mandag den 30. november 2015

Julekalender, flaskepost, keramik og weekend - og ikke så meget om stormvejr


Det er december i morgen. Og jeg glæder mig som et lille barn – faktisk lige så meget som mine tøser derhjemme. Jeg har kalendre klar og næste alle gaverne fra nissen. Vi har desuden i år bestilt flaskepost fra nissen – jeg håber de gider lege med på det, selvom det nok liiiige er et år for sent. Sidste år dæmrede sandheden (desværre) for Margrethe idet hun brugte lidt tid på at spekulere over hvordan det kunne være at nissen brugte samme indpakningspapir, som vi havde liggende. I år har jeg gemt det papir nisse-gaverne kommer i – men jeg må nok indse at de magiske dage er talte. Jeg håber vi kan tage et år mere med tro på det med Caroline. Det sjove er nu, at Margrethe tabte en tand i lørdags. Og tilsyneladende er der slet ikke tvivl i hendes sind om at tandfeen er virkelig. Det er så hyggeligt.
Men nu er det tid. Til kalenderlys, pakker, u-landskalender, tv-julekalender – vi skal se to i år. Vi må selvfølgelig se den gode gamle nissebande rede jule. Og så er Absalons jul faktisk en af de bedre julekalendre, der længe er produceret. Og så er det sjovt, da jeg jo faktisk arbejder som nabo til Magasin og jeg har altid synes at jule i Magasin er helt magisk.
 
Weekenden har ellers budt på maksimal tøsehygge med Margrethe og jeg. Hun fik et keramik kursus i fødselsdagsgave – som strækker sig over 2 weekender (denne var den første), hvor mor og barn skulle bruge hele lørdagen og hele søndagen på at ’lege med ler’. Vi har stor produceret skole, fade, urtepotter, kopper etc. Og vi har i den grad hygget os sammen. Det var virkelig fedt og vi har fået uendeligt meget ud af det. Det kan så meget anbefales – vi gik her. Det varede fra 10-14 hver dag så vi havde også tid til at spise æbleskiver og hygge med den resterende del af familien, som jo blev hjemme og brugte begge dage på at opbygge en stor del af pigerne lego friends.

 
Stormen – skal vi tale om den. Hos os var det ren hygge – det ruskede og larmede voldsomt, men inde i varmen var det faktisk hyggeligt at lytte ud. Vores gadebelysning gik dog midt i det hele og jeg skal hilse og sige at Østerbro kan blive sort som natten. Det var som at være på min mors firlængede gård uden for lands lov og ret. Men det var det vildeste der skete. Så det var der ikke meget halløj i.

4 kommentarer:

  1. Hos os var der heller ikke meget storm-halløj. Og hvor er det en sej gave, det keramik-kursus. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var simpelthen så fint - og hun elskede det. Og vi har jo stadig lidt af gaven tilbage til næste weekend.Hun fik jo så andre gaver af andre, men jeg syntes tit ungerne får for meget fokus på 'ting' - og det vil jeg egentlig gerne gøre lidt op med. Og vores får slet ikke særlig mange gaver i forhold til deres venner - kan jeg se. Nå, men jeg synes bare det tager overhånd når børn får gaver for (samlet) flere tusinde kroner...

      Slet
  2. Åh, børnetro er bare det hyggeligste :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejligt. Så længe det varer ;-)

      Slet