onsdag den 31. august 2016

Travlhed og lister


Jeg er ved at gå helt til at selv-påført travlhed i denne uge. En del af travlheden er reel (om end stadig selvpåført) og en del foregår nok mest i mit hoved. Og når jeg har travlt og føler mig presset laver jeg lister. Et utal af lister og denne uge er det ikke anderledes. Og så går jeg ture rundt om søerne – som jeg, og mit eksploderede hoved, var nødt til i går.
Til almen orientering er der præcis 9100 skridt rundt om søerne...

Så hvad er det jeg skal nå. Jo – jeg skal nå at holde bogklub i aften. Det glæder jeg mig til, og det bliver så fint. Jeg skal bare så lige køre til konference i Odense næste morgen, hvor jeg skal ud af døren senest 5.30. Og inden afgang skal jeg helst have nået sådan at gøre mig offentlig præsentabel først. Altså gå i bad og sådan. Torsdag aften kører jeg hjem. For jeg er alt for stresset ud i hovedet til at blive i Odense og overnatte, hvor jeg ellers havde en aftale med min kusine (undskyld – vi gør det snart i stedet). Fordi jeg skal hjem og sådan 'ordne' en anden af listerne, således at Steffen ikke står med det hele. Sagen er nemlig den, at jeg er i Odense hele fredagen også – og fredag eftermiddag er det timet således at jeg liiige når hjem for at aflevere nøglerne til lejligheden til nogle airbnb-lejere, der skal bo der til mandag. Og de (lejerne) har jo egentlig et helt rimelig krav om, at der ser nogenlunde pænt og præsentabelt ud. Og at sengetøjet er frisk og badeværelset er nogenlunde brugbart uden for mange sure sokkerJ. Så drager vi i sommerhus. Pyyyyhaaaa – men inden vi afleverer nøglerne skal jeg jo så lige huske (huske!) at pakke svømmetøj, fordi Margrethe netop denne weekend starter svømme-træning igen, og gymnastiktøj til skolen mandag, da vi ikke kommer hjem før mandag eftermiddag. Og alt det andet vi kunne få brug for.
Det er nok bare mig. Der stresser unødigt. Det er jo alt sammen mig selv, der har fået det lagt så usandsynligt meget oveni hinanden. Og det er jo alt sammen gode ting. Jeg glæder mig til fredag aften. Hvor jeg ligger foran Versus på tv sammen med ungerne og bland-slv slik og hvor jeg har husket både svømmetøj og alt det andet.
Beviset på at det ikke alt sammen er slemt - her fra Maven ved Nicolai-kirke, hvor min fru moder igår inviterede på frokost. Dog bliver jeg aldrig madblogger. Jeg når simpelthen at nedsvælge det hele inden tanken om billeder når frem til mine tanker.

tirsdag den 30. august 2016

Opstart af bogklub - med 'Det år vi gik til begravelser'


Jeg har inviteret en flok kvinder til opstart af bogklub i aften (apropos min bog-interesse). Faktisk er enkelte af dem ikke nogle, jeg som sådan ser så meget, men de er mere søde bekendte, som jeg har mødt i forskellige sammenhænge. Fælles for os alle er dog glæden ved en god bog. Og at vi gerne vil inspireres endnu mere når vi læser. Desuden skal vi jo selvfølgelig også lige nå at løse verdenssituationen og spise en masse kage. Det er den slags bogklub. For det er nemlig ikke en meget nørdet klub med rynker på næsen over krimier, og kun lovprisning tilovers for Strindberg og Blicher (ikke at de er udelukket J). Det handler om at nyde at læse og fordybe sig i historier.
Jeg glæder mig. Vi har alle læst Henriette Rostrups ’Det år vi gik til begravelser’, som jeg slugte på få dage, da jeg fik den i hånden for snart et halvt år siden. Det er en fantastisk fortælling om Julie, der oprindeligt kommer fra en let dysfunktionel familie i Kokkedal, men tager skæbnen i egen hånd og flytter til New York – nu med navnet Jewel Temper. Her bliver hun ghostwriter for en litterær agent Mia (som er sin helt egen personlighed i bogen). Jewel får også en datter og flytter ind i egen lejlighed med transvestitten Mr. V, som underbo. Et menneske der også, som agenten Mia, giver hendes liv et twist.  Bogen er fyldt med dyb livsglæde og håb – og jeg har stort set proppet det ned i halsen på alle jeg kender. Den er virkelig en perle.

Min kærlighed til biblioteket

Jeg læste fornyligt denne artikel, som jeg faldt over på en nyhedsapp: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/vi-stroemmer-til-bibliotekerne


Og det er jo det jeg hele tiden siger (hvad sagde jeg, kommer til sin ret). Der er bare noget ved biblioteker, og jeg har været så ked af den diskurs de sidste mange år omkring bibliotekers manglende berettigelse i et moderne menneskes liv.


I min optik er biblioteker SÅ berettigede. For det første viser det sig jo, at folk stadig bruger dem og endda i højere og højere grad. Også trods alle de uendelig mange tilbud, der ellers er at beskæftige sig med. Faktisk bruges bibliotekerne i allerhøjeste grad. Og det er også sådan, at med den 'gratis' (jajaja - jeg ved godt det er skattefinansieret og på den måde er ingenting jo gratis) tilgang til bøger, så bliver der altså læst flere bøger. Og for mig er biblioteker en uendelig reserve af gode historier og spændende viden. Begge dele elementer, der gør verden et bedre sted. Intet mindre simpelthen.


Andre bruger biblioterne som kulturinstitutioner, hvor der er foredrag, oplysning og sjove arrangementer på programmet. Det er muligt at komme tæt på yndlingsforfatteren og høre om de tanker, de gør sig i forbindelse med frembringelsen af værket. Og den kontakt med læserne i bred skare synes jeg er uundværlig. Mange børnefamilier bruger det som en form for legeplads - og giver dermed en glæde ved bøger og læsning videre til deres børn. Præcis som jeg gjorde, og faktisk gør stadigvæk med mine børn. Specielt Caroline er besat af en gal læsehest, hvilket er fantatisk at se - og her er det endnu mere fantastisk at kunne slippe hende løs blandt mystiske fabler og dragende historier på biblioteket. Tænk hvis vi ikke havde den mulighed. Og med mit eget forbrug af bøger, som i perioder er i hvert fald en bog om ugen, er bibliotekerne og deres tilbud også skønt.


Vi skal huske at værdsætte noget så unikt dansk, som vi har i det offentlige biblioteksvæsen. Noget der altid ses på med forbløffelse og misundelse af mine udenlandske venner.



mandag den 29. august 2016

Om sejrens sødme af en 25 år gammel sejr i Matador


Midt i sommerferien var C på besøg hos hendes veninde i venindens sommerhus. Og da vi så hentede hende midt på eftermiddagen efter en dejlig dag med kun ét barn i Tisvilde, var C og hele venindens familie midt i et drabeligt slag Matador. Og det inspirerede os til selv at hive klassikeren frem herhjemme. I går aftes skulle slaget så stå, og Steffen hentede mit gamle spil frem. Og ud af gemmerne falder en fin håndskreven seddel – en slags sejrsskrift kan det vist kaldes. Jeg har, i 1991, hvor jeg altså lige var startet i 7. klasse, med min fineste børnehåndskrift noteret alle de grunde og huse, som jeg ejede. Og i triumf havde jeg lagt sedlen i æsken. Hvorefter spillet så ikke har været fremme siden. Tænk engang – det er 25 år siden (!!) jeg sidst vandt i Matador. Jeg gik i 7. klasse, boede i Ringe, gik til halbal og havde det dengang så fashionable høje pandehår. Og så havde jeg en sejr over Lotte.
Man kan ikke ligefrem sige, at i går aftes var en tilsvarende succes. Jeg har tilsyneladende opfostret nogle ret dårlige tabere – og de tabte ikke engang endeligt. Det gik bare mindre godt for nogle end for andre. Vi fik ikke færdiggjort spillet, men det gik også mildest talt dårligt for både M og jeg. Hun landede i fængsel 4 runder i træk. Og jeg nåede kun at købe 4 grunde før alt var solgt.
Jeg må nøjes med at varme mig ved min 25 år gamle sejrs sødme.  
Beviset

søndag den 28. august 2016

Sensommer

Så kom weekenden - den vi sukkede efter fredag morgen, hvor det hele bare var trælst og trist. Og weekenden blev lige præcis så dejlig som forventet. Vi vågnede lørdag morgen til høj sol og varme i sommerhuset og blev så inspirerede at vi lavede den helt store bacon 'n egg morgenmad, som vi serverede i haven. Ej men det var så skønt og sommerferieagtigt. 

Da vi havde brugt det meste af formiddagen på at nusse i haven, som ikke var blevet nusset om siden sommerferien (og dermed trængte) fik vi skønne gæster til strandtur og drinks. Vandet i Tinkerup er blevet noget koldt i det, men vandet var varmt og der blev bygget nogle store sandslotte. Og drukket en del gin/tonics samtidig med at vi langt om længe fik flyttet alle de stikkelsbær, solbær og ribsbuske, der gemte sig i havens bagerste vildnis.

Søndag vågnede jeg klokken meget tidligt til torden og lynild. Men da vi pakkede vores habengut og satte os i bilen mod Østerbro kom solen igen. Den guitar! Det er dog ikke være end at vi har nydt store lækre rejemadder her hjemme i gården - nu med sol og klar himmel.







fredag den 26. august 2016

En af de morgener, der ikke skal være mange af. Og heldigvis ikke er mange af.


Vi havde bare den værste morgen i mands minde her til morgen. En af dem, hvor der er en overvægt af sure miner, råb, tristhed og selvlede (sidstnævnte i hvert fald slemt bagefter). Heldigvis er mobiltelefonen opfundet, således at jeg har kunne kommunikere med M efter at jeg var kørt på arbejde – og de stadig var hjemme inden skolen startede noget senere. Jeg håber hun kan få en god dag alligevel og jeg glæder mig så meget til at komme hjem og kramme hende. Det er selvfølgelig ikke svaret – svaret er jo i at forhindre den slags morgener, som heldigvis er meget meget sjældne hjemme hos os. Men i dag var der altså dårlig energi. Og nu er udfordringen så, at denne ubehagelig følelse af sorg ikke skal fylde hele dagen.

Jeg har en ret fyldt og udfordrende dag på kontoret i dag. Men heldigvis kan den slutte inden 15, så jeg kan komme hjem i ordentlig tid og vi kan få en god start på en (tiltrængt og længe ventet) weekend. For den glæder jeg mig mere end almindeligt til.

torsdag den 25. august 2016

Is, boller og overskud

Her går det godt. Måske fordi det snart er weekend. Måske fordi vejret er godt og vi har haft tid til at spise is og hygge i hverdagen med hjemmebagte boller på en helt almindelig onsdag. Jeg har haft nogle fede dage med netværk med relevans for mit arbejde, som har givet lidt kortere dage med tid og rum til is. Samtidig har det givet en del ro til at tænke over de store spørgsmål og det har været rart.

I morgen skal jeg holde en stor præsentation på mit arbejde. Den er faglig voldsom tung, målgruppen synes emnet er voldsomt irriterende, da det sætter yderligere krav til deres arbejde. Men det bliver en god øvelse. I at præsentere også for modvillige forsamlinger :-).

Og når det er slut tager vi i sommerhus og nyder at sommeren, omend det er en stakket frist, er på genvisit i det danske. 





mandag den 22. august 2016

Svampeøst, brombør og alle mulige andre slags høst


Jeg har brugt weekenden på det nære – og det er jo lige præcis det, som sådan nogle bekymringstanker har godt af. At mærke familien og nærheden omkring sig – og få lidt perspektiv på, at de mennesker jo er der for vores familie, også hvis det hele brænder sammen og bliver meget meget svært.

Lørdag tog vi til Sverige, hvor min far og hans kone har en meget primitiv ødegård (som jo nærmere er et øde-hus) lige ved Knäret. Trods min ret voldsomme forkølelse, og vist også lidt feber, fik vi gået de sædvanlige ture i skoven og endte med at plukke 8 kg. Karl Johan svampe. Det er simpelthen så hyggeligt – og en af de ting min far, som i den grad ikke er børnemenneske, kan være sammen med pigerne om. De ELSKER at lede efter svampe med morfar – og det er også hyggeligt. Bagefter stod den på god brændeovn, kaffe, kage og god mad inden turen gik med færgen tilbage til Danmark.





 
Høst


Søndag brugte jeg og Margrethe hos min mor. Den resterende lille familie havde andre planer, som de havde haft længe. Hendes mand holdt fødselsdag – og alle hans børn (altså nu voksne) var der også. Det var en skide hyggelig dag. Vi fik den lækreste frokost med tarteletter, bøffer med bløde løg, fiskefileter og alt muligt andet. Og vi fik plyndret køkkenhaven – der er jo en hel hektar køkkenhave dernede, så der er alskens lækkerier at tage med hjem. Jeg elsker det.
Brombær - her er hvad 6 minutters plukning gav.

Ubekymret nicht war


Jeg har en veninde, som bare den vildeste korkprop. Og den smuk, dejlig og vanvittig begavet en. Men ikke desto mindre en korkprop. Hun vader gennem livet i stiletter og højt hår. Og det er skønt og livsbekræftende at se på.

Jeg ville ønske at jeg gik gennem livet på samme måde.

Men det gør jeg ikke. Ikke altid i hvert fald. Der er absolut også perioder i mit liv hvor stiletterne og håret bare spiller og jeg danser mig igennem tilværelsen. Og så er der de perioder hvor det virker meget meget svært at slukke for tankerne. Og ikke mindst bekymringerne. Og der er (sikkert for alle) ting at bekymre sig om. Jeg har nogle specifikke ting, der er svært for os, og som har fyldt noget i mange år nu – og som kan potentielt have ret store konsekvenser for vores dagligdag. Det har det ikke lige nu – og indtil nu har jeg, i perioder, kunne skyde det fra mig. Det har simpelthen ikke fyldt noget, da vi ikke har skulle tage stilling til noget i den sammenhæng. Så er der perioder, som nu, hvor der er ting, der skal tages stilling til. Beslutninger der skal tages. Og ikke mindst set backs der skal håndteres – og så kommer alle de latente bekymringer buldrende med fuld kraft. Og fylder tankerne, nattesøvnen, og desværre også humøret. Og det er så svært. At komme ud af. Og samtidig er det jo dumt – det løser jo ingenting at gå med de bekymringer. I hvert fald når jeg rent faktisk ikke kan gøre noget ved det.

Det er vanvittigt svært at få det fjernet. Det kan have enorme konsekvenser, hvis de værst tænkelige scenarier udspiller sig. Men det kan bekymringerne også. De går i den grad ud over livskvaliteten, og der er bare ikke særlig fedt at det fylder så meget. For ting der fylder på den dårlige måde smitter af, som pollen, på resten af livet uden om. Hvor det pludselig også bliver sværere at være i, og hvor små ting pludselig bliver store fordi det af mentale årsager ikke er helt så let bare at gå henover.

Jeg savner latteren og lyset og ubekymretheden.

lørdag den 20. august 2016

Ægteskab - værd at læse.

Har lige læst denne her om ægteskab og samfundsudvikling, Den var så meget værd at læse. Læs den!!

http://politiken.dk/debat/kroniken/premium/ECE3347763/aegteskabet-er-vores-eneste-redning/

Fx. Står det, blandt meget andet uden at blive dogmatisk: I medgang og i modgang og i tomgang. Uanset hvem du gifter dig med, vil der være ting, som du ikke bryder dig om, hader, ja, måske ligefrem finder frastødende. Det eneste, du kan gøre, er at håbe, at din partner ser med milde øjne på det, der er frastødende ved dig. For så har du grund til at være taknemmelig.

fredag den 19. august 2016

Av av av

I går var ellers en rigtig god dag. Den startede på Christianshavn med kaffe - og snak med Stine. Et dejligt mennesker, der er flyttet (tilbage) til Sønderborg. Jeg kan i den grad huske følelsen af at leve i en teaterkulisse og i en undtagelsestilstand.

Apropos teaterkulisse - så var jeg også i teateret i går aftes med hende her. Det var brand-hyggeligt og startede med en lyn-cafe tur, hvor kravet var at drikke en øl på 10 min. Og så var der bland-selv. Og en rigtig god lille forestilling om at vokse op i Danmark, som 'brun' modsat hvid. Den var seværdig og det var gode præstationer fra alle medvirkende. Eneste ulempe er at teater GROB altid bliver så pokkers varmt. Nu hjalp det heller ikke at vi sad helt oppe under taget. Det fineste udsyn, men det var varmt.

Og måske hjalp det heller ikke at jeg garanteret har haft en feber undervejs. I hvert fald vågnede jeg midt i nat med så ondt i halsen at jeg slet ikke kunne være til. Så dagen idag bliver tilbragt under dynen med en masse te, panodil og halspastiller. I blame shitty August!


torsdag den 18. august 2016

En gammel drøm


Jeg læste den anden dag i et dameblad om en kvinde, der bare havde lavet et totalt kursskifte i sit liv – i hvert fald sådan rent professionelt. Det er så vildt og fedt når dette rent faktisk lader sig gøre for nogle – og nej, jeg mener faktisk ikke at vi (bare) alle kan gøre det. Smide alt hvad der er for at løbe i en ny retning. Men det er super inspirerende, når der ind imellem er nogle, der gør det.

Jeg har i mange år tænkt, at jeg ville ønske jeg havde taget en anden uddannelse – at jeg var blevet bibliotekar. Jeg ved ikke rigtig om det havde ændret så meget - græsset e– jo ofte grønne og hvor meget af skæbnen er på en eller anden måde forudbestemt. Det er vildt at tænke på. Jeg startede jo oprindeligt med mit medicinstudie – og jeg har virkelig ikke den fjerneste anelse om hvor jeg ville være i dag, hvis jeg var blevet på den sti.

Jeg er glad for at jeg valgte en anden sti – for jeg er glad for mit liv. Virkelig glad. Men lad os nu lege med tanken om, at jeg kunne gøre det om. Så ville jeg i dag arbejde på et bibliotek. Jeg knus-elsker bøger. Jeg elsker at gå rundt blandt bøger, indsnuse stemningen. Og jeg ville elske en hverdag, der bestod af lige dele rådgivning, når folk kommer ind og leder efter en god bog. Og lige dele opsætning og faglig fordybelse i bøger. Og en del pleje af lokallivet. Mit lokale bibliotek er fyldt med forfatter-aftner, tumlinge-bog-dage, bogklubber og andet (lokal-)kulturliv. Jeg ville så meget ønske, at det var mit arbejde.

Nu har jeg så bare startet min egen bogklub. Det er fedt – men hvis jeg kunne gøre som dem i ugebladene (og altså ikke skulle bekymre mig om så kedelige og praktiske detaljer som husleje og lign) ville jeg prøve. Hvordan den vej kunne blive min.

tirsdag den 16. august 2016

Krebsegilde efterfulgt af hverdag


Så er hverdagen for alvor startet igen. BEGGE piger er nu i skole. De har fået skemaer – og det passer sådan nogenlunde til hverdagen. Lige om lidt går også gymnastik og ikke mindst svømning i gang. M har fået et ekstra svømmehold, så nu skal hun afsted 2 gange ugentligt. Og lige nu ser det sgu lyst ud. Hver dag ligner på mange måder hinanden og alligevel er der lommer af spontanitet. Lige nu tager vi dagene stille og roligt – uden de helt store planer. Det eneste der skal ske er enkelte legeaftaler, leg i gården og mig, der skal i teateret her på torsdag med hende her. Stille og roligt. Og dejligt.


Og så er det fedt at C er begyndt at få lektier for - og jaja, jeg skal nok nå at blive træt af det. Men nu er det altså FEDT. Vi skal hver dag læse minimum 15 minutter og hvor det var en sur pligt med (og for) M så elsker lille C at læse. Og hun læser allerede selv større bøger, som for eksempel i går hvor hun gik i gang med ’Villads fra Valby holder jul’. Hun er for vild. Til gengæld er hun slet ikke så vildt med matematik som hendes søster. Tænk at to børn, der kommer ud af samme gen-mængde, samme opvækst og alting alligevel er så forskellige. Ikke kun i skolen men på alle parametre i personligheden.




Og så var der det famøse Krebsegilde - vi har nogle virkelig gode venner. Ja, også helt generelt. Men de her er skønne og den ene er svensk. Og hvad er så mere naturligt end at starte en tradition med krebsegilde. Det var den skønneste eftermiddag, aften og nat. Der var telelejr i sommerhuset, ture til vandet, krebs i rå mængder, snaps i endnu større mængder (som overraskende nok både smagte fornøjeligt og blev drukket op!), og der var godt selskab. Det var virkelig så dejligt og livsbekræftende - og skønt at have god tid til at tale med kloge og givende mennesker. Og derefter bare gå de 50 skridt hen til teltet. Og så er der noget over at stå op - stå ud af sit telt og spise morgenmad midt i væltede snapsflasker og oppyntning, der er blæst ned. Kaffen smager ekstra godt.




torsdag den 11. august 2016

Ferie man ikke vil hjem fra


Der er nogle ferier, man bare ikke vil hjem fra. Og der er også et rejsebureau, der allerede har fundet ud af det. Og derfor synes det var et godt slogan. Det er dælme også et godt slogan, men jeg er altså af den klare overbevisning, at det rent faktisk er Gulliver Rejser, der allermest berettiget kan bruge denne betegnelse.

Som nævnt flere gang herinde havde vi en helt fantastisk ferie med Gulliver, men jeg er bare så fuldstændig vild med det. Og det er jo et koncept, jeg ville ønske jeg selv havde opfundet. Det er kort fortalt et koncept hvor en flok børnefamilier rejser sammen – uden at kende hinanden inden. Man lejer sig ind i sådan et luksus-mine resort, hvor der kun er plads til 7-10 familier. På Sicilien var vi 7, altså 6 familier udover os selv.

Jeg kan kun tale for stedet på Sicilien, men har hørt fra de nogle af de andre (genganger-)deltagere at Spanien er ligeså skønt. Bare anderledes. Men altså, inde bag murerne er der al den luksus man kan spørge efter – det er lidt som at leje et helt vildt gigantisk stort feriehus sammen med nogle andre. Man har så sit eget ’rækkehus’ i 2 etager. Vores med den fedeste udsigt over havet og poolområdet. Poolområdet, som man jo så deler med kun de andre familier. Og det er stort og det er lækkert. Desuden er der jo fyldt med legekammerater i alle aldre – hvilket afstedkom en del kærestetid, da der jo altid var nogle, der så efter ungerne. Som man også selv gjorde ind imellem.

Hvis man vil kan man deltage i flere forskellige aktiviteter arrangeret af Gulliver – blandt andet en lækker gourmet middag, pasta-kursus og SUB på havet. Og hvis man ikke vil kan man lade være – men det var jo så hyggeligt og skønt – og da vi var der endte vi jo med at være en stor familie, med hver sit privatliv. Det er svært at beskrive. Det skal prøves.

De fleste aftner endte vi med at sidde i gårdhaven, hvor man også spiser (den lækreste) morgenmad til langt ud på natten. Der blev drukket vin, snakket, oprettet et band, der nok aldrig kommer ud at spille (eftersom ingen kan spille på noget instrument) og der blev hygget. Og apropos den morgenmad – den ene dag var det is. Et meget stort hit for mine børn (og for min mand).

Vi var så glade for det, at vi allerede nu har reserveret næste sommer. Det bliver fedt. Og hvis man ikke kan vente, er der allerede nu enkelte ledige pladser til turen i efterårsferien her.




 

onsdag den 10. august 2016

De 7 første job - et tilbageblik

For tiden kører der sådan en ting på Facebook, som har sat lidt tanker igang hos mig. De 7 første jobs. Det er, for det første, ret sjovt at læse om folks barndoms- og ungdomsjob. Og så har det, for det andet, fået mig til at se lidt tilbage. 

Eller rettere, det er overraskende lidt jeg ikke kan huske. Det har fået mig til at spekulere hvorfor egentlig. Når jeg læser på Facebook har folk jo helt styr på alle job, og ikke mindst kronologi. Jeg har hverken styr på det ene eller det andet. Gad vide om det er glemt eller fortrængt. Det tror jeg, at jeg skal grave lidt i. 

Men øvelsen er jo faktisk ret sjov, så her er mine første 7 job (af dem jeg husker);

1. Jeg slog græs og gjorde (lidt) rent hos dyrlægen i Ringe. Dette job fik jeg efter at jeg var i erhvervspraktik og stadig troede, at jeg skulle være dyrlæge.
2. Mit korteste job nogensinde - er næsten flov over at indrømme det, men jeg GAD det simpelthen ikke. Min arbejdsmoral var ikke til det. Og inden forargelsen slår ud i lys lue så skæv lige til nummer 3.
3. Mit længst varende job (nogensinde?) var hos en bager, hvor jeg stod i butikken i virkelig virkelig mange år - fra 7 klasse til 3.g. Hver morgen i hele folkeskole inden jeg tog i skole (fra 6-8) arbejdede jeg (så jeg lærte at stå tidligt op!). Jeg elskede det en del af tiden og hadet det ligeså ofte. Men nu ser jeg tilbage på det med glæde - og håber lidt mine unger ender med at arbejde hos bageren herhenne på hjørnet. Når de bliver gamle nok ;-).
4. Jeg var Au pair i USA en meget kort periode. Jeg var for umoden og familien var virkelig sær. Det sluttede hurtigt.
5. Julehjælp og kasseassisten Bilka - jeg arbejde for at spare op til den (obligatoriske) rejse om jorden. Eller for mig - til østen. 
6. Telefoninterviewer i analysebureau (hvilket tandpasta bruger du?). Det var de bedste fester. Og så var jeg pisse god til at tale telefon og overtale med stemmen. Overraskende nok, men jeg gjorde det en del år og det var en succes. 
7. Sælger for Berlingeren - holdt to uger. Jeg fandt ud af, at jeg satme ikke gider sælge i telefonen. Jeg ville hellere høre om tandpasta-vaner.

fredag den 5. august 2016

Sommerferiemelankoli

Vi kører netop nu tilbage til København, hvor en enkel sølle weekend skiller os fra hverdagen. Weekenden bliver helt sikkert ikke sølle, men jeg har det virkeli stramt med at den er eneste værn mod hverdagens opstart.

Jeg har nu gennem et par uger læst med hos mange på blogs, Facebook og rundt omkring, hvor det hyldes at hverdagen starter. Og at børnene skal starte i institutioner og man selv skal starte arbejde, hvor kaffen er varm. Jeg har det ikke sådan. Jeg har absolut ingen trang til at sende ungerne i skole. Og jeg har slet ingen trang til at komme tilbage på kontoret.

Jeg ville aller helst tilbringe min tid med min familie (og et utal af venner) som de sidste fire uger er gået. Ingen tvivl om, at jeg da synes mit arbejde er fint nok . Endda skægt og hyggeligt. Men grundlæggende er jeg på arbejde, så vi kan købe nye gummistøvler, når der er hul på de gamle, så at sige. Jeg er på arbejde, så jeg har råd til de ting vi gerne vil, når vi har fri. Og så vi har råd til også at opleve andre ting end de (i øvrigt mange skønne) gratis glæder, der findes.

Så hos mig er det med stor vemod jeg ser frem til mandag. Jeg kunne snildt blive hjemme (eller altså ikke blive hjemme hele tiden, men hjemme som modsætning til arbejde). Hygge med ungerne (når de så kom hjem fra skole, det slipper vi nok ikke for). Og få tiden til at gå i lige så høj grad som den er fløjet afsted i nu 4 uger. 

Men først er det weekend. Og udover tøjvask og den slags små hygge-projekter tror jeg der står et par Tivoliture på programmet. 

Lidt sommerhus potpourri inklusiv tur til Kronborg: