Noget om nye øjenbryn og overskårne læbebånd

Jeg har en af de effektive dage. Allerede inden klokken 13 har jeg både nået en masse arbejde OG at få farvet mine øjenbryn. Det er altså smart sådan med et kontor lige i nærheden af frisøren. Nu kan jeg igen se mine bryn, som pludselig var forsvundet i ansigtsbrunheden og den almindelige falmet af sol-udsat hår. Det gælder i den grad også for bryn og den slags – og det er jo ikke meningen.

Ja, pæn ser man ikke ud. Undervejs.

Og nje - dette er en helt forkert vinkel. Men jeg synes det var så pinligt at stå midt på Kgs. Nytorv og tage billeder. Af mig selv!

Lige om lidt skal jeg så til tandlæge med Margrethe, som skal skæres inde i munden. Jeg ved ikke om hun eller jeg er mest nervøs – men jeg har i hvert fald frygteligt ondt af hende. Og har lovet hende is og koldskål resten af dagen (altså hvis hun kan spise det!). Hun har et stort mellemrum mellem fortænderne, og jeg synes jo hun ser dejlig ud ligegyldigt. Men hun kan få skæret læbebåndet (addrrrr) op og så vil hendes tænder samle sig, som sådanne nogle gør. Og hvis det bare var et lille hul mellem tænderne tror jeg også eg ville synes det var for meget at gøre ved det. Men det er et stort mellemrum. Og det kan ikke gå væk – selvom hun bliver voksen og for alle mulige andre tænder, der ellers, på andre, presser tænderne lidt mere sammen. Hende læbebånd forhindrer dette. Og ifølge tandlægen er det et mindre indgreb (!) – og hun har så selv valgt, at det vil hun gerne have lavet. Om end jeg godt kan se, at hun er ret nervøs. Jeg tror det går. Skal bare lige tage en dyb indånding, se fortrøstningsfuld og sikker ud – således at Margrethe kan få maksimal støtte og ikke et rystende espeløv af en mor, der besvimer ved tanken om at skære i tandkødet.