Endnu en bog

Jeg har, udover alt det andet, også fået afsluttet en bog. Nemlig 'En dråbe i havet' af Kirsten Hammann. 

Jeg synes, hvis jeg skal være helt ærlig, at den var en anelse tung at komme igennem. Den handler om Mette (et godt klassisk dansk navn), der bor sammen med hendes lille datter (og i weekenden også kæresten og barnefadderen) i København. Hun har en drøm om at skrive en bog om ulandene, men hun mangler modet og udsynet til at ville afsted. Faktisk vil hun helst have at det hele er lidt nemt og ufarligt. Og det er jo hverken det ene eller det andet i ulandene. Men så får hun kontakt til Stig fra en hjælpeorganisation, som inviterer hende med i et meget mystisk projekt, hvor verdens brændpunkter genskabes i værelse 516 på det lokale luksushotel. Og herfra starter en ny verden for Mette, og det går ikke ubemærket hen. Heller ikke i familien.

Jeg brugte ret lang tid på at være sur på Mette. Og være virkelig træt af hendes totale sløvsind og manglende udsyn. Og så brugte jeg også energi på alt det, der ikke kunne lade sig gøre i historien. Jeg havde simpelthen svært ved at leve mig ind i historien og lade den leve på dens egne præmisser. Når det er sagt blev jeg ved (med at skimme-)læse videre, da jeg alligevel var vanvittig nysgerrig efter hvordan den historie kunne udvikle sig. Og ikke mindst ende. 

Det er ikke min bedste læseoplevelse, men der var bestemt momenter i bogen, der var rigtig fine og satte gang i nogle eftertanker. Om vores forhold til ulande. Specielt fin var passagen, hvor Mette medbringer en afrikansk familie hjem til sig selv som en form for hus-bytte (så skulle Mette og datteren i samme periode prøve at bo i den afrikanske families lerhytte). Det var faktisk ret sjovt og spiddede den komplette mangel på forståelse, vi nok ganske ofte har i en misforstået hjælpe-mindset. Man kan helt sikkert blive klogere. 

Nu er jeg så gået i gang med den (for) meget omtalte PET-forbudsbelagte bog. Den tegner, efter 4 kapitler, til gengæld meget læsværdig. Trods forbud og deraf følgende hype.

Tror vi på Gud, mor?

Jeg må anbefale en bog som jeg har læst (ja jeg læser mange og mange bør anbefales). Men den her bog er så vild og fyldt med perspektiv. Et af den slags perspektiver man slet ikke vidste der var brug for. Men der er virkelig brug for denne bog.

Når man er gravid frygter man ofte alt muligt. Oftest fuldstændig ubetydelige ting, men fælles for dem er, at det altid er rimelig håndgribelige ting. For de virkelige udfordringer er uden for forestillelsesevnen. Og sjældne også. Her i denne bog møder vi en familie midt i det, vi ikke kan forestille os. Og som vi ikke engang har lyst til at forestille os som en reel risiko. Det er ikke altid det er naboen livet rammer. Og så kan man reagere på så mange måder. Denne familie er bare forbilledlige. Midt i det hele.

Det vilde er, at den sluttede for et års tid siden lige her i nærheden. Altså handlingen. For den er jo virkelighed. Altså det er Pernilles virkelighed. Hendes families virkelighed og deres venners virkelighed. Og det er på en gang rørende og uvirkeligt at tænke på at det også er nu. Altså det jo helt sikkert ikke blevet bedre, hvis man ser på børnenes fysiske formåen. Den er nok blevet meget mindre og sværere. Men kærligheden er garanteret blevet endnu større og lettere. Trods alt. Det er i den grad hvad man kan lære af denne bog. At kærligheden vokser og vokser. Og trodser alt andet. Trods alt!

Læs den her bog. Det har den fortjent.

Boganmeldelse af 'I lige linje' af Anna Grue - alternativet til reality-tv

Den nyeste bog om den skaldede detektiv Dan Sommerdahl er en ganske let læselig krimi, som jeg egentlig godt kan lide at kværne mig igennem imellem de mange bøger jeg læser. Jeg har læst alle de andre i serien og så kommer man jo til at kende persongalleriet og følger med i de mange sidehistorier, der udspiller sig uafhængigt af hovedplottet. Som jo er krimien.

I ’I lige linje’ handler det meget om Dans søgen efter fortiden, da hans egen mor har fået en hjerneblødning og derfor har mistet evnen til at tale, og efterfølgende ikke er i stand til at fortælle om den fortid, hun så omhyggeligt har holdt skjult. Selve plottet i krimien foregår i den lille by Christianssund, som lægger gader til hele serien, hvor to gode venner dør indenfor ganske kort tid. Da den første dør ved en tilsyneladende uheldig ulykke på en racercykel sker der ikke så meget, men da så vennen dør kort efter – og det bliver tydeligt, at vennens død er overlagt mord, ja så kæder Dan (som vanligt igennem serien) begivenhederne sammen og får hjulpet det lokale politi og hans bedste ven Kriminalkommissæren med selve opklaringen.

Bogen er skrevet over præcis samme læst som alle bøgerne om privatdetektiven Dan Sommerdahl, men ikke desto mindre fungerer de som lette sommer-krimier (eller vinter-hyggelige krimier). Og jeg synes den er helt perfekt til sol-stolen eller sofaen når man skal have en pause fra dybsindighed, hverdag og tanker. Der er ikke noget særligt åndfuldt at hente her, men det skal der jo heller ikke nødvendigvis være hver gang. Og for mig, som bruger bøger som alternativ til tv-underholdning er det faktisk ret fint at have de lette bøger imellem. Ellers bliver det simpelthen for tungt. Lidt ligesom lørdagsunderholdning eller reality-tv til at opveje DR2-programmerne om det fattige Danmark J.

#septemberbøger (2)

1. Din favoritbog som er blevet filmatiseret: Jeg er, som mange andre, ret vild med bøgerne om afdeling Q af Jussi Adler-Olsen. Men jeg er usandsynlig lidt vild med filmatiseringerne. Nogle af dem fungerer bedre end andre, men gennemgående synes jeg faktisk at Carl Mørck er forkert castet. Jeg synes Nicolai Lie Kaas er helt fantastisk dygtig. Men jeg synes bare ikke han passer til mit billede af Carl Mørck – ikke det mindste. Og Rosa er jeg heller ikke helt med på – det er bedre, bevares, men generelt synes jeg castingen er helt forfejlet. Men som jeg har forstået er det skifter filmatiseringen også hænder fremover og går fra Zentropa til Nordisk Film. Det bliver spændende at se, hvad det kommer til at betyde for besætningen.
2. En bog som gør dig glad: Det gør de fleste bøger. Også de sørgelige.
3. En bookface: Say what? Jeg tror ikke jeg forstår det. Jeg er klar over listen er til instagram og ikke til sådan en blog-smøre. Men jeg ved stadig ikke hvad en ’bookface’ er.
4. Din favorittitel på en bog: Jeg tænker sjældent så meget over titlerne. Men ’Et ensomt menneskes bibel’  af Gao Xingjian synes jeg er en smuk titel. Og en smuk bog også.
5. En bog, der får dig til at græde: Ja, det har jeg jo svaret på i nummer 14 fra i går.
6. Den mærkeligste titel på en bod: Det ved jeg simpelthen ikke.
7. En bog du glæder dig til at læse: Ja, jeg glæder mig jo rigtig meget til at læse Jonathan Safran Foers nye bog ’Her er jeg’. Og så har jeg aldrig fået læst Jonathan Franzens Frihed. Jeg elskede jo Korrektioner, så jeg har store forventninger til den og den ligger klar på min mentale liste.
8. Den bog der har overrasket dig mest: Jeg har intet bud - den må jeg vende tilbage til, hvis jeg kommer på noget.
9. En bog du ønsker dig: Jeg ønsker mig alle mulige bøger. Og vi har en hel væg i stuen proppet med bøger. Hvilket betyder at jeg faktisk ganske ofte bruger biblioteket (som jeg har skrevet om her), da det ellers ville være alt for voldsomt dyrt.
10. En bog du ville ønske var en film: Nu gentager jeg simpelthen mig selv, kan jeg mærke. Men Korrektioner ville egne sig til at blive sådan en rigtig storfilm i Meryl Streep-format.
11. Din ynglingsforside: Det ved jeg virkelig ikke – og mange bøger har jo forskellige forsider alt efter udgave. Men jeg synes forsiden på ’Tror vi på Gud, mor?’ af Pernille Glavind Olson er virkelig virkelig fin. Og så er det samtidig en bog jeg virkelig ser frem til at læse (var det ikke et spørgsmål tidligere…).
12. En grøn bog: Min version af Jonas Jonassons 'Analfabeten, der kunne regne'. Eller er den muligvis tyrkis i det, men det er vel også lidt grønt. Fun fact - C kalder forøvrigt tyrkis for kurtis - den eneste talefejl hun stadig ind imellem har. I går var der vist også noget med en blå bog - og en af de gode blå bøger jeg har læst er Morten Ramslands 'Hundehoved', som er en skæn form for slægtsroman.
13. Din bogreol:

    

    Kunsten på toppen vidner om, at vi, og vores hjem, bærer ret meget præg af børnefamilie. Ingen kan her se præcis hvor meget LEGO, der står under flygelet.

14. Dit yndlingscitat: Jeg har faktisk mange – og jeg kan sjældent huske dem alle sammen. Men ’I could conquer the world with one hand, as long as you hold the other’ er et skønt og sandt billede på kærligheden. Så har jeg også tit følgende in mente:
    ‘Det er helt umuligt’ sagde Tvivlen
    ’Det er alt for farligt’ sagde Frygten
    ’Det er også unødvendigt’ sagde Fornuften
    ’Men du skal gøre det alligevel’ hviskede Hjertet
     
    Desuden er der følgende udtryk, som jeg synes er ret fint:  ’Indtryk er Aftryk af Udtryk
     
    Og Voltaire har helt ret i følgende ’I do not agree with what you have to say, but I’ll defend to the death your right to say it.’
     
    Og så prøver jeg at leve efter denne:
    

    

    
    
15. En bog som fik dig til at grine: Jeg griner ganske ofte af bøger – ikke højlydt, men indvendigt en del. For eksempel grinte jeg ret meget da jeg læste Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt af Jonas Jonasson. Dog griner jeg jævnligt af mine børns højtlæsningsbøger – specielt da de var mindre læste vi en masse Jakob Martin Strid. Og det er altså en fest.

#septemberbøger (1)

Jeg faldt over dette billede på instagram igår - og tænkte, at det var faktisk en ret sjov øvelse.

Jeg deler den dog over i to - men here I go:

1. Den bog du læser lige nu: Jeg skal netop til at gå i gang med ’Jeg lader dig gå’ af Clare Mackintosh. Og så har jeg lige læst ’Hvor intet bryder vinden’ af Eleonora Christina Skov. Den var ret fin. Og Ambassadøren af Stephanie Surrugue – hun er virkelig lykkedes med det portræt.
2. Din yndlingsbog: Det er jo aldeles umuligt at svare på. Jeg har så ufattelig uendelig mange yndlingsbøger, at det ikke længere giver mening at tale om begrebet ’yndlings’. Hver gang jeg færdiggør en god bog er den kortvarigt min yndling. Dog er der selvfølgelig nogle bøger, der sidder i en længere tid en andre.
3. En bog som du har læst mere end én gang: Der er faktisk en del – da jeg var barn læste jeg Silas-bøgerne virkelig mange gange – skrevet af Cecil Bødker. Senest kan jeg huske, at jeg har vendt tilbage til Jonathan Franzens Korrektioner. Og så har jeg, hele min ungdom, læst Scherfigs ’Det forsømte forår’. Den er simpelthen indbegrebet af livsglæde og håb for mig. Måske jeg skulle tage fat i den igen til næste forår.
4. En bog af din favoritforfatter: Jeg synes Astrid Lindgren er genial. Intet mindre. Men når vi er på det mere nutidige og voksne univers er jeg ret glad for Anne-Cathrine Riebnitzsky, som blandt andet har skrevet den fantastisk ’Forbandede yngel’.
5. Din ældste bog: Den ældste bog jeg har stående er Det Gamle Testamente. Tror jeg i hvert fald nok.
6. En bog du opgav at læse undervejs: Det er virkelig sjældent det sker, selvom jeg er bedre til at lade det ligge. Før i tiden havde jeg sådan en ide om, at jeg skulle igennem. Nu er det lettere for mig at lade det ligge. Jeg kan dog ikke huske hvornår jeg sidst har gjort det. Jeg tror mere jeg pauser.
7. Din bedste kogebog: Jeg bruger faktisk ikke kogebøger. Og det handler ikke om at jeg er god til at lave mad, nærmere tværtimod. Jeg synes bare ikke det er specielt interessant. Men når jeg bruger kogebøger er det altid Frk. Jensen (hun ved bare altid hvordan man laver boller i karry og alt det andet, som ungerne elsker. Og så bruger jeg ’Krudtugler og kanelsnegle’ af Sif Orellana fordi jeg synes, den har et super fint univers, hvor man udover fine opskrifter også får forslag til skønne årstidsbestemte aktiviteter.
8. En bog fra din barndom: Som tidligere nævnt så elsker og elskede jeg Silas-bøgerne. Men jeg var også en total sucker for alle mulige hestebøger/pigebøger ala Puk-bøgerne af Lisbeth Werner.
9. Min nyeste bog: Sidste gang jeg fik en bog var det Henriette Rostrups ’Det år vi gik til begravelser’. Men jeg glæder mig meget til om en uge, hvor jeg skal styrte ned i boghandlen og anskaffe mig Jonathan Safran Foer’s første nye roman i 11 år, nemlig ’Her er jeg’.
10. En bog som matcher dit tøj: Ej, den er svær. Jeg er i dag klædt i variationer af sort. På den anden side har jeg virkelig mange hyldemeter med sorte bøger derhjemme. Og heriblandt er der jo ’Stoner’ af John Williams, som udover at være en rigtig god bog også er en sort – og smuk – bog.  
11. Din favorit læseplads: Altså jeg læser jo alle steder. Men jeg elsker simpelthen at ligge på en solstol i sommerhuset med en god bog. Fuglene synger, solen skinner, jeg kan høre pigernes glade stemmer lidt borte og ellers er der stille – kun afbrudt af en dyb bas fra humlebier. Det er simpelthen skønt.
12. En rød bog: Altså Mao’s røde. Jeg har aldrig læst den.
13. Dit læsetilbehør: En god kop kaffe eller en hel kande te, hvis det er i sofaen. Men hvis jeg befinder mig i førnævnte solstol, så drikker jeg gerne store mængder godt sødet iskaffe.
14. Den bog som har gjort størst indtryk på mig: Det er et aldeles umuligt at svare på. Jeg synes jeg ganske ofte røres helt dybt inde af bøger. Det er jo selve essensen af at læse. Men når det er sagt kan jeg stadig huske hvor stor en klump jeg havde i halsen under hele ’Under en strålende sol’ af Khaled Hosseini. Specielt beskrivelsen af de grædende børn og moderens situation gjorde, at jeg fik nærmest svært ved at trække vejret gennem hele passager. Men senest har jeg faktisk også været meget rørt ved mødet med ’Ser du månen, Daniel’ af Puk Damsgård – om Daniels 13 måneder lange gidseltagning hos Islamisk Stat. Specielt beskrivelsen af hvad familien tænker og gennemgår er stærkt. Nå jo, så har jeg også fået ret meget refleksion ud af at læse ’Stå fast’ af Svend Brinkmann.
15. En blå bog: Og det er ikke den fra gymnasiet. Jeg har vist en enkelt hyldemeter blå bøger derhjemme, men det er faktisk ikke blå, der er den mest typiske bogfarve i mit liv. Gul er dog sjældnere J.