fredag den 30. januar 2015

fredag i fifaen

Det er fredag - og hvilken en. Jeg har netop konsumeret en pizza, en stor pose blandet sukker af eget miks og nu er jeg igang med rødvinen. Disney kører, trods håndbold. Og om lidt er der X-faktor - eller muligvis bare for 20 kroners blandet Netflix. Det er sgu fredag når den er allerbedst. Selvom jeg da tidligere fik en ubændtlig trang til drinks, basrytmer og røgede lokaler. Men det var sidste weekend som i den grad havde det tema med de bedste veninder. Hvoraf den ene har købt en lejlighed i Sankt Peders stræde - så nu behøver vi ikke længere tage en taxi hjem :-). Men efter en uges halvsygdom tænker jeg den her dovne version i fifaen er bedre.

Og resten af weekenden er i samme spor. Der står intet i kalenderen. For real! Det er første gang siden start december - og igår skulle jeg aftale med min søde skønne veninde i Rungsted at vi skulle komme til overnatning snart (ja, det er ikke langt væk, men det er så skønt at vi alle fire er afsted - uden bagkant. Børnene kan lege til de dratter om, og de voksne kan få både drinks og vin. Allesammen). Nå - men det kunne først blive midt i marts. Og kun lørdag. Alle andre weekender indtil da er bookede. Med dejlige planer, gode mennesker, sjove fester, hyggelige sammenkomster, et bryllup, og familieweekender. Alt sammen skønt. Men nu vil jeg nyde at jeg har en uendelig lørdag og en langstrukket søndag foran mig. Måske jeg dropper alt andet end nattøj... Altså udover løbetøj (for efter mit kilos blandet løs godis kan jeg vist ikke springe weekendens løb over).

torsdag den 29. januar 2015

Snotnæser og olsenbander...

I går løb jeg ikke – jeg slæbte mig hjem fra arbejde med ungerne. Som skulle have været til svømning, men jeg synes de stadig er lige snottede nok. Og ikke mindst havde jeg ondt af mig selv og frøs. Så hvad gør man så – man tager hjem og sætter en Olsenbanden-film på og hygger i sofaen hele eftermiddagen – og aften. Vi fik ikke lavet en dyt. Andet end set film – og det tæller jo også. Det var så fint bare at trække stikket ud – med tændte stearinlys og blæsende kolde regndråber lige udenfor vinduet.

Og hvad så da ungerne (var faldet i søvn på sofaen) var gået i seng. Ja, så så jeg netflix og spiste (halvdelen) af den kæmpe plade marabou, som S heldigvis (det må være forsynet) havde med hjem. Jeg blev ikke fit eller tynd – men det var præcis som en onsdag aften skal være. Når det regner, blæser og bare er rigtig vinter. Jeg glæder mig efterhånden lidt til sommer – eller måske bare til forår. Så det er skønt at vi har fået lov at låne sommerhuset i Gilleleje i påsken. Jeg tænker påsken ligger så sent i år, at det godt kunne blive udmærket vejr. Og ungerne er vilde med det for ’nede bag i haven er der ligesom en ur-skov mor – og det gamle skur er ligesom et eventyr. Så kan vi lege uhyggeligt’, som de siger. Og de har ret.


Men påsken er langt væk. Næste milestone er klokken 16, hvor mit sidste møde slutter og jeg skal hjem og gemme mig under en dyne. Og drikke te. Og spise slik (i hvert fald efter 20).

tirsdag den 27. januar 2015

Åndehuller

Jeg løb i går. Og det er der (efterhånden) ikke noget specielt enestående ved. Det er ikke langt, pænt eller hurtigt. MEN i går styrtede det ned fra jeg kom hjem til jeg gik i seng. Og alligevel fik jeg presset en lille løbetur på 22 minutter ind. Og ja, jeg blev våd. Men det var også en helt fantastisk sejr.

Nu er jeg så på arbejde. Med stoppet næse, der løber de minutter af gangen den ikke er stoppet. Mine øjne føles pænt sammenkrøbne – som sådan nogle griseøjne. Men bortset fra det går det meget godt J.

Det var mig, der afleverede børn i morges – og det elsker jeg. Jeg gør det egentlig ikke så tit, da det som oftest er mig, der henter. Hvilket jeg også sætter pris på. Men altså i dag afleverede jeg – og tirsdage møder M tidligt, så når hun er afleveret på Krebs går (på vores gå-ben) C og jeg de 500 meter over til børnehavebussen. Og den lille tur om morgenen er simpelthen guld værd. Jeg knus-elsker det lille positive væsen. Vi får talt om alt muligt ingenting og pjattet og talt biler med et bestemt kendetegn (lige for tiden er det biler med vinduesvisker på lygterne… ja, de findes stadig i København K).

Når jeg henter er det som oftest M jeg henter først – da C kommer ind på et bestemt tidspunkt med bussen. Og så går jeg de 500 meter med M – og får talt om dagen, livet, alt og intet – som man taler så godt når man går, eller vasker op(det gør vi bare aldrig, så derfor er det godt at have en gå-rute sammen).


De to ture kommer jeg til at savne når C til sommer starter i skole – og vi derfor ikke naturligt får lagt den frem-og-tilbage tur ind hver dag. Jeg tænker at det må erstattes af noget andet. Noget der falder lige så naturligt og giver mig et lille fantastisk åndehul i hverdagens stress og travlhed med dem hver især J.

onsdag den 21. januar 2015

Tilfredshed

Nå – det er sørme ved at være længe siden jeg har slået mine verbale folder herinde. Sådan er det nok – sådan er det i hvert fald hos mig. Dagbøger, som bloggen dybest set er for mig, en digital dagbog – et opsamlingssted for minder og ord, som trænger sig på i bestemte perioder, har det med at være off i andre perioder. Der er tider hvor trangen til at dokumentere livet (ja, altså udover på det meget ’nemmere’ medie instagram, og sågar facebook) er mindre.  

Nå, men hvad så nu. Lige nu er jeg glad. Jeg er et godt sted i livet. Jeg er desuden begyndt at løbe – og lige nu er det faktisk rigtig dejligt. Jeg løber sammen med en god veninde – vi løber sammen et par gange om ugen. Og så (sejr!!) har jeg selv fået mig ud også 1-2 gange. Så 3-4 gange ugentlig. Det er en stor sejr for mig. Og jeg er så glad og stolt. Selvom jeg ikke løber langt eller hurtigt J.
Derudover er vi startet i parterapi – og jeg var skeptisk. Også selvom det var min ide – men jeg tænkte alligevel at mænstre vi har brugt 10 år på at opbygge, vedligeholde og cementere ikke kunne klares i en sofa overfor et fremmed menneske. Men det virker.Vi er så glade – og ja, der er stadig en masse bagage, men vi har fået, efter kun 2 gange, virkelig tydelige resultater på andre områder. Og det er så rart – og frigiver uanede mængder af positiv energi i livet. Fantastisk.

Og så bor vi stadig i vores lille (men fantastisk hyggelige) lejlighed på Øbro. Vores lejere på huset i Sønderborg vil gerne blive i 1½ år – så det har vi aftalt mod at de det sidste halve år af perioden har det stående til salg (og dermed fremvisningsklar). Ja, så vi bliver her lidt endnu. Men vi har det godt. Vi har penge til at leve livet lidt og der er udsigt i horizonten til at det løser sig. Det er slet ikke slemt og fremtiden skal nok blive fin. Som nutiden.

Vi har lige bestilt ferie til sommer – 2 ugers luksus på Kreta. Jeg glæder mig, ungerne glæder sig og Steffen glæder sig. Planen er desuden at måske tage nogle dage til Berlin i påsken og en weekend til amsterdam i juni – hvor en af mine bedste veninder har bosat sig med familien. Og jeg savner hende. Så meget. Men nu må vi se – vi tager ferierne som de kommer. Måske er vejret så godt i Danmark til påske, at det ville være synd ikke at nyde det spirende forår her.


Livet er sgu godt for tiden. Eller det er det jo sådan set for det meste. Der er bare tider, hvor jeg (man?) rammes af mere akut lykkefornemmelse end andre tider. Og en af de tider er nu.