Stof og stil

Jeg har altid haft en ting jeg gjorde. Fuldstændig uden noget formål andet en for sjov, for mig selv og som skyldig glæde. Jeg går i stofbutikker. Jeg kan ikke sætte ord på det, men jeg knus-elsker stof butikker, og hvis det var ikke var fordi jeg ingen evner har ville mit største ønske være at lave noget med stof - hele tiden.
Jeg er vokset op med en mor, der syede. Hele tiden. Alting. Jeg havde altid hjemmesyet tøj (eller Nærgaard på Strøget for børn - som fanme ikke var hipt i slut 70'erne-start 80'erne)... Som barn hadede jeg det - og måske er det derfor jeg simpelthen ikke ejer evner i den retning. Da jeg tog den vildeste afstand fra ligepræcis syning og den slags sysler - hele min barndom og ungdom. Mit værste fag i skolen var 'håndarbejde'... Adddrrrkkkk. Men jeg elsker det jo - i det skjulte. Jeg kan godt lide at brodere (noget jeg heller aldrig gør, for hvad skal jeg egentlig bruge det til...) og så elsker jeg som sagt stofbutikker. Jeg kan bruge timer på at gå og mærke, lade stoffet glide gennem fingrene og drømme om hvad det kunne blive til (som ikke er meget, for jeg har som sagt ikke så meget kreativ fantasi i den retning).

Men... jeg tror jeg vil lave om på det. De manglende evner, den manglende fantasi. Det er for skørt at jeg ikke selv kan gøre noget - at jeg ligesom ikke kan komme videre fra bare at stryge hænderne over stoffet i butikken. Og ose.

Så hvis der er nogle, der er gode til at sy - og har en udpræget trang til at lære fra sig. Så giver jeg kagen, kaffen og sådan noget - og selvfølgelig de 'sy-ting' (ja, jeg sagde jo jeg ikke er ekspert), der skal bruges...