mandag den 19. december 2016

Noget om julefilm, hår og stjernedrys

Her går det virkelig godt. Og virkelig skidt på samme tid. Jeg prøver ret hårdt på at fokusere på det gode - og det er der virkelig nok af.

En af de bedste ting var weekenden (som dybest set er det samme som hverdag for mig - bortset fra at jeg har familien hjemme). Vi havde en lørdag uden planer (waaauuuw) - og en søndag, der var fyldt med julehygge. Vi startede i Park bio med at se årets børnejulefilm 'Familien Jul i nissernes land' - tænker at det bliver sådan en slags film som pigerne husker og får samme 'forhold' til som jeg havde til de allerførste krumme-film. Det er ligesom lydsporet fra barndommen. Og når man lige er kommet sig over alt det, der bare er gudsjammerligt kedeligt omkring en børnefilm - så er den faktisk meget god. Og ret sjov. Ungerne grinte i hvert fald HØJT flere gange, så det er jo succes. Bagefter stod den på familie-jule-klip-og-konfekt-produktion (læs: spisning) hos Steffens fætter i Charlottenlund. Vi blev sådan i retning af 15 - en god blanding af børn og fætre/kusiner og alle de til-giftede tilføjelser. Det var vanvittig hyggeligt. Også.



Idag har jeg brugt hele dagen hos Simone. Simone er den bedste frisør jeg kender. Og jeg har, gennem tiden, været igennem virkelig mange. Hun kan bare noget og jeg vil anbefale hende til alle jeg kender (og enddog også alle jeg ikke kender). Som bekendt havde jeg (igen!) fået den vildfarelse, at jeg var blevet gammel nok til mørkt hår. Eller måske for gammel til lyst hår. Så det blev farvet mørkt i starten af oktober. Hos en anden frisør end Simone (don't ask). Det var en fejl. Kort og godt. Og en stor en af slagsen. Og nu havde jeg endelig (sparet sammen) taget mig sammen til at få ordnet det. Og nu er jeg back to blondie. Og Simone fik beskeden - gør bare det du plejer med klipning. Og det gjorde hun! Desuden blev jeg aldeles star-struck da Caroline Flemming (og børn) okkuperede samtlige stole i salonen ved siden af mig. Specielt fordi vores Caroline er opkaldt efter hende (lang historie ;-)).

Så alt i alt er alt jo godt. Hvis bare ikke min ryg og nakke gjorde knuder. Og gør flere og flere. Og man skal ikke google. På den slags symptomer. Siger det bare. Lad være med at spørge dr. google.

Og sådan sad jeg så 3 timer. Fordi den der farve, der var i nægtede at slippe. Og fordi det faktisk er stort set gråt. Indenunder.



7 kommentarer:

  1. 'Den oplyste patient', som min læge kalder det, når jeg selv har googlet mig frem til en diagnose inden min konsultation. I guder, hvor lægerne må hade Google fra tid til anden!... Jeg er sikker på, at det går over igen. Knuderne, altså, ikke Google.
    Vi så også 'Familien jul i nissernes land' for nogle uger siden; den er nu meget sød... ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan faktisk godt lide de der Familien Jul-film. Tænker vores børn får nogle gode børne-minder på den måde.

      Slet
  2. Haha, den sammenfletning af sølvpapir, hun har fået lavet der, er da liiige til en nytårs-hat :D

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det ser vanvittigt ud. Men er så dejligt - alt det hår-nusseri gør helt søvnig.

      Slet
  3. Kære Cille, jeg har ikke fulgt så godt med hverken på din eller de andres blog den sidst tid - internettet her nede kan simpelthen ikke klare det. Jeg vil nu, hvor det er lykkes mig at komme 'på', benytte lejligheden og ønske dig et godt 2017. Jeg nyder at følge med på din blog, og jeg er glad for de kommentarer du lægger på min egen blog. Vi ses på 'den anden side' af 2016. Kh Malin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Malin. Det var virkelig søde ord.

      Slet
  4. HEJ
    Finder du dig selv i en smule problemer med ubetalte regninger og ved ikke hvilken vej at gå eller hvor du skal vende? Hvad med at finde et velrenommeret gældskonsolideringsfirma, der kan hjælpe dig med at reducere månedlig afdrag, så du vil have overkommelige tilbagebetalingsmuligheder samt plads til at trække vejret, når det kommer til slutningen af ​​måneden og regninger skal betalt? ®Capital Managements Inc ™ https://capitalmanage-inc.com/ er løsningen på din finansielle ulykke. Vi tilbyder alle former for lån, der spænder fra $5,000.00 til $533.000.000.00USD med en lav rente på 2% og lånets varighed på 1 til 35 år for at betale lånet sikkert og usikret. Vores lån er godt forsikrede for maksimal sikkerhed er vores prioritet, vores førende mål er at hjælpe dig med at få de tjenester, du fortjener, vores program er den hurtigste måde at få det, du har brug for i et snap. Venligst reducere dine betalinger for at lette belastningen på dine månedlige udgifter ved at kontakte os på følgende WhatsApp:+19292227023 Email drbenjaminfinance@gmail.com

    Lån tilbyder advarsel til alle! Er du økonomisk ned, og du har brug for en presserende kredit / finansiel bistand? Eller har du brug for et lån til at starte / øge din virksomhed eller købe dit drømmehus. Få din instant lån godkendelse 100% garanteret i dag uanset din kredit score. drbenjaminfinance@gmail.com
    Capital Managements Inc hjemmeside: https://capitalmanage-inc.com/

    SvarSlet