mandag den 16. september 2013

En af de der picture-perfect weekender

Vi har haft en af de weekender, man kan læse om i reklamerne. En dejlig dejlig en af slagsen. Lørdag var vi på skovtur med C’s børnehave (og på hendes gruppe, er der de sødeste forældre), så det var en (kage-)fest for både børn og voksne. Vejret i Dyrehaven var skønt med over 20 grader, legende børn og forældre fordybet i madpakke, kage og kaffe. En af de gode dage, der skal lagres. Da vi kom hjem fra Dyrehaven havde vi lige et par timers sen siesta, hvorefter farmor kom på besøg til middag – med vores nye sengetæppe, som hun har lavet af patchwork (noget hun er overdrevet god til)….


Og så kom søndag. En picture-perfect søndag fyldt med hygge, latter, børn og gode venner. Vi tog til de mest fantastiske venner i Rungsted (der hvor vi også holder nytår og indimellem tager på ’weekendophold’ – faktisk er det sådan at tøserne er begyndt at spørge om vi ikke skal sove der hver gang). Nå, men søndag var M til fødselsdag hos en klasseveninde, hvor de lavede hjemmegjorte flødeboller, chokoladepizza og alskens andre lækkerier. Og vi andre kørte så simultant til Rungsted. Vi skulle bare drikke eftermiddagskaffe – og så hjem. Men (som altid) endte vi med at lave lækker aftensmad sammen og have den mest fantastiske søndag. M blev hentet hjem – og bragt derop. Vi var, med al vores sammenlagt viljestyrke, hjemme halv ni med to sovende børn bagi bilen. Sådan nogle dage skal man have flere af – specielt når ens hverdag indtil uge 42, hvor ferien rammer, er al for travl og præget af at jeg er (for) meget hjemmefra.

2 kommentarer:

  1. Hey, næste gang I skal til Rungsted, og der bliver en time til overs, så giv lige lyd - så kommer jeg cyklende fra Rungsteds bagland og drikker en kop kaffe med dig på havnen :-)

    Lyder i øvrigt som en skøn skøn weekend - og ja, sådan nogle skal helt sikkert lagres!

    SvarSlet
  2. Lyder så dejligt!!
    Dine svigerforældre går glip af fænomenalt vejr p.t. :-) Jeg har opdaget, at det er lykkedes mig hidtil at kommentere på din blog via wordpress, uden at mine indlæg er blevet udgivet. ALLE mine tidligere kommentarer er ikke postet. Suk. Nå, men det ser ud til, at det virker nu!

    SvarSlet