tirsdag den 21. juni 2016

Det med at gå på arbejde.


Jeg spiste på Bæst i går aftes – hvilket for øvrigt er et højst aparte navn til en restaurant. Anyhow – det var bestemt virkelig lækker mad. Og vanvittig lækkert selskab. Jeg havde nemlig sat min gamle speciale makker stævne for at fejre, at det i går var præcis 10 år (!!) siden, at vi forsvarede vores speciale.
Og vi fik virkelig talt sammen. Min veninde der er et af de mest arbejdssomme, kloge og dygtige mennesker jeg kender. Og lige nu er hun sygemeldt med anden omgang af stress. Og har desuden sagt op – for det blver jo ikke bedre på den arbejdsplads. Men jeg har altid kendt hende som virkelig pligtopfyldende og samtidig helt vildt engageret og passioneret. Med andre ord en fantastisk medarbejder. Og nu…. Er vi her hvor hun muligvis en dag har lyst til at møde arbejdsmarkedet igen. Men tanken om det får hjertebanken, klamme håndflader og kvalmen til at stige op i halsen på hende. Drømmejobbet er reduceret (om man vil) fra en karriere med ansvar og travlhed, men også passion og begejstring til mere moderat til ingenting. ’Kan man ikke bare pakke konvolutter’, som hun siger. Drømmen er slet ikke at, lige nu, skulle udfordres og helst bare ligge i læ. Eller allerheslt slet ikke skulle joine det ræs.
MEN FOR FANDEN. Stop! Det arbejdsmarked hun (og jeg og mange andre) er en del af æder folk – og spytter dem ud desillusionerede og færdige. Det bør virkelig ikke være sådan. Det er jo virkelig spild af evner, begejstring og arbejdsglæde.

6 kommentarer:

  1. Åh det er så dysfunktionelt for nogle, det arbejdsliv. Og det hele koges ned til om din leder er god eller dårlig. Nogle gange kan jeg blive virkelig pessimistisk - når jeg læser om tilfælde som det du beskriver. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Pessimismen over arbejdsmarkedet - JA! Enig.

      Slet
  2. Hvis hun finder det der sted med konvolutterne, så tip mig lige...
    Kh Sofie

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tak. Sådan et ville jeg også gerne have. Og hvorfor egentlig - hvorfor er der så mange, der er blevet udbrændt af arebjdsmarkedet.

      Slet
  3. Argh hvor er det bare ærgerligt, at det er sådan. Æv æv æv på hendes vegne. Og jatak til konvolut-job (på egne vegne).
    Det glæder mig at I havde en dejlig aften for at fejre de 10 år (!) sku. Og jeg håber at din veninde snart kan overskue lidt af verden igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi havde nemlig en skøn aften.

      Slet