Jeg vil have tid - til at mine børn er med til at lave mad. Som det er idag er de meget sjældent med - ikke fordi de ikke vil (tror jeg, de bliver jo ikke spurgt), men fordi det tager tid at have dem med. Tid, der er knap. Jeg vil have tid til at det tager en halv time for M at tage strømper på, fordi hun efter venstre falder i staver og udtænker lange indre historier. Jeg vil have tid til at C løber rundt om sig selv - og kan få den lille 4-årige krop og sjæl med. Jeg kan se, at der er brug for ro og rummelighed - i langt større grad. Og jeg kan specielt se det efter en uge, hvor det har været et benhårdt (men fantastisk rart) fokus - hvor meget nemmere og gladere livet forløber. Jeg vil have tid til at nyde min hverdag og det liv vi har herhjemme.
Der er kun den tid, der er. Så må den jo indrettes anderledes. Og skæres til - og prioriteres. Det er svært. Men jeg tror på, at det lykkedes. Og det vil denne blog huske mig på.
Første skridt er en bevidsthed om gamle vaner og mønstrer. HVad betyder det, at vi kommer 5 minutter senere afsted? Ingenting, kan jeg godt afsløre.
Jeg har hørt, at hvis man sidder med en spindende kat i skødet falder hjerterytmen. Det tror jeg vi skal gøre mere herhjemme. Lade hjerterytmen finde en rolig balance med brumbassen (aka Frida - kært barn (kat) har mange navne) - vi skal have slukket for tv'et når det ikke er et aktivt valg - men bare en tom baggrund - og tændt for musikken. Musikken i ørerne og i hjertet.
Nu står der følgende på hoveddøren - til venlig reminder, hver gang vi (løber) går ud;
Hvad er det, vi skal nå? Er livet ikke det, der sker mens vi styrter afsted og glemmer at se det, mærke det og høre det?
Jeg ved ikke, hvad vi skal nå, men jeg ved at jeg også bliver fanget i det der med travlhed. Jeg 'glemmer' at være i nuet, men har lovet mig selv at være bedre til det. Indtil videre går det ok, men jeg gruer for skolestart/ferieslut.
SvarSletPræcis - det kræver konstant fokus. I hvert fald nu!
Slet