt julen ved at se en julefilm på sofaen og byggede Frost-slottet i LEGO – efter det har været faldet sammen længe. I det hele taget var det en virkelig langsom søndag. Og det var præcis hvad vi alle havde brug for – og det gav plads til at vi (de voksne, Steffen og jeg) fik lavet fuldstændig pinlig orden i vores kælderrum – som er en del af lejligheden. Nu kan man finde alting, pigernes sko står fra gulv til loft i synlige hylder – mens vores har fået alt den plads de skal bruge i det store skoskab. Alt er pakket i transparente plastkasser og jeg fik brugt en time i ’minde’kassen’, hvor vi gemmer alle pigernes gamle kunst-kreationer, tegninger, diplomer og lignende. Søndag som den er bedst.

mandag den 26. oktober 2015

En sløj og sløv mandag

Det er vist for alvor blevet den sæson. For sammen med smuk natur og forfriskende luft er efteråret også forkølelser og sygdom. Vi er dog normalt ikke særlig hårdt ramt synes jeg, men det betyder så, at jeg sjældent sender små-syge og lidt borderline-halvsygdom børn ud af døren, da vi jo stort set ingen sygedage har. Men igår lå jeg i sofaen det meste af eftermiddagen med ondt alle steder. Det kom lidt pludseligt og heldigvis have begge unger legeaftaler og hyggede bravt uden mig. Og om aftenen fik Margrethe den der løbe-næse og kuldskærhe, man kan få lige inden man bliver rigtig syg. Så beslutningen blev at hverken hun eller jeg skulle noget idag. Og jeg tror vi har taget det i opløbet. Hun er i klar bedring og det er jeg også. Jeg kunne have været nødt til at sende hende i skole - men jeg er så sikker på, at det er bedre og mere holdbart, når de små (og store) kan få en dag hjemme, når den her rammer. Og man ved jo selv hvor skrækkeligt det er at skulle ud og præstere lige der inden man er syg, den første dag af en forkølelse, hvor man faktisk har det værst. Så vi har hygget. Og drukket te med honning, spist havregrød og brownie. Begge dele hjælper. Og set tv, tegnet og lavet de lektier, der skulle laves til i morgen. Og jeg har fået arbejdet en smule.

Jeg er så taknemmelig for at kunne give både Margrethe (og mig selv) sådan en dag når sygdommen er der - og ikke skulle slæbe hende eller mig ud i verden. Udover at vi sikkert smitter, så er det bare så ubehageligt.

Men nu må den snue godt forsvinde og blive væk resten af vinteren. Hvis jeg skal være hjemme, vil jeg nu hellere være fuld af overskud og kræfter til sådan rigtig at få noget ud af det 😖😄. 

fredag den 23. oktober 2015

En stille og stemningsfyldt efterårsuge


Nu er den første (arbejds-)uge gået siden vi kom tilbage fra ferie. Og den har været lidt lang. Men til at overskue.

Men der er også sket en masse hyggelige ting – eller rettere. Faktisk er der kun sådan ’sket noget’ udover hverdag i går, hvor vi havde gæster. Men resten af ugen har vi hygget – bare os selv. Og vi har gået vores morgenture, samt eftermiddagshjemtur. Vi har løbet i bladbunkerne, som bare er enorme lige nu. Og tabt vejret over de flotte flotte træer, der åbenbarer sig. Efteråret er så smukt – og turen gennem Holmens Kirkegård om morgenen er fuldstændig breath-taking. Det har faktisk været en af den slags uger, der bare skulle være nogle flere af – og hvor der har været en form for ro – og skøn stemning hjemme. Også selvom vi halvdelen af ugen manglede halvdelen af lejligheden, da gulvet tørrede og hærdede. Så i stedet stod sofaerne i en bunke i et andet rum, og vi så tv på puder på gulvet. Jeg får ondt i ryggen, hvis det er sådan for længe – men gud hvor har det været hyggeligt og lidt ferie-stemnings-forlængende at have et par dage sådan.
Billedet er tyv-lånt fra Stine - sig til hvis jeg skal fjerne det :-).
Men nu er det weekend. Og den er yderst tiltrængt. Pigerne skal til diverse fødselsdage og legeaftaler i weekenden, men udover det, skal der jo ikke ske en fis. Andet end det, der lige falder os ind. Så jeg glæder mig til at have tid til at se Steffen ind i øjnene og ligge og hyggefise i sengen med tøserne om morgenen – og ikke nødvendigvis skulle starte dagen før alle er klar til det.

 

onsdag den 21. oktober 2015

Kjole-fetish


Jeg elsker at gå i kjoler. Faktisk går jeg stort set i kjoler hver dag – og jeg har svimlende (og msåke lidt små-pinligt) knap 50 kjoler hængende. Og efter vi er flyttet har vi fået sådan et walk-in sted til dem. Så jeg kan se på dem. Jeg kan faktisk bruge lang tid på at se på mine kjoler. Der er i sagens natur mange gamle imellem. Altså – de kan jo ikke alle sammen være de nyeste med det antal. Men jeg elsker hver og en – og har virkelig svært ved at sortere fra og til i dem. Så de får lov at blive. Og nu har vi ligesom også kvardratmetre til det.
Jeg har fået en datter, der har samme fetish for kjoler som mig. Hun har lige knap så mange (de vokser jo som ukrudt, sådanne nogle mini’er). Men hun vil kun gå i kjole. Som i kun. Det er aldeles umuligt at få hende i andet.

Og det er på sin vis heldigt. Jeg har nemlig skulle teste strømpebukser fra Sokkeposten . Og herfra fik jeg disse lækre kraftige nylonstømper. De føles helt fantastisk bløde, men deres onesize er simpelthen ikke stor nok til mig. Nu synes jeg ikke min størrelse 38/40 er voldsomt, men mine lange ben var i hvert fald for lange til, at det var helt godt. Så jeg satte min kjoleelskende datter til at teste i stedet. Og det gjorde hun med stor succes. De er åbenbart så bløde som de føltes, da jeg pakkede dem ud. Og de virker ret slidstærke. Eftersom Margrethe ynder at klatre i træer – og det har de holdt til. I hvert fald en dags klatren.

Jeg fik også et sæk ankelstrømper til test. Og det er fanme smart. Jeg har sådan en ting med strømper. Altså almindelige strømper, der ligesom sidder der på underbenet – og sidder. Jeg hader det! Men de her ligger kun om min fod. Og det gør de blødt og lækkert. Faktisk meget bedre en de mange sokletter, som det vist også hedder, jeg har fra H&M. Så jeg er fan af dem – og så er de tynde, så de også kan bruges i mine pænere støvler, hvor der altså ikke er plads til ret meget strømpe-stof. Jeg har desuden læst mig til at hele baduljen er lavet af bambusfibre. Og jeg har engang fået et selvrensende håndklæde i julegave fra en tidligere arbejdsgiver. Og det var selvrensende på grund af noget med bambus! Så det er jo lidt smart, at ens fødder er omgivet af selvrensende materiale – og dermed bliver mindre sure. For jeg ved godt, at mit normale had til strømper kan give bagslag i sure tæer (i lædersko).

En anbefaling til ankelsokkerne herfra – og til nylonerne hvis man har korte ben.

Det hele er selvfølgelig sendt gratis til mig til test, men mine meninger er mine.

tirsdag den 20. oktober 2015

Efterårsferien 2015 i Nordsjælland

Så gik der en rum tid siden jeg sidst var herinde – og tiden er gået med ferie! Fredag inden ferien for alvor blev skudt i gang fik vi malet gulve i hele lejligheden, og derfor var det smart, at turen lørdag morgen gik til det skønne Nordsjælland. Nærmere bestemt sommerhus i Gilleleje (eller rettelig Tinkerup strand).
Vi havde en hel helt fantastisk uge. Vi nåede på stranden, hver dag. Caroline fik våde sokker på stranden, hver dag J. Og vi fik shoppet vinterstøvler og ny lækker vinterjakke til mig (så nu skal vi leve af havregryn resten af måneden). Vi var på Louisiana og se Kusamas vanvittige prikkede univers. Hun er seriøst forstyrret men en helt igennem fantastisk kunstner. Vi besøgte gode venner i Rungsted og spiste både god frokost, hoppede på trampolin, drak snaps (!) og delte en omgang pizza inden turen gik tilbage til sommerhuset. Vi nåede på Esrum kloster og lave middelaldermad. Det var en overraskende fin efterårsferie aktivitet. Vi fik malet vores egen mel, plukket en høne, pelset en kanin, kværnet smør, lavet ost og presset æblejuice. Desuden producerede vi krydderier og til sidst blev det hele spist i et stort overdådigt festselskab. Det var så fedt – selvom vi alle stank af bål bagefter. Vi ’nåede’ også at have laaaaaange morgener i nattøj, vi så uendeligt mange Olsen Banden film, vi drak litervis af varm kakao med litervis af fløde pisket til skum. Vi fik spillet scrabble for børn et utal af gange og læst og højtlæst en masse bøger. Vi blev kogte foran brændeovnen og vi kølede af i haven med at finde sjove svampe i græsset og plukke 1 kg hasselnødder. Vi sluttede ugen hjemme, hvor vi tilbragte det meste af en dag i Tivoli – hvor vi mødte en del af pigernes veninder, så det var jo et stort hit. Og der var gløgg og hygge til de voksne også (og en del ture i den gamle rutsjebane).
Hold nu op en fed dejlig skøn afslappende og rig uge. Det er jo så deprimerende at være tilbage i hverdagen – den er nu god nok. Og begge unger glædede sig til at komme i skole igen. Men man grund-savner jo familien mellem 8-16. Hver dag!
Nu er vi tilbage til vores skønne morgener med gå-tur langs søerne. Og det er de bestemt også stor lykke at hente på.
 
Herunder billedkavalkade af skønne ferieminder (og ikke et ord om, at min Timehop app fortalte om de dejlige solskinstimer og solbadning sidste års efterårsferie bød på - i San Francisco hos farmor og farfar):

Esrum Kloster:





Kusama på Louisiana:





Tinkerup strand, hvor vi talte brændmand og sandorme:





Sommerhushygge:


Halloween i Tivoli:


 

tirsdag den 6. oktober 2015

Ugen der gik


Ja, så gik der sørme lige lidt tid. Men der sker så mange (gode) ting for tiden, at jeg har svært ved at følge med. I hvert fald på bloggen. Virkeligheden er jeg jo bare i – og derude er der dejligt.

Jeg har været i Jylland det meste af sidste uge. Det var i arbejdssammenhæng, men med de skønneste mennesker. Udover at holde møder og workshops for en masse forskellige folkeskole-elever og køre en helvedes masse i bil – så fik vi bare også rå-hygget. Der er en fantastisk ved at sidde i en bil flere timer om dagen og ikke have mulighed for andet end at sludre. Om livet, om arbejde og alt det, der lige betyder noget. Og aftnerne blev brugt på skønne kroer rundt i små jyske afkroge. Og hold nu fest vi bor i det mest fantastiske lkand, hvor der bare er så kæmpe forskel på om man er på i det midterste af hovedlandet, i Sønderjylland eller nord for Limfjorden. Og vi har simpelthen spist os igennem – og nydt snysk (den skønneste ret fra det sønderjyske), rødspætter og persillesovs. Det har været en fest. Men jeg savnede mine piger derhjemme – helt vildt meget. Og jeg ved, at specielt den mindste har virkelig svært ved (for tiden) når ikke både Steffen og jeg er hjemme. Så det er godt den slags ture ikke er hverdag.

Weekenden gik med stormskridt forbi mig. Der var veninde besøg for pigerne, ballet hygge for Caroline og jeg. Og der var et køkkengulv, der blev malet. Og det blev bare præcis som det skulle være. Det er nu endnu hyggeligere i det køkken, og det skulle ellers næsten ikke være muligt.
Lejlighedens hjerte
Så var der arbejdsdag i gården – hvor vi mødte resten af de beboere vi deler vores skønne hus og gård med. Det var helt vildt hyggeligt. Og vi nød godt af at ’Det Rene Brød’ deler den ene gård med os. Søndag fik en slumrende sygdom bugt med mig så jeg tilbragte hele eftermiddagen med CSI på sofaen, men pigerne var inviteret af farmor og farfar ind i Eventyrteateret og se ’Fugl Phønix’. De var mere end ovenud begejstrede og vi har allerede bestemt, at vi også skal derind og se juleforestillingen. Denne gang tager vi med.
Klar til ferie...
 
Nu er det en ny uge. Og i morgen skal jeg til awardshow – og så er der faktisk kun få dag til ferie. Vi tager i sommerhus. Og det er så tiltrængt for os alle sammen, at jeg næsten ikke kan være i min krop J.
Endnu en, der er klar til ferie


 

mandag den 28. september 2015

Indian summer og to fester


1. Har haft den mest fantastiske weekend, der allerede startede fredag. Dog var fredag præget af lidt træthed – og jeg var også sådan lidt træt af lidt småting på arbejde. Som det jo nu engang kan ske ind imellem. Men hjemme forsvandt alle bekymringer – og jeg fik hentet Margrethe tidlgt, da hun skulle til fødselsdagsfest om aftenen (that’s a first – stooooop tiden). Så kunne vi lige nå at hygge sammen og lave lektier. Caroline skulle med veninde hjem, så da Margrethe var taget til fest havde jeg hele 2 timer, hvor jeg var helt alene hjemme. Det var så fantastisk – jeg elsker mit eget selskab. Og denne fredag var ingen undtagelse.
2. Lørdag var en dejlig dag også. Jeg startede dagen med en biograftur med min dejlige biograf-veninde (se mere her). Vi så ’Taxi teheran’ – og den var forbløffende fin. Trods det, at hele filmen (hele filmen!!!) foregik inde i en taxi. Bagefter skyldte jeg mig hjem, da begge piger skulle afleveres hos veninder, hvor de skulle overnatte. Aftenen stod nemlig i festlighedens tegn. 28 forældre fra Carolines klasse dukkede op i vores lejlighed til lette pindemadder og masser af drikke. Det var brand-hyggeligt – og jeg fik talt med en masse af de forældre, jeg ellers stadig ikke aner noget om. En helt igennem dejlig aften, der sluttede alt for sent taget i betragtning, at søndagen skulle starte klokken 9.

3. Det vil sige klokken 9.00 skulle vi forlade lejligheden iført festtøj egnet til havefest – og hente pigerne på vej til Nord-sjælland. Vi skulle til 50-års fødselsdag ved Steffens onkel – og mine forventninger var faktisk usædvanligt lave. Men sikke en skøn dag. Vejret var fantastisk, gæsterne ligeså – og pigerne legede 6 timer med deres grand-kusiner. Det var så dejligt og sødt som de gik rundt der i haven og lavede huler, sludrede og grinede, som kun børn kan! Det var så dejligt.

Nu er det mandag – og jeg skal til Jylland de næste 3 dage. Med arbejdet. Jeg ville egentlig helst blive hjemme, men når det nu skal være  - så må jeg jo få arbejdet en masse, således at jeg bedre kan få en kort fredag og en snarlig dejlig efterårsferie helt uden noget som helst arbejde af noget afart. So long.

onsdag den 23. september 2015

Glimmeronsdag og papirøen


I dag er glimmer-onsdag – et hedengangen koncept fra Lahme, som jeg egentlig tænker stadig er relevant. I hvert fald her jeg i dag iført mig mine vildeste glimmerstilletter. Tænkte at denne onsdag specielt godt kunne bruge det – med en forventet arbejdsdag på 10-11 timer.
 

Ellers bød i går på den hyggeligste time på cafe med mindstemusen,  mens vi ventede på Margrethe som var til springgymnastik. Hun æææælsker det gymnastik – og jeg synes det er helt fantastisk at have en god undskyldning for at gå alene eller sammen med hende den lille på cafe én gang om ugen – hvor der bare ikke er andet at tage sig til J. I går var der tilmed skumfiduser i den varme kakao til stor fryd for Caroline.
 

Og aftenen efter gymnastik fik vi også lige flyttet rundt på pigernes værelser. De er bare blevet så fine – sådan er det nok når man flytter ind. Man (vi) skal lige gå og se lidt på tingene inden vi finder den rette indretning. Nu mangler vi bare lidt med gardiner, et nyt tæppe til gulvet, puder og wall stickers etc. Nå, men hyggeligt er det blevet – også selvom det betød at ungerne kom alt for sent i seng.

I dag skal jeg så på papirøen. Det er min første gang (hvilket er helt pinligt at indrømme), og jeg glæder mig ret meget. Og har kæmpe høje forventninger. Nu må vi se om stedet kan leve op til det. Jeg skal derover med en masse kolleger fra alle lande i koncernen, da vi hele dagen har holdt seminar. En laaaaaang dag – og egentlig glæder jeg mig marginalt mere til bare at komme hjem i seng. Men først en stor fadøl!

 

 

tirsdag den 22. september 2015

Aldersbetingede livskriser og adultier adults


Vi holdt jo Steffens fødselsdag i weekenden – og efter mange hovedregningsforsøg kom jeg frem til, at han blev 36. Hvilket bragte mig i den tilstand af let panik.
Jeg har altid synes, det var vildt skørt, når kvinder omkring mig fik stress og hjertebanken og ind imellem regulær livskrise over at blive 40. Jeg har brugt mange år på at glæde mig helt enormt til at blive 40. Jeg har nok tænkt (og tænker), at så var jeg kommet over den usikkerhed, der i mange situationer bæres med i livet. Og jeg var nok blevet sådan en voksen, der bare totalt hvilede i mig selv og var …. ja… voksen! På den voksne, ansvarlige og sikre måde.

Men så blev Steffen 36. Og jeg kunne (midt om natten) pludselig slet ikke regne ud hvor gammel jeg så var. Jeg er jo nogle gange to år ældre og nogle gange kun et år ældre. Og i nattens mulm og mørke, og måske derfor med manglende regne-evner var jeg pludselig overbevist om, at jeg så måtte være, ikke blive, men være 38. Og jeg blev ramt af den totale panik. Den skyllede ind over mig, og den var hverken afdæmpet eller smuk. Bare panisk. Jeg er jo ikke voksen – og pludselig synes jeg, at 38 virkelig var ’meget’. Det vil ikke være for meget at sige, at jeg lige der mellem 3 og 4 om natten fik en full-blown livskrise.
Den er aftaget lidt. Jeg fik regnet på det henover morgenkaffen. Og jeg er altså ’kun’ 37. Det vil sige, at jeg fylder 38. Hvem ved – måske går jeg i panik til juni, hvor det bliver en realitet og ikke bare en fjern fremtid. Men jeg kan i den grad fået en ny respekt og forståelse for de mange 40-års kriser, jeg ser omkring mig. Min kom så bare ikke væltende ved 40. Men et par år tidligere.
 

mandag den 21. september 2015

Inderst inde og fødselsdag


Weekenden har budt med familie med stort F.  Fredagen gik jo med urimelige mængder af bland selv. Og det var mig, der blandede de voksnes. Hvilket resulterede i, at jeg synes en del bedre om det blandede indhold end herren i huset. Lad mig bare sige, at jeg fik slik nok. For en dag eller to…

Lørdag var en rigtig hyggedag. Vi startede med hhv. at være til ballet med Caroline og have besøg af en veninde (Margrethe). Da vi nåede hjem fra ballet havde de bestille en masse biografbilletter, så vi nåede lige i Park bio på sidste dag Inderst Inde spillede. Jeg kan kun sige, at den film jo er genial. På så mange planer. Der er både eftertænksomhed for børn og voksne, store grin og komik blandet med store følelse og tårer i øjnene. Jeg fik også en meget insisterende klump i halsen flere gange – og specielt da Rileys fantasidyr på efterlades på mindernes kirkegård. Åhhh altså. Det var så sørgeligt så en lille dreng et sted i biografen græd meget højlydt og snøftende længe. Jeg forstår ham godt.

Efter følelsesrutsjebanen i biografen fik vi nået en hel masse – og vi nåede til familiebesøg om aftenen hos Steffens fætter og hans søde unger. Der var vin, øl, byg-selv-burgere, leg og en masse snak. Og til sidst børn, der faldt i søvn i sofaen inden vi tog hjem. Brand-hyggelig aften altså.

Søndag havde Steffen så fødselsdag – og pigerne og jeg var vældig tidligt oppe for at dække morgenbord, gå i Lagkagehuset og tømme den, lave kaffe og tænde lys. Det var den hyggeligste morgen – og jeg tror både gaver og morgenmad faldt i god jord. Derefter nåede vi at bage en masse boller og pigerne lavede (sammen med Steffen) to flotte lagkager. Klokken 14 begynde de første gæster så at komme – og resten af eftermiddagen gik med familie og venne-hygge. Aftenen sluttede med mega lækre bøffer og bearnaise. En fantastisk dag, hvor de voksne faldt i søvn klokken 21.30 på sofaen.

fredag den 18. september 2015

Børnelokkeren fra Østre Anlæg

Det er fredag. Og det er så tiltrængt. Jeg ved næste ikke noget bedre end fredag. Weekenden ligger helt åbent foran en og det giver en særlig stemning. Derudover er man bare træt på en helt særlig måde fredag - som giver fredag aften de hyggeligste efterårsaftner. Også når det ikke er efterår. Men det skal jeg så love for, at det er idag.

Nå, men dagens anden optur er slik. Fredag er den dag hvor jeg må spise slik (at jeg spiser det hver dag, er ikke værd at nævne 😖 - fredag er det bare ligesom tilladt, og så smager det bedre). Idag gik jeg hjem fra skole med tøserne og direkte i Candy store på Ndr. Frihavnsgade. Og blandede for 75 kr. Åh det bliver en god aften.

Dog er der faktisk et minus idag - pigerne havde en seddel med hjem fra skole om, at der er observeret OG anmeldt til politiet en 'børnelokker' i Østre anlæg, som skolen bruger i alle idrætstimer og som SFO. Faktisk er indtil flere piger blevet kontaktet af en mand og tilbudt slik og gaver, hvis de går med. Også min egen Margrethe. Som heldigvis sagde nej, og løb. En enkelt har han endog grebet fat i - så nu er politiet på. Men seriøst!! Det er så utrygt specielt når de selv går hjem. Husker selv hvor bange jeg var for børnelokkere da jeg var barn. Selvom jeg aldrig havde mødt en ensige hørt meget om det. Men det var et tilbagevendende mareridt hele min barndom. Det håber jeg ikke gentager sig her hos mine piger. Heller ikke selvom vi faktisk idag var nødt til at tale med dem om, hvad de skulle gøre, hvis han forsøgte at 1) lokke dem med slik og gaver eller værre endnu 2) greb fat i dem (råb på hjælp, slå og løb alt det I kan...).

Nå, men nu ligger de begge trygt og godt under dynerne i sofaen med det meste af et kilo slik i skålen. Stearinlysene er tændt og en skøn weekend venter. Vi er så heldige.

torsdag den 17. september 2015

Onsdag opdelt i 3


1. Onsdag var altså en dejlig dag. Jeg startede dagen med at følge to små mennesker, de bedste, til skole. Onsdag er vores tidlige dag, så vi gik langs søerne allerede 7.30 - men det betød at vi kunne samle alle de kastanjer, der var faldet ned i løbet af natten. Og det var så hyggeligt. Jeg fik et indblik i hvad de synes er hyggeligt - og vi digtede lange planer om hvad vi skal, når det bliver rigtigt efterår. Det er noget med kastanje-dyr, varm cacao, regnvejr, lune tæpper og nybagte boller - og en film i sofaen. Jeg har simpelthen født to livsnydere og jeg elsker det.

2. Da jeg nåede ind på arbejde havde jeg fået en ny computer - og resten af dagen gik på en lille skole i Roskilde, hvor jeg mødte den mest vilde og innovative 7. klasse. Der er i den grad håb for de næste generationer, hvis der bare findes lidt flere af den slags børn. Hold nu op hvor var de dygtige og seje.

3. Da jeg kom hjem var Steffen og pigerne taget til svømning, så jeg fik lige et par timer til mig selv, mens jeg lavede kødsovs. Og det fedeste var, da Margrethe trådte ind af døren da de kom hjem og løb ud i køkkenet og proklamerede at 'far er så stolt af mig'. De to har haft lidt vanskeligheder ind imellem med at finde hinanden og to temperamenter har slået gnister. Men at se hendes glæde over far - det varmede så meget. Dagen sluttede med dynes i sofaen og kageprogram. Caroline var dog faldet i søvn inden det startede og Margrethe snorksov indtil bagningen af sidste kage. Men det var så hyggeligt. Trods alt :-).

tirsdag den 15. september 2015

I regn og torden er der stadig tre lyspunkter

Idag har jeg været på en skøn lille skole på Fyn og undervist nogle søde 8-9. klasser. Og i den forbindelse var første dagens positive, at jeg havde næsten to timer i toget helt alene. I hvert fald uden at jeg kendte nogle. Godt nok var klokken 7 (!) da toget kørte, men alligevel. Baresso leverede kaffe og crossiant. Min telefon leverede lydsporet og en god bog leverede underholdningen. Det er virkelig sjældent jeg kører i tog. Men hvor er det skønt at få de timer helt for sig selv. Som en skøn lille tidslomme.

Anden virkelig dejlige begivenhed var min cafe date mens Margrethe lavede springgymnastik med en god veninde. Venindens mor er fantastisk sød, og det er en ugentlig meget meget hyggelig tradition. Idag var der buller og brag udenfor og lyn i lange baner. Jeg var gennemblødt efter cykelturen gennem byen frem til den skole, hvor de går til gymnastik. Men så meget mere nød jeg den varme kaffe - i dagens anledning lavet på fuldfed sødmælk.

Sidste fantastiskhed var lektielæsning. Det var bare en uventet hyggestund med veronaboller og børn, der idag gerne ville lave lektier og fortælle om skoledagen. Og det er altså ikke så tit jeg kan få så meget ud af dem på fortæller-fronten bare uden videre. Så en dejlig stund i vores helt vildt dejlige køkken.  

mandag den 14. september 2015

Kort, men godt

Dagens ultra korte, men ikke mindre goder:

  1. Jeg er nået igennem min ufattelig lange to-do liste på arbejde (for i dag). Jeg var top stresset i morges, da jeg skulle ud af døren, men alting gled som smurt og jeg kan gå hjem med god samvittighed (om et par timer).
  2. Jeg skal på date i aften – ikke med min mand, dog. Men med hendes her – og jeg glæder mig.
  3. Vi havde den skønneste søndag hjemme. Ungerne, Steffen og jeg. Vi hyggede simpelthen så meget og jeg var ikke udenfor en dør (udover da jeg flyttede mine krukker i gården ud i regnen, således at jeg ikke skal vande i dag J).

søndag den 13. september 2015

Weekendens positive noter

Nu er det søndag - og det regner og regner... Og der er 21.000 stakler, der skal løbe godt 21 km gennem København- Jeg vælger at blive indendøre og drikke te - og spise rutebils lagkage. Pigerne får begge veninder på besøg og vi skal ingenting. Andet end alle de små projekter som at hænge knager op i entreen (er semi-træt af alle de jakker, der bare ligger i en bunke), hænge lamper op og alt muligt andet. Men hvad er ekstra godt nu? jooo....

1. at vi ikke skal noget idag. Vi har bare en rigtig slapper dag, hvor der er overskud til at spille Labyrint, lægge neglelak på 30 fingre, lave (og spise) lagkage, læse, høre radio og se en film.

2. at lørdagen gik med sommerens (?) skovtur i Carolines gamle børnehave, Bøgely. Det var så fint at se alle de gamle små veninder og venner - samt ikke mindst deres forældre igen. Det var brand-hyggeligt.

3. at vi stort set har fået købt alle gaverne til Steffens fødselsdag næste weekend. Det er en lettelse - og jeg ville ønske vi kunne købe hele listen, men det ville måske være lidt over-kill. Men det skønneste er at alle kan komme til thyra-boller og lagkage næste søndag. inklusiv de helt fantastiske venner vi har - som vi ser alt for lidt, men det er vi (langsomt) ved at råde bod på.

Og så lige den sidste 4'er... Jeg skal have talt med min chef om at gå ned i tid og eventuelt tage en ugentlig fridag. Økonomien herhjemme bliver strammere. Ja, det gør den. Sommerens ferier bliver nok knap så vild. Men... hverdagen skulle gerne blive en anden. Jeg håber og beder og krydser fingre, tæer og arme for at det kan lade sig gøre....
Gammelt, men dejligt, billede af mine 3

tirsdag den 8. september 2015

Samme dag - flere glæder

Dagen har behandlet mig så fortræffeligt, at jeg må supplere dagens liste.

For det første har jeg hygget helt gevaldigt med god kaffe og fantastisk samtale med Margrethes klassekammerats mor. Men vi venter på at de bliver færdige med springgymnastikken. Og det er jo så fantastisk at aftenen bød på lange sen-sommer solstråler og velduftende vind midt på Nørrebro.

For det andet kunne jeg, mod ellers forventet, hente tidligt. Og det var bare så fint. Der var ikke nogen sure miner, men en rigtig dejlig lektielæsningsstund. Hvor vi både fik læst en god bog, skrevet en stil og fundet ord med A. Lidt på hvert faglige niveau, men med entusiasme fra begge piger.

Slutteligt er der luksusfælden. Det er tirsdag og min 'de-unge-mødre' last er altså luksusfælden. Elsker ham Jan når han moraliserer over de vanvittige overforbrug og ufornuftige beslutninger. Mens jeg sidder og føler mig ūber-klog og fornuftig i sofaen. Det er helt sikkert ikke sandheden, men det føles godt at se de ekstreme tilfælde. Til afstivning af rygraden ;-)...

Dagens glæder

  1. Jamen altså – jeg er så fanden heldig. Jeg har en skøn skøn weekend at kigge tilbage på. Hvor jeg, sammen med 19 andre skønne kvinder, spiste frokost og spillede på heste på Klampenborg galopbane. Vejret var koldt som en vinterdag, men det var ikke (det store) regnvejr og vi havde en fest. Der er en fantastisk stemning sådan et sted – selvom vi ikke vandt det store. Tror det handlede lidt om, at den hest vi satte flest penge på pludselig løb sin vej. Helt altså – ind i skoven ved siden af galopbanen. Ikke at jeg ikke forstår den. Det må være en sjovere løbetur en den i runden med en vild jockey på.
  2. Jeg tilbragte en del af min lørdag formiddag i Grand bio med min skønne bio-veninde. Vi mødes sådan cirka en gang om måneden og drikke kaffe, spiser crossianter og ser en film i Grand. Som næsten altid viser sig at være tankevækkende, skøn og følelsesladet. Denne gang så vi ’Krigen’ – et fascinerende portræt af hvad det vil sige at være i krig, og komme hjem, ikke mindst. Den skønne dame, der er ’mortilto’ har skrevet så fint her om filmen og de tanker, den sætter i gang. Og hvad bedre er – jeg skal drikke vin allerede næste uge med hende – så tænker jeg vi nok lige runder emnet J.
  3. Morgenens cykeltur efter aflevering. Jeg bliver til stadighed forundret og lykkelig over hvor smuk København er i morgensolens stråler. Det er et privilegium at bo og leve her.

fredag den 4. september 2015

Optursfredag og komplimenter

Fredagens 3;

1. Cykler afsted efter ungerne og ung fyr på 30 kører op på siden af mig og siger 'du ser meget skarp ud i den kjole'... Hurra tænker jeg (ja! Det sker ikke så tit jeg får fremmede komplimenter, og slet ikke fra sådan en som ham, som faktisk så ret godt ud)... Men så møder jeg ham igen ved skolen, hvor han pludselig dukker op og spørger 'skulle vi ikke drikke en øl'? Øh nej... Men TAK fordi du spurgte 😜

2. Venindebesøg fra Sønderborg. Det var så fantastisk at Mette lige kiggede forbi til vin og tapas og total opdatering i hvordan det går med alle vores venner fra det sydlige Danmark. Hvilken skøn aften.

3. Jeg nåede lige ind i morges inden skybruddet. Og bedre endnu mine børn nåede lige ind i skolen og blev dermed i våde. Jeg var så bekymret for både dem og Steffen, da jeg sad på arbejdet og kiggede ud af vinduet mens himmel og hav mødtes i kæmpe vandmasser og lynende lys. Men heldigvis blev også de skånet og da jeg hentede i eftermiddags var vejret tilbage til dejlig sol og varme. Så meget så forårskådheden kom over folk jfr. punkt 1.

tirsdag den 1. september 2015

Dagens 3 på årets første officielle efterårsdag

Sidste hjemmearbejdsdag i denne omgang nydes i fulde drag, selvom den startede med to møder og en velkomstmorgenmad inde på kontoret. Vi får en ny praktikant ansat - og hun virker rigtig sød.

Nå, men nu til dagens 3:

1. Min svigerfar fylder år idag og er hjemme fra USA (hvor han bor). Så eftermiddagen kommer til at gå med lagkage, varm kakao og hygge. Det er lige vejr til den slags idag - og det er en god ting at se frem til på sådan en lidt træg arbejdsdag.

2. Jeg er kommet igang med en helt fantastisk spændende bog på Mofibo - den både tager al min tid og en stor del af min nattesøvn. Men det er det hele værd. Elsker lige at finde en god bog efter en periode, hvor jeg ligesom har haft svært ved rigtig at fanges af dem jeg har læst.

3. Duften i morges tidligt, da jeg cyklede mod kontoret. Det kan godt være, at det officielt er efterår og at vejret er gråt og lidt vådt. Men det duftede helt skønt i morges, og det giver bare glæde og endofiner i hovedet.

mandag den 31. august 2015

Dagens 3 på sidste sommerdag

  1.         En helt igennem fantastisk morgen med mine tøser. Steffen gik virkelig tidligt, mens vi andre havde god tid. Og ingen var sure. Hverken over at få børstet hård (hurraaaaa!!!) eller at skulle slukke Ipad og børste tænder. Og morgenturen langs søerne var tilmed ligeså skøn. Sådan en tiltrængt morgen – og så på en mandag. Hvor jeg kan mærke at jeg er stresset. Jeg har efterhånden lært at mærke hvornår jeg er stresset indeni. Og det er jeg nu. Min puls er bare lidt højere, jeg har lidt dårlig mave og de triste tanker myldrer. Sådan en morgen kan tage toppen af det.
  2.             Hjemmearbejde – en virkelig god ting, når man døjer med den ovenstående latente stress. Sådan en dag, hvor jeg kan tage opgaverne i ro og fred og jeg ikke skal forholde mig til andre lige nu i hvert fald. Det er dejligt – og jeg er meget taknemmelig for at have muligheden.
  3.       Den skønneste søndag hvor Steffen og jeg hyggede for vildt. Ungerne legede med de andre piger i gården i timevis mens vi fik drukket rødvin, læst bøger og talt sammen (og spist lagkage som nye yndlingsnaboer bragte, da de lige synes vi skulle smage) – lige udenfor vores køkken. Jeg er så taknemmelig for at bo her. At det så valgte at begynde at dryppe fra himlen liiige præcis da jeg bar lasagnen ud på bordet i gården til aftensmad. Ja, det er jo hvad der kan ske. I stedet blev det indehygge med fem-armet kandelaber og fine servietter. Nogen gange skal der lidt ekstra til, når mandagen og dermed hverdagsadskillelsen truer.

lørdag den 29. august 2015

Dagens 3 (eller blev det 4)

Dagens fedeste - i lyntempo inden aftenfilmen går igang;

1. Fedeste udsalg her, hvor jeg fik så meget skønt tøj til pigerne - som de var med til at vælge og både de og moren var tilfredse. Så er der forhåbentlig en sandsynlighed for at det ikke ender bagerst i skabet.

2. Dagens picnic i Kongens have. Nej vejret var ikke fantastisk, men det regnede ikke. Og pigerne var kun sure ind imellem.... Men vi havde sandwich og smoothies.

3. Mine morgen-boller. Dem fra en ovn. Faktisk var dagens portion de bedste jeg tror jeg nogensinde har lavet. Så gode, så jeg blev hende den irriterende mor, der blev ved med at spørge familien 'ej, er de ikke gide idag'.... Lidt rigelig gange.

Og så en nummer 4 udenfor normalt nummer: en mand, der henter godis mens jeg ligger her i sofaen og googler min nyeste passion. 

fredag den 28. august 2015

Jeg er en heldig kartoffel

Det er stadig nok af det gode at tage af – også selvom noget af det, er at glæde sig til noget fremtidigt. So here goes:
  1. .       At jeg simpelthen har en dejlig weekend foran mig. Med besøg hos gode venner og en masse familie-tid. Vi skal meget lidt – og det er i den grad en luksus sådan at have en tom kalender (næsten tom, i hvert fald) i weekenden. Og så har jeg et utal af fede aftaler næste uge – frokost med min gamle fantastiske chef, morgenmad med hende her, en god veninde fra Sønderborg-tiden kommer til vinno og tapas fredag aften og der er både biograf og ladies tur til Klampenborg galopbane på programmet næste weekend. Og ja, jeg når også at arbejde.
  2. .       At jeg er flyttet ind i den skønneste gård. I aftes, da jeg stod i køkkenet i halvmørke, mens Steffen læste for pigerne nedenunder, gik en af vores (nye) naboer forbi – og vinkede og råbte hej. Lille ting – men hvor er det fint.
  3. .       At pigerne og jeg nåede skolen på vores daglige tur langs søerne i går – inden regnen. Så de blev ikke våde (moren havde ikke tjekket vejret inden afgang, så alle var af sted i cardigan og sandaler). Kun jeg var våd, da jeg kom hjem og havde arbejds-fællesskab i mit fantastiske køkken resten af dagen med hende her, der lige nu er husvild i dagtimerne.


Jeg er i den grad en heldig kartoffel.