fredag den 29. januar 2016

På hyggelig godmorgen-date med ny telefon

Endnu en af de nætter. Denne gang fordi Margrethe havde mareridt midt i nat og kom ind i revnen i dobbeltsengen. Det er så synd for børn, når de får mareridt – og hun har bare rigtig mange i de perioder, hvor hun vokser. Det er en lidt sær sammenhæng, men der må være en sammenhæng. Så jeg fik ikke løbet inden det blev lyst i morges. Jeg var simpelthen for træt på anden dagen, at jeg mest følte mig som en karklud uden rygrad. Men jeg løb (luntede, er nok nærmere sandheden) hjem fra at have afleveret pigerne i skole. Det talte ikke meget på løbekontoen, men det er bedre end ingenting. Og jeg skulle jo skynde mig hjem – jeg havde nemlig en date med hende her. Og hvilken date. I dag inklusiv Peter, som er et af de kønneste og gladeste børn jeg kender. Eller jeg kendte ham jo ikke – men det gør jeg nu. Og det er jeg glad for. Og som altid var det fantastisk hyggeligt at sludre med hans mor – og udover en lidt for tyk juice (eller skal vi bare kalde det frugtkødsblanding) var maden god på Laudromat. Børne-cafeen over dem alle.

Nu skal resten af dagen bruges på at arbejde. Og måske lidt at lege med mit nye legetøj. Og det lød helt forkert, kan jeg godt se! Men det er altså bare en telefon (og nej, det er stadig ikke sådan ment ;-)). Men min skønne Steffen har købt en Iphone6 til mig. Mest fordi han er sød og synes det er min tur til at få ny telefon – noget jeg faktisk aldrig har fået. Jeg har altid haft aflagte. Men måske også lidt fordi han var blevet en anelse træt af at høre på mine små brokkerier (små, blev der sagt) omkring den, ellers udmærkede 4’er, som bare synes livet var begyndt at blive lidt hårdt. Så hårdt at den for eksempel oftere og oftere lige blev nødt til at holde en lille pause – og være slukket i nogle timer. Uden mulighed for genoplivning. Og så hårdt at den heller ikke synes, at den behøvede at ringe op, når der var nogle der ringede til den. I hvert fald ikke hver gang. Og sidst at den ikke synes det med skarpe billeder eller instagram overhovedet var en nødvendighed. Nu har den fået lov at gå på (en velfortjent) pension. Og jeg har fået en ny. I guld!
Så jeg tænker at jeg skal tage en masse billeder i weekenden, hvis jeg da kan huske det. Glemte jo for eksempel alt om at tage billeder tidligere i dag til formiddagsmaden. Og her var ellers nok at tage billeder af – både den føromtalte tykke juice og den søde Peter. Men i weekenden skal jeg så mange fine og festlige ting. Shoppe med ungerne, besøge familie og til stor 40-års fødselsdagsfest med danseshow und alles på Butchers. Først skal jeg dog ’holde’ fredag-aften. MED slik. MED X-faktor og MED film. Bare ungerne og jeg, da Steffen er til stor festivitas hele dagen (og natten med for den sags skyld).


7 kommentarer:

  1. Laundromat hitter altid, med eller uden poder! Det lyder fantastisk! Tillykke med din nye phone, det er altid skønt -
    God weekend!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde. Og ja - du har ret mht. Laundromat. Den på Århusgade er bare MEGET børnevenlig - faktisk så meget at den er deciceret uvenlig, hvis man ikke har sine børn med ;-).

      Slet
  2. Så var det heldigt I havde et barn med, he-he! Jeg plejer at frekventere den på Gl.Kongevej, den går glimrende uden unger :-)

    SvarSlet
  3. Tillykke med din nye mobil. Jeg er selv mega glad for min 6' er. Rigtig god weekend. Kram B

    SvarSlet
  4. Lunte tæller klart for løb i min bog (måske mit 'løb' er at lunte - generelt). Og vild vild vild 4'er med sit eget liv. De kan naturligvis også gå hen og blive trætte (og lidt royale), så de trænger til pension. Hvilket er hvem som helst forundt (iPhone, Prinsgemal og alle andre). Glæder mig til at følge med i, hvad Guld-dyret kan diske op med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Tror også mit løb er at betragte som luntning. Hvis det er et ord. Jeg er indtil videre meget tilfreds med 6'eren - den er dog sådan lidt stor til en en-hånds-betjening.

      Slet