torsdag den 28. maj 2015

Hvis du vandt 40 millioner...

Lige for tiden har jeg det fedeste job. Der er fede projekter i deres spæde opstart omkring unge og unges økonomiske viden. Der er fede projekter allerede godt i gang – som involverer Roskilde Festivalen og god musik. Der er gode kolleger – og på mandag får jeg en helt ny kollega, som jeg kender i forvejen. Og som jeg glæder mig til at skulle dele mit lille hjørne af Kgs. Nytorv med.


Jeg tænker tit over det med arbejde – og egentlig så ville jeg jo ikke gøre det,  hvis jeg fx vandt 40 millioner. Ikke at jeg i stedet ville ligge på en sofa og se tv bare fordi jeg ikke gik på arbejde. Men jeg ville bruge markant mindre tid på sådan noget – og markant mere tid med mine børn, familie og veninder. Og jeg ville være langt mere selektiv i mine valg. Af arbejde eller projekter – på en mere ad hoc basis. Lige nu er jeg (da) rigtig glad for mit arbejde. Men – hvis jeg selv kunne bestemme, hvornår jeg lige synes, at jeg havde en periode, hvor det ikke var der, mit fokus skulle ligge. I 37 timer om ugen. Men kunne være meget mere lyst-betonet – det ville da være nice. Og jeg ville i den grad prioritere cafeture med børn og veninder og S en del mere – også i min hverdag. Og bøger. Bøger har jeg svært ved at leve uden, men i perioder fylder arbejde, og praktisk logistik – og sjove arrangementer, indrømmet, så meget, at bøgerne bliver nedprioriteret. Nødvendigt, og ok – men ærgerligt. Det ville ændre sig, hvis jeg selv kunne bestemme – og hvis andre betalte (eller min store gevinst sørgede for finanserne). Fx hvis det var således at rådighedsbeløb var defineret som 30% af 8. klasserne ville gøre det (ifølge den survey jeg netop har færdiggjort i dag); et beløb, banken stiller til rådighed til betaling af faste udgifter'. Se det ville være fedt. For privatøkonomien.

onsdag den 27. maj 2015

Pinsesolen danser

Sikke en dejlig pinse. Selvom vejret kunne have været varmere – og mere stabilt, så var det skønt. Vi var i sommerhus. Pakkede bilen fredag – hentede ungerne i skole og børnehave og drog af sted. Og så var det ferie. Godt nok kun 3 dage – men det føltes præcis som ferie. Nu er det sådan at både S og jeg knus-elsker at arbejde i haven. Så mens ungerne legede alle mulige lege, børn kun leger på græs blev der fældet træer, buskads og renset fliser. Der blev fjernet ukrudt og samlet en grill. Der var heldigvis også masser af tid (og sol) til at spise god mad, drikke kølige vine og hygge i timer om bordet. Søndag fik M gæster – det vil sige hendes veninde fra Krebs kom – og medbragte hendes forældre. Som så blev hele eftermiddagen til voksensnak, kage og total sommerhygge. Det er muligt at det var 15 grader sådan rent officielt – men i solen i læ, hvor vi havde placeret et have-bord var der skønt. Og fuglene pippede som om de blev betalt ekstra for det. Blomsterne blomstrede som om det var sidste gang de havde chancen og ungerne holdt sig fra skænderier (i store træk). Det var nogle gode dage.

Og her er lidt stemning - og hvorfor M helt har holdt sig fra linsen ved jeg ikke. Hun var der også :-).

Nyder livet med de mange gamle jumbobøger et sommerhus med respekt for sig selv indeholder.

Morgengymnastik på græs.

Middagsgymnastik på græs.

Børnehuset.

Aftensmaden steger på grillen - og der ventes utålmodig (hvorfor kommer en kul-grill altid for sent igang).

Grillen samles.

Og nu er det så den sidste korte uge på arbejde i denne omgang – det bliver hårdt at skulle tilbage til 5-dages uger igen. Havde lige vænnet mig til at ugerne ikke var så længe og altid blev efterfulgt at mini-ferier.

mandag den 18. maj 2015

Forlængede weekender er til for at blive

Jeg ved simpelthen ikke hvorfor det ikke er sådan hver uge – at man har en firedages weekend. Det er sååå meget bedre end de normale todages småtterier. Man kan nå så meget og faktisk kan fire dages fri give en lille følelse af ferie. Sådan rigtigt. Også selvom vejret ikke rigtig holdt ved.

Men det startede jo skønt, vejret. Torsdag var S og jeg jo alene hjemme idet tøserne havde et par hyggedage foran sig med mormor. Jeg kan kun sige, at i København K blev der også hygget. Og gået. Faktisk brugte vi stort set hele torsdagen på at gå. Og sidde i solen med noget koldt drikkelse. Og så gå lidt igen. Hele dagen. Den startede for øvrigt med at jeg sov forbløffende længe (til klokken næsten 9 - og det er læææænge i vores børnefamilie, men to morgenbørn...) – og pludselig vågnede ved at S stod og hev i mig for at få mig med ud i det gode vejr (omvendt verden – det plejer at være mig, der får græs-kuller ved den mindste solstråle). Og så gik turen ellers rundt i hele København. Der blev brugt et par timer i Kongens Have og på Orangeriet. Strøget og stræderne (på solsiden) blev gået tynde, og gammel strand blev frekventeret til sen frokost i solen. Og da skyerne fik temperaturen til at falde, fortrak vi til den lille bylejlighed på dronningens tværgade med snolder og netflix. Voksen-netflix vel og mærke (The Americans - jeg var kæmpe skeptiker, men hold nu kaje, den er jo helt fantastisk og aldeles undervurderet. I hvert fald har jeg aldrig hørt andre tale om den. Sært). 

Fredag fulgte nogenlunde samme opskrift, dog i mit eget selskab, da S var nødt til at arbejde. Således kunne jeg bruge lidt penge på te-kander, god te, jakker (i flertal), sko (i en-tal, eller der var jo to styk, men ét par) og lignende sager til at forsøde dagen. Midt på dagen hentede vi ungerne som var i Nivå (min første tur ever til det sted). Og derefter gik turen til Rågeleje og sommerhushygge med familien indtil solen gik ned.

Her blev en stor del af torsdagen tilbragt - med en god bog og en dejlig mand ved siden af. 

Og så var det weekend. Altså weekend og ikke helligdag. Og ungerne var hjemme igen. Det er altid bedst når flokken er samlet. Det er en tryghed i, at vi alle er inden for synsfeltet. Lørdagen, hvor vejret nu var blevet efterår igen (åh du danske sommer), blev brugt på post-museet. Hvor der blev rutsjet og leget – og produceret vores egne frimærker. Og søndag var der gymnastikopvisning for M. Hele dagen. Vi skulle være der om formiddagen – og så sluttede det først klokken 15. Hvor C skulle haste af sted til fødselsdag hos bedsteveninden. Men tilbage til Valbyhallen. Det var et fint gymnastikarrangement. Hold nu op hvor er de dygtige – og hold nu op, hvor er det en fremmed verden for en gammel heste-pige som mig. Men det var overraskende hyggeligt og vi vandt en masse i tombolaen, som solgte lodder til de laveste priser set i dette årtusinde. C vandt et par New balance sko. Spitze nye og mega fede. Jeg er grøn af misundelse. Men jeg kan dog ikke rigtig være i en str. 32. M klarede det dejligt – selvom hun bliver meget nervøs over nye situationer og mennesker, som hun ikke kender. Og det giver sig udslag i en lille pige, der verbalt spyr ild til de nærmeste hun har (det er så os, hendes familie). Det er svært – helt sikkert også for hende. Og jeg håber sådan hun kan finde ro inde i sig selv. Også selvom vi efterhånden har virkelig svært ved at se, hvad vi kan gøre for at hjælpe hende. Men det gik – og hun blev god igen. Selvom den hårde kerne af stress og angst er der endnu.

Indmarch - I believe it is called

Pigen med balletarmene over hovedet :-)


Mandag er i dag. Og vi skal til forældremøde i den nye 0. klasse på Krebs. Det er første gang vi skal møde forældrene til Cs nye klassekammerater. Altså bortset fra de utallige søskende-forældre, der er gengangere fra Ms klasse. Det bliver spændende og angstprovokerende. I hvert fald lidt. 

Moi - i en af de nye jakker

onsdag den 13. maj 2015

Balletski og veninder

Vågnede i dag med den vildeste hovedpine og kvalme. Og alt sammen udløst af ren og skær træthed. Og den var så igen udløst af en fantastisk aften. Så morgenkvalmen (!) og håndværkerne i tindingen var det hele værd. Efter en tirsdag hvor jeg, vejr-optimist som jeg åbenbart er (det er maj…!!), havde sendt begge piger af sted i sandaler (!), selv havde cyklet på arbejde uden overtøj kun i fin lys silkeskjorte – og vejrguderne så valgte at åbne sluserne netop som jeg skulle haste gennem byen (på cykel) til møde i den anden ende. Det blev en taxi og en total stresset dag (men fantastiske møder med god energi). Ikke nok med det, så ringede S fra Lyngbyvejen og sagde at han holdt bagved et uheld (gudskelov bagved – og ikke i), så jeg måtte haste ud af kontoret på Kgs. Nytorv (stadig i regn) og hente begge unger (i deres sandaler). MEN så kom dagens belønning – som gør dagens miserable tilstand det hele værd. En fantastisk aften hos en kær venindegruppe i Roskilde. Der var vin, bobler, take away, kage og frem for alt sludder til langt ud på aftenen (natten, om man vil). Så da M fik vokseværk klokken 5.30 i morges var jeg lidt brugt.


Nu er der så ganske få timer til en firedages weekend. Som starter med 2 dage uden børn. Det er kommet lidt uventet, men da mormor den anden dag proklamerede at hun da lige kunne tage pigerne med hjem nu det var helligdag, og hun alligevel er til bedsteforældredag i børnehaven, ja, så kom der nogle uventede dage. Vi har haft så travlt, at vi slet ikke har overvejet vores muligheder i pludselig børnefrihed – men mon ikke vi finder på noget. 


I hvert fald skal vi på Cocks and Cows og have en espresso-milkshake. Den fik vi ikke i søndags, da hele familien var på burgerbar – i anledning af… at vi flytter ind stort set som nabo til den afdeling, de har ved trianglen. Østerberg is ligger lige overfor, så det bliver et farligt sted at bo. Eller udfordrende for selv-disciplinen. Udover burger søndag var der fest i Cs balletkompagni. Som holdt afdansningsforestilling på Bellevue teateret. En skøn dag – som kun værdsættes af de mange små lyserøde tyl-tøsers forældre. Men hvor var de fine. Næste weekend er det Ms tur til gymnastikopvisning. Endnu en af de begivenheder, man nok skal være forældrene for at værdsætte J.


torsdag den 7. maj 2015

Første hjemløse uge

I dag er det en uge siden vi flyttede – ud af vores gamle liv og indtil et midlertidigt et – mens vi venter på lejligheden.

Det har været en fin uge. Og det der med at bo i 8 papkasser og 4 kufferter er faktisk ikke så slemt. På en eller anden måde er det og lidt befriende sådan at være fri af ’godset’. Det er som om ting og sager, tøj (vi har trods alt fyldt 4 kufferter og 4 IKEAposer til at tage med os – og lagt 10 store flyttekasser kun med tøj til opbevaring) og fyld – fylder mentalt og sikke en frihed, der ligger i kun lige at skulle forholde sig til de mest nødvendige ting. Ikke at jeg ikke savner det ene og det andet. Men der ligger en stor frihed gemt i at fraskrive sig de store mængder ’ting’ vi alle nok slæber rundt på.

Efter flytningen i torsdags gik vi jo en forlænget weekend i møde – og en af dem helt og aldeles uden planer, da vi nok regnede med at være trætte efter flytning. Og det var vi. Men også spændte og melankolske og glade. Det var den bedste weekend, der involverede film, sol, cafeture, legepladser, spontane besøg hos venner, kagebagning, tivolitur og hygge af den bedste slags. Det var så fuldstændigt skønt ikke at have planer og bare tage det som dagene gav os. Vi er normalt ret slemme til hele tiden at have planlagt alle weekender flere måneder frem (jeg er slem til det – familien not so much… men det er jo gode ting vi har planlagt, venner, hygge, oplevelser… men måske det ikke vil skade at skrue ned for planlægger-genet. I privaten). 

Nu er det så snart weekend igen – og vi skal igen ’flytte’ – til den lejlighed vi overvejende skal bo i mens vi er hjemløse. Den ligger lige på Dr. Tværgade midt i byen, så det er jo skønt, om end der ikke er mange kvardratmetre at boltre sig på. Men jeg kan gå til arbejde. Og jeg kan gå når jeg aflevere børn – så logistisk bliver det fantastisk.


Vanen tro er weekenden ret planlagt – men det er ok. Fredag er der ingen planer (hurra) – efter en aften med veninder i aften, hvor pigerne og S spiser hos farmor. Lørdag står på Grands Venners biograf-morgen med en kær kær veninde, mens M hygger ved en veninde og C er til generalprøve på søndagens balletopvisning. Som jeg glæder mig vildt til at se. Og nååå ja – så skal vi flytte.

fredag den 1. maj 2015

Nye begyndelser

Så er vi flyttet - ud af det hjem vi har ejet de sidste 10 år og som har dannet ramme om mange af de største begivenheder i mit liv. Jeg skrev mit speciale i lejlighedens bedste vindue. Jeg fejrede kandidaten. Jeg blev gravid, og fik min ældste datter der. Lejligheden blev igen vores hjem da vi flyttede tilbage fra Sønderborg og var boligløs i København og ramt af finanskrisen, der med et slag barberede en lille million af vores hus dernede. Den lejlighed har været hjem. Med stort H. Vi har fejret glæderne, begrædt uretfærdighederne og nydt livet. Og når jeg kom hjem og lukkede hoveddøren bag mig har jeg følt mig så hjemme. Den var desværre efterhånden for lille til vores familie på nu 4 - hvoraf ingen egentlig er helt små mere (C fyldte 6 for et par uger siden...).
Nu er vi hjemløse de næste måneder og vi overtage det nye 1. juli. Hvor vi skal male og ellers ingenting - vi skal bare ind og skabe nyt liv. Så tager vi istandsættelser med tiden. Jeg glæder mig. Og er samtidig spændt, sover lidt dårligt, er rastløs, nervøs og bange for det nye. Jeg holder fast i at det er godt. Jeg er bare dårlig til forandringer - noget min store M desværre har arvet.

Men rejsen er begyndt. Og det er en lettelse at det ikke længere er en elefant foran os. Nu er det et hav vi står midt i. Og så skal det jo nok gå :-)...