Før-vi-fik-børn

Børnene blev afleveret lørdag hos mormor – hvor vi tilbragte den dejligste dag. Med badebassin, terasse-hygge, kæmpe landkyllinger på grillen, gåtur i mormors skov, ærter i køkkenhaven og is i lange baner. OG ikke mindst fik lille C lært at cykle uden støttehjul – så nu er det erklærede mål at cykle til Bøgely bussen. Det bliver dejligt, at der snart (ind imellem) ikke er brug for ladcyklen, men alle kan cykle af sted på deres egen cykel. Nu skal hun  dog lige have lidt rutine, men hun har i den grad fået blod på tanden og drøner derudaf.

Søndagen brugte vi på… ingenting. Som i tilnærmelsesvis ingenting. Vi fik købt sko til S og en ny pung til mig, som var en del af min fødselsdagsgave fra min mor. Vi fik spist langsom morgenmad, langsom frokost, trashy aftensmad og set en masse tour de France. Hvilket resulterede i, at jeg fik læst en hel bog (en god en – Kazinski’s nyeste), da jeg ikke rigtig gider de der cykelryttere, der er mere konserverede og medicinerede end en Jaka-bov fra Sønderjylland.  Vi nåede halvvejs til the laundromat – men undervejs i regnen blev vi alligevel enige om, at vi faktisk hellere ville ligge i sofaen på ’før vi fik børn’-måden. Så i Fakta det gik efter chips, bland selv og cola. Så, ja, vi holdt rigtig søndag. Og vejret kan man jo sige et eller andet sted understøttede vores teenage-tilværelse i bedste regnvejrsstil.

Nu er det mandag. Vi skal hente ungerne torsdag aften – og fredag er det af sted til Ibiza. Inden da skal vi nå (at arbejde… gud bedre det), at vaske til ferien, købe de sidste småting, gå på cafe, gå i biografen, kæle katten ekstra, aflevere nøgle til katte/lejlighedssitteren og gerne pakke lidt inden vi henter ungerne. Hvis ikke det her arbejde tog så meget tid, så var det bare en skøn afslappet lille uge J.

Service: Et lille tip til noget nær den sjoveste let-læselige bog nogensinde er denne: ’En Jydes guide til København’. Hold nu op den er sjov – både for Fynboen i mig og ærkekøbenhavneren S. Perfekt til hængestolen, sofaen eller andre steder, hvor der måske ikke er så mange i nærheden (de bliver så lange i ansigtet af, at man hele tiden gerne lige vil læse en ekstra sjov passage højt).