Livet er smukt

Sikke en dejlig dag, det har været. Vi har været med mormor i Tivoli og se Rasmus Klump. Det var en stor succes selvom C midt i det hele skulle tisse ('så meget at jeg næsten tisser i bukserne'). Men ikke om hun ville gå glip af noget - så hun holdt sig. Med al den viljestyrke hun kunne mønstre.

Nu er begge tøser taget med mormor hjem. Både store tapre M og lille knap så tapre C, som kæmper med savn. Og lige har kæmpet med savnet efter far en uge. Far er nemlig rejst til USA med arbejde - det gjorde han i søndags. Og det har været hjerteskærende at observere savnet fra C. M kan i den grad bedre klare det - og tale med far på facetime. De første dage var det så galt så hun var nødt til at sove i mors og fars seng - mens det langsom blev bedre. Men det har simpelthen været så fin en uge. VI KAN - være alene hjemme og få hverdagen til at glide. Endog rigtig fint. Det er faktisk lidt en sejr - eller bare en dejlig erkendelse. Tøserne er bare sådan nogle fantastiske små størrelser - der hjælper til og sørger for at tage tøj på og gøre sig klar hver morgen. Helt selv. Jamen altså.

Men jeg bør jo nærmest ikke blive overrasket. På min fødselsdag var far heller ikke hjemme - og hvem stog op klokken 6 (nu man har lært klokken!) og dækkede fødselsdagsmorgenbord efter alle familiens traditioner. Med flag, gaver, og lys. De to piger. På 4 og 6 år. Det var sgu den bedste gave af dem alle! (okay - de to lækre bikinier, der var i gaven fra S... var også ret meget bedst).

Nå, men idag - Tivoli. Det har været fedt - og hyggeligt at dele det med måårmor.

Endelig nået hjem til mååårmor - og 'Søren Ryge-haven', badebassinet og ægte børne-ferie...