søndag den 13. september 2015

Weekendens positive noter

Nu er det søndag - og det regner og regner... Og der er 21.000 stakler, der skal løbe godt 21 km gennem København- Jeg vælger at blive indendøre og drikke te - og spise rutebils lagkage. Pigerne får begge veninder på besøg og vi skal ingenting. Andet end alle de små projekter som at hænge knager op i entreen (er semi-træt af alle de jakker, der bare ligger i en bunke), hænge lamper op og alt muligt andet. Men hvad er ekstra godt nu? jooo....

1. at vi ikke skal noget idag. Vi har bare en rigtig slapper dag, hvor der er overskud til at spille Labyrint, lægge neglelak på 30 fingre, lave (og spise) lagkage, læse, høre radio og se en film.

2. at lørdagen gik med sommerens (?) skovtur i Carolines gamle børnehave, Bøgely. Det var så fint at se alle de gamle små veninder og venner - samt ikke mindst deres forældre igen. Det var brand-hyggeligt.

3. at vi stort set har fået købt alle gaverne til Steffens fødselsdag næste weekend. Det er en lettelse - og jeg ville ønske vi kunne købe hele listen, men det ville måske være lidt over-kill. Men det skønneste er at alle kan komme til thyra-boller og lagkage næste søndag. inklusiv de helt fantastiske venner vi har - som vi ser alt for lidt, men det er vi (langsomt) ved at råde bod på.

Og så lige den sidste 4'er... Jeg skal have talt med min chef om at gå ned i tid og eventuelt tage en ugentlig fridag. Økonomien herhjemme bliver strammere. Ja, det gør den. Sommerens ferier bliver nok knap så vild. Men... hverdagen skulle gerne blive en anden. Jeg håber og beder og krydser fingre, tæer og arme for at det kan lade sig gøre....
Gammelt, men dejligt, billede af mine 3

2 kommentarer:

  1. Fedt hvis du kunne gå ned i tid, når nu du gerne vil :-)
    Kh. Birgitte
    PS. Hvad er Thyra-boller?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja nu må vi se. Der er stadig langt igen - skal lige se om det overhovedet kan lade sig gøre. Men ville SÅ gerne.
      Thyra-boller er en specialitet fra La Glace.

      Slet