tirsdag den 25. august 2015

Dagens 3 positive

Det kræver faktisk en del øvelse, at blive ved med at holde fokus på alle de mange positive ting, sager, mennesker og begivenheder, der er i livet. Men det er fokus, der er værd at holde fast i.

Jeg kender mange mennesker, der bare helt af sig selv altid ser glasset som halvt fyldt, faktisk som noget der konstant løber over. Modsat sådan lidt halvtomt og væltet. Jeg tror min genetiske disposition hælder til at vælte glasset – men jeg øver mig hver dag (og ja, jeg kunne være bedre) på at se et helt fyldt glas rødvin med overfladespænding und alles.

Og det går faktisk ret godt – dagens 3 positive:

  1.           Dejlig dejlig inspirerende samtale med gammel ’kollega’ i branchen, som desværre gik ned med flaget i februar, men nu er hun tilbage sprudlende og fuld af (smittende) livskraft. Vi skal lave noget sammen fremefter – støbeskeen starter over frokosten snart. Og ’noget’ tager hensyn til værdierne, stemningen, følelserne og livet.
  2.           Min morgen-gå-tur med ungerne langs søerne. Hvor er det bare privilegeret at aflevere sine skønne (for det meste) unger i verdens bedste skole. Og hver dag gå lige så stille langs søerne og sludre om dagen, der ligger foran os, og bruge en halv time på denne samtale i børnehøjde. Nogle dage nyder vi den spæde morgensol – andre dage (som i dag) kan vi benytte de mange vandpytter til vandpjaskeri og grin. Og andre dage er der morgensur tavshed J.
  3.           En chef, som er tilbage efter 9 ugers orlov. Og som åbent erkender, at lige nu er det svært. Og at hun (også) tænker om livet ikke er andet end arbejde. Ikke at vi alle skal holde op med at arbejde og bare påføre os en lilla ble derhjemme – men det er fantastisk at møde et åndsfællesskab om livets dilemmaer. Også på arbejdet.

2 kommentarer:

  1. Jeg er midt i en uge fra helvede mht. koordinering, aftaler osv. Så jeg har alvorligt brug for at holde fokus på det positive. Tak fordi du mindede om det :-) kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en uge. Men selv tak - jeg skal også indimellem mindes (ret kraftigt) om det.

      Slet